Game Review: Ghost Recon: Advanced Warfighter 2

Allerede efter mindre end en uge formår GaGa The Movies mirakuløst at forstumme alverdens tvivlere og tordner ufortrødent frem mod den altoverskyggende dominans af the world wide web.

GaGa The Movies sætter nye standarter for BREAKING NEWS og bringer hermed en anmeldelse af et to år gammelt spil.

Udgivet af Ubisoft og lavet af Red Storm
1-16 spiller taktisk 3persons krigspil

Tilbage fra en tid hvor Tom Clancy ejede sit navn og formentlig fik det mest af hans post (siden har Ubisoft købt retten til Tom Clancy-navnet og har for vane at svare på hans post…har jeg hørt).

I GRAW2(Ghost Recon Advanced Warfighter) forsætter Ubisoft formidabelt hvor etteren slap og retter et par små fejl på vejen: coversystemet er voldsomt forbedret, AI’en er bedre og grafikken har også fået en ekstra polering.
GRAW2 placere én i den intense krydsild midt i en konflikt om masseødelæggelses- våben på USA’s grænse og man får hårdt brug for sin deling, sine gadgets og alle de militære forstærkninger man kan komme i besiddelse af.

Et af de eneste problemer er at selvom AI’en er forbedret, er det ikke lige altid at ens mænd gør det man vil have dem til… hvis menige trodser en direkte ordre i en krigssituation er det landsforræderi og det er strafbart med døden, men hvis man efterlever det i spillet bliver der rynket lettere på næsen.

8/10
Spil også: Rainbow Six: Vegas 1 og 2

Categories: Games