Film Review: Knowing

Knowing [2009]
Instrueret af Alex Proyaz og skrevet af Ryne Douglas Pearson og Juliet Snowden
Med Nicolas Cage, Rose Byrne, Chandler Canterbury, Joshua Long og Nadia Townsend

Når man blænder op for en sci-fi film instrueret af Alex Proyaz, der har The Crow, Dark City og I, Robot på cv’et, så kan man næsten ikke undgå at være forventningsfuld.
Men så bliver giften Nicolas Cage introduceret og alle de store forventninger dør hurtigt hen.
Det er snart ved at være mange år siden at han var god på det store lærred og han har de sidste par år været med til at ødelægge mere end en håndfuld film f.eks. National Treasure 1-2, Ghost Rider, Next, Bangkok Dangerous, The Weather Man og The Wicker Man (¤ han har dog muligheden for at rette lidt op på skade gjort, i Matthew Vaughn og Mark Millars Kick-Ass næste år).
Han er skam ikke ene om det, men han er bare så forbandet kedelig at se på.

I Knowing skal Cage dog ikke bære størstedelen af skylden men derimod den skabelonskårede og forudsigelige historie, det uinspirerede manuskript og nogle irriterende biroller.
Trods det er man ok underholdt og når der endelig bliver lukket op for filmens store effektscener, bliver der ikke lagt fingre imellem og de fleste af dem er enormt flotte og hårdtslående (¤ jo mindre der bliver sagt om slutningen, jo bedre).

Se i stedet: Sunshine
5/10 (6)

Categories: Movies