Denne nye kategori er ment som en platform hvorfra jeg kan udtrykke forskellige meninger om alt muligt ud fra hvilken undertitel der kommer på:
Watch it! vil være anbefalinger af film, serier o.lign. ,uden at være de åbenlyse kandidater såsom Alien eller The Godfather der ikke burde være nødventig at anbefale, det gælder mere om de ting man kan have misset.
Denne gang er det tv-serier det gælder:
The Wire [2002 - 2008] 5 sæsoner
Skabt af David Simon
Med Dominic West, Wendell Pierce, Lance Reddick, Sonja Sohn, Idris Elba og Aidan Gillen
Fantastisk spillet og velskrevet karakterdreven drama om begge sider af kriminaliteten i Baltimore, utraditionelt bygget op og gribende fortalt.
Anerkendt af mange som “den bedste tv-serie nogensinde”, det er deres ord ikke mine…dette er mine: “Bedste tv-serie nogensinde”.
Over There [2005 - 2005] 1 sæson
Skabt af Steven Bochco og Chris Gerolmo
Med Frank Macfarlane, Erik Palladino, Keith Robinson, Nicki Aycox og Sticky Fingaz
Dramatisk og spændende action-drama serie om krigen i Irak der desværre kun fik en sæson inden den blev cancelled (¤ om det så var fordi at den fortalte om nogle ting den ikke skulle eller om der bare ikke var nok seere, er ikke til at vide ,men det er sket før)
The Unit [2006 - 2009] 4 sæsoner
Skabt af David Mamet
Med Dennis Haysbert, Robert Patrick, Max Martini, Regina Taylor, Scott Foley og Abby Brammell
Mesterinstruktøren David Mamet startede denne action-drama serie om en hemmelig eliteenhed i det amerikanske militær, der fokuser ligeligt på missionerne og hemmelighedskræmmeriet der finder sted mellem familierne tilbage på basen.
(¤ Serien er lige blevet cancelled i år og værst af det hele er at det var ikke fordi der ikke var nok seere, serien ligger fast i toppen af seerhitlisterne, men fordi målgruppen ikke basere deres indkøb på reklamer, så det var færre penge til de griske folk hos Fox.)
Rescue Me [2004 - ] Kører på 5. sæson
Skabt af Denis Leary og Peter Tolan
Med Denis Leary, Mike Lombardi, Steven Pascale, Daniel Sunjata, Callie Thorne og Andrea Roth
Dramaserie om et brandmands-hold, der alle er tynget af 9/11-katastrofen på hver deres måde som eksempelvis Tommy Gavin (Denis Leary) der, udover et ødelagt familieliv og alkoholisme, kæmper med syner af de tabte sjæle han kan have svigtet.
Weeds [2005 - ] Kører på 5. sæson
Skabt af Jenji Kohan
Med Mary-Louise Parker, Hunter Parrish, Kevin Nealon, Justin Kirk og Elizabeth Perkins
I den lettere ende af det hele anbefaler jeg Weeds, drama-komedie serien om den enlige mor (spillet charmerende og stærkt af Mary-Louise Parker) der bliver drug-dealer for at tjene penge til sin familie.
Fuldt med en herlig skæv humor og interessante karaktere.