Film Review: Coraline

Instrueret af Henry Selick og skrevet af Neil Gaiman og Henry Selick
Med stemmer af Dakota Fanning, Teri Hatcher, Jennifer Saunders, Keith David, Dawn French, Henry Selick og Ian McShane

Mødet mellem Tim Burton og Henry Selick skabte i 1993 noget helt specielt, sammensmeltningen af Burton’s dystre gotiske kreationer og Selick’s kreative og udtryksfulde stopmotion-dukker foran Danny Elfman’s mesterlige musikalske lærred var intet mindre end en fuldblods klassiker der nåede kvalitetsmæssige højder der sjældent bliver nået i en næsten uddød genre.

Det er 16 år siden og der er ikke ligefrem en overflod (se computeranimeret tegnefilm for en definition af overflod) af gode stopmotion-film der er udgivet i den tid, det kan tælles på én hånd (og det er vel at mærke en af de dersens tegnefilms og dukkefilms hænder med kun fire fingre…) og selvom Tim Burton’s Corpse Bride, Chicken Run og især Wallace & Gromit in the Curse of the Were-rabbit er fremragende så er det intet imod Nightmare before Christmas.

Siden har Selick leget lidt rundt med andre ting – man kan bla. se hans farvestrålende dybhavsfisk rundt i vandet omkring ubåden i A Life Aquatic with Steve Zissou, en pænt stor fersken i James and the Giant Peach og den højst fejlvurderede Cool World-kopi (lidt bittert at være en Cool World-kopi istedet for en Roger Rabbit-kopi) Monkeybone med Brendan Fraser.

Men nu gør han endelig et comeback til den forladte genre, støver den af og slår sig endnu engang fast som en sand mester af sit håndværk.

Neil Gaiman’s fantastiske “børnebog” bliver vækket til live med et eminent øje for detaljer, et smukt stemningsfyldt udtryk og så store mængder af charme at det bliver som at se poesi (eller magi for den sags skyld) i bevægelse.
Denne klassike Alice i Eventyrland-inspirerede historie om den misforståede og ensomme pige, Coraline, der bare ønsker om hendes grå og kedelige liv, hendes fraværende og stressede forældre og irreterende venner dog ikke kunne være en anelse mere spændende, livlige eller interessante.
En morgen finder hun en mystisk lille dør i væggen som leder hende til en fagre ny verden fuld af farver og liv, her er hendes forældre smilende og kærlige, den ellers så højtråbende ven er stille og det hele virker næsten for godt til at være sandt…

Denne enestående perle af en film fortjener at nydes af så mange mennesker som muligt (og det kan passende gøres i strålende 3D i biograferne) og det alenestående minus, at filmen er lidt for kort og hen mod slutningen bliver det lidt forhastet, kan ikke ændre ved det faktum.
Coraline kan på varmeste anbefales til barnlige sjæle i alle aldre og minde om en tid hvor der blev lagt mere følelse og personlighed i animerede film istedet for den sjæleløse, skabelonskrårede og samlebåndsaktige middelmådighed der præger størstedelen af det hobetal der kommer hvert år (selvfølgelig med undtagelse af Pixar).

9/10
Se også: Nightmare before Christmas og Wallace & Gromit in the Curse of the Were-rabbit

Categories: Movies