Film Review: Dragonball / Underworld 3

Dragonball: Evolution
Instrueret af James Wong og skrevet af Ben Ramsey
Med Justin Chatwin, Chow Yun-Fat, Emmy Rossum, Jamie Chung, James Marsters, Ernie Hudson og Texas Battle

Førstegangsindtryk er en pudsig ting, hvis jeg skulle bedømme Dragonball: Evolution efter de første 10-15 min havde karakteren set helt anderledes ud da starten næsten er definitionen af ”fun” – legene let underholdning, god humor og kreativ action (¤ klichéfyldt men sjovt).
Det varer dog ikke længe før filmen starter sit direkte fald ned i et helvede af elendige computereffekter, irriterende skuespillere og pinlig dialog.
Det er lige ved at det gør ondt at se Chow Yun-Fat og Ernie Hudson blive mere og mere til grin for hvert ord af det inkompetente manuskript.

Det skal siges at jeg har læst og set meget lidt af Dragonball-serierne, så jeg er ikke klar over om Evolution er komplet voldtægt af serien eller ej, men det håber jeg fordi ellers er der en masse af seriens fans der har misforstået et eller andet.

Se i stedet: Arahan
3/10
(4)

Underworld: Rise of the Lycans
Instrueret af Patrick Tatopoulos og skrevet af Danny McBride, Howard McCain og Dirk Blackman
Med Rhona Mitra, Bill Nighy, Michael Sheen, Steven Mackintosh, Kevin Grevioux og David Ashton

Varulve og vampyrer hver for sig er gode nok men varulve og vampyrer i kamp mod hinanden er et setup med så rigt potentiale at man kan spørge sig selv: Hvordan kan man næsten ødelægge det?
Svaret får man med Underworld: Rise of the Lycans og valget at sætte Patrick Tatopoulos bag roret, på samme måde som sidste gang dette skete da Phil Tippett overtog efter Paul Verhoeven og lavede Starship Troopers 2: Heroes of the Federation der med ét destruerede alt hvad den serie havde kørerne for sig, disse folk er special effektsmænd og ikke instruktører.
Tatoupolos begår en af filmverdens største synder, at lave en underholdningsfilm der ikke underholder, for bortset fra filmens korte klimaks er det dræbende kedeligt og der sker næsten intet i løbet af filmens 93 minutter.
Nogle enkelte gode effekter og blodudgydelser (¤ underligt nok er det ikke Tatoupolos der står for dem) er det bedste man kan få ud af denne ligegyldige prequel og det er tydeligt at det betyder meget at det er rykket tilbage i tiden og nu er helt uden guns (¤ på alle måder af ordets betydning)

Se i stedet: Dog Soldiers
3/10
(4)

Categories: Movies