Game Review: Call of Juarez 2 / Ghostbusters / Ice Age 3

Call of Juarez: Bound in Blood
Udgivet af Ubisoft og lavet af Techland
1-12 player 1.persons western-shooter

Det er egentlig lidt underligt af en så respekteret og elsket genre som western er så slapt repræsenteret i spilverdenen.
Nogle enkelte har markeret sig, spil som Red Dead Revolver, Gun og det første Call of Juarez var alle gode omend tynget af småproblemer (bl.a. havde Call of Juarez nogle enormt frustrerende stealth sektioner som heldigvis ikke er at finde i toeren.)
Techland har nu virkelig hanket op i sig selv og levere en westernoplevelse der frembringer minder om film som Tombstone, High Noon og Django.
En velfortalt historie med passende stemmeskuespil, en stilsikker visuel side og bedst af alt et fuldt tilfredsstillende gameplay som gør det til en fryd at svinge seksløberne.
Nu har jeg virkelig fået blod på tanden til senere på året når Rockstar udgiver Red Dead Redemption.

8/10
Spil også: Gun eller Red Dead Revolver

Ghostbusters: The Video Game
Udgivet af Atari og lavet af Terminal Reality
1-4 player 3persons action-shooter

I anledning af Ghostbusters’ 25 års jubilæum, crazy at det er 25 år siden at den film udkom…bringer gode minder om en skræmt og underholdt dreng der for første gang stiftede bekendtskab med denne klassiker der blandede gys og humor i overbevisende stil (men lad os i fællesskab glemme toeren).
Nu er der så en ny spilversion (og en restaureret blu-ray version) som på ferm vis bringer denne blanding i dine hænder.
Det er sjovt at fange de mange spøgelser alt imens de digitale versioner af Ray, Egon, Winston og især Venkman (alle med de rigtige stemmer) er klar med backup og gode jokes selvfølgelig med den klassiske temasang i baggrunden.
Man kan også fange spøgelser med venner online, desværre har AI’en et par huller og en gang i mellem dør man uden at man når at se hvorfor.
7/10

Ice Age: Dawn of the Dinosaurs
Udgivet af Activision og lavet af Activision Inhouse
1-4 player platformer/mini-games

Endnu et spil som Activision er tilfreds med at tjene masser af penge på alene pga. navnet, for så snart spillet er sat i maskinen bliver man badet i en regulær “shitstorm” (oversat: store mængder af nedbør bestående af lort, for spillets målgruppe som er under 6 år, umådeligt dumme eller begge dele) af lamt gameplay. elendig styring og et hav af grafikfejl, glitches og lignende (oversat: BROKEN!)
Eneste lyspunkt er 3-4 små 2½D sidescrolling platforming baner med Scrat som faktisk er ok (de skulle bare have samlet en 8-10 stykker af dem og udgivet det som et Live Arcade-spil så havde det været meget bedre reklame for filmen.)

3/10
Spil i stedet: Pixar’s Up

Categories: Games