Film Review: Transformers: Revenge of the Fallen

Instrueret af Michael Bay og skrevet af Ehren Kruger og Roberto Orci
Med Shia LeBeouf, Megan Foxx, Josh Duhamel, Tyrese Gibson, John Turturro, Kevin Dunn og Glenn Morshower
Med stemmer af Hugo Weaving, Tony Todd og Peter Cullen

En af de værste ting ved Hollywood (udover at Brett Ratner stadig får lov til at lave film) er den slaviske brug af fokusgrupper.
For i stedet for at bare lave en velfungerende efterfølger, efterlever hvad forgængeren bragte for døren men på samme tid tilføjer noget nyt, så bliver vægten i stedet lagt på disse fokusgrupper af tilfældige biografgængere som bliver spurgt om hvad de bedst kunne lide ved filmen og så bliver det inkorporeret i den næste (dette har resulteret i bl.a. en semi-hovedrolle til den talende hund i Men in Black 2).

Det er intet mindre end en kreativ falliterklæring både fra studiet, Michael Bay og især fra manuskriptforfatterne derudover er det min fulde overbevisning at hvor den individuelle person sagtens kan være intelligent og indsigtsfuld så er menneskerne i den store flok idioter (hvis man mener at jeg tager fejl, så forklar mig venligst hvordan film som Scary Movie, Big Momma’s House og Beverly Hills Chihuahua kan omsætte for flere hundrede millioner dollars?)

At kalde Michael Bay en medieluder er nok lidt som at sige at tændstikker er brandfarlige men denne prostitution har aldrig været mere åbenlys end i Transformers 2.Alt hvad der var galt med den første Transformers, der trods alt var en rigtig underholdende sommerblockbuster, er kun blevet mangedoblet og værre i toeren:
der er et ocean af små latterlige robotter, mange af de nye Transformers er tænderskærende desperate, Sam Witwicky’s forældre er reduceret til lallende hysteriske klichér, Megan Foxx’s rolle består ikke af ret meget mere end som en softcore pornomodel og historien er noget af den værste gang pladder længe.

Men disse nævnte problemer blegner i forhold til de tre største søm i kisten, de tre punkter der truede med at tvinge mig til at bede om mine penge og spildte timer tilbage.
For det første er filmen fyldt til randen med akavet, elendig og enormt dårligt udført humor, det er normalt at en stor actionfilm bruger humor til at skabe et pusterum mellem actionsekvenserne men denne overflod af lamme jokes får humoren i Terminator 3 til virke som “pure genius” og får mig til at ønske at jeg sad og så Scary Movie (som jeg hader) i stedet.
For det andet, i forlængelse af ovenstående, er dialogen måske noget af mest frustrerende tåbelige til at komme ud af et sæt højtalere i mands minde og jeg ville have medlidenhed med selv Steven Seagal hvis han skulle ytre dette affald.
Den sidste, filmens længde, samler de andre og udstiller dem fordi denne 150 minutter lange film (en actionfilm skulle aldrig være så lang og ydermere giver det biograferne en undskyldning for at kræve helaftensfilm-tillæg hvilket er til grin) er sat sammen på den måde at måske en tredjedel af længden er fed action med fantastisk lavet robotter og blærede over-the-top kampsekvenser, men de resterende to tredjedele er alt det udenom og det stinker.

De er fantastisk dygtige til at skabe detaljerede robotter men det er bare ikke nok.

3/10
Se i stedet: Transformers 1 eller I,Robot

Categories: Movies