Retro: Uncharted: Drake’s Fortune

I anledning af storsæsonen for spil, der for alvor starter i dag (¤ der denne gang strejker sig et godt stykke ind i marts næste år grundet et utal af forsinkelser og udskydelser), har jeg kigget lidt tilbage i spilarkivet og genopfrisket ældre spiloplevelser.

UnchartedCover-1Uncharted: Drake’s Fortune [2007]
Udgivet af Sony og lavet af Naughty Dog
1 spiller 3. Persons action-adventure

Da Uncharted blev annonceret kunne man fristes til bare at afskrive det som endnu en Tomb Raider-klon med et nyt farvelade og på det tidspunkt var Tomb Raider-franchisen allerede kørt godt og grundigt i sænk.
Men Jak & Daxter og Crash Bandicoot-udviklerne, Naughty Dog, ville dog meget mere end det.
Uncharted er ganske vist en blanding af idéer taget andre steder fra og der er ikke meget originalitet tilsat men den samlede pakke er mere end bare summen af dens dele.
Dette er et fantastisk eventyr og en af de første uundværligheder til Playstation 3.

Uncharted5I rollen som Nathan Drake, en blanding af Indiana Jones og John McClaine stemmelagt af Nolan North (Uncharted, Prince of Persia, inFamous og The Darkness), begiver man sig ud på den store skattejagt.
Sammen med journalisten Elena Fisher og den gamle ven Victor Sullivan leder man efter Sir Francis Drakes tabte dagbog og vejen til El Dorado, mens bad guy Gabriel Roman og hans soldater har både skatten og Drake i søgelyset.
Det er eventyr i bedste Raiders of the Lost Ark-stil og det er utroligt flot realiseret.
Fortællingen, karaktererne og stemmeskuespillet er i top.

Gameplayet er som sagt sat sammen af elementer fra andre spil men det er gjort på en velfungerende og finpudset måde.
Som den eventyrer man nu engang er, kommer man ud for masser af gåder, store spring og områder skal udforskes.
Men i modsætning til de ældre Tomb Raider-spil virker disse ting og det er meget få gange i løbet af spillet at man må møde sit endeligt fordi man ikke kan se hvor man skal hoppe hen, kommer ud af kurs på grund af kontrollen eller ikke får fat i en kant fordi man ikke lige rammer den millimeter spillet syntes man skal.
Det skete tit i Tom Raider, men ikke her og det er intet mindre end en fryd at bevæge sig gennem de smukke landskaber uden at skulle kæmpe med kontrollen.

uncharted drake
Den anden halvdel af gameplayet er actiondelen, cover-baseret firefights som i Gears of War og selvom det fungere ganske glimrende er det desværre spillets svageste led (¤ uden på nogen måde er dårligt, mange andre spil har gjort det meget værre).
Fjenderne fungere næsten som ”kuglemagneter” og kan sluge et helt magasin inden de falder om, ens sigte er lige lovligt løst og hånd-til-hånd kampene er næsten ubrugelige.

Det ændrer dog ikke på at Uncharted er 8-10 timers fantastisk action-eventyr af bedste Hollywood kaliber og er, selv her et par år senere, stadig et virkelig flot spil.

Har man en Playstation 3 skal dette spil prøves og grundlaget for en storslået efterfølger er lagt. (Anmeldelse af Uncharted 2: Among Thieves følger senere)

Spil også: Tomb Raider Underworld
9/10

Categories: Games