GaGa The Movies’ Best of 2009: Episode 5

Bedste Film: The Hurt Locker

the-hurt_locker
Instrueret af Kathryn Bigelow og skrevet af Mark Boal

Med Jeremy Renner, Anthony Mackie, Brian Geraghty, Guy Pearce, Ralph Fiennes, David Morse og Evangeline Lily
Runners-up: Inglourious Basterds, The Wrestler, District 9 og Coraline

Det faktum at der er fem så forskellige film nomineret til årets bedste film beviser at der heldigvis bliver lavet gode film for enhver smag (¤ med mindre man er til spoof-film for det er ved at være rigtig mange år siden at der er blevet lavet en god en af den slags.)
The Hurt Locker er GaGa The Movies’ Best of 2009.
Filmen har modtaget masser af ros og priser verdenen over men jeg frygter stadig at det er en film mange mennesker ikke får set og det er synd.
Det er en intens, personlig og anderledes krigsfilm der viser en side af Irak-krigen som man normalt ikke ser.
Historien om de amerikanske minerydders hverdag er interessant og nervepirrende, en atypisk og frisk tilgang til krigsgenren der ofte er domineret af heltefikserede film som eksempelvis Saving Private Ryan og Black Hawk Down.
Se Den!

Bedste Drama: The Hurt Locker

The Hurt Locker movie poster
Instrueret af Kathryn Bigelow og skrevet af Mark Boal

Med Jeremy Renner, Anthony Mackie, Brian Geraghty, Guy Pearce, Ralph Fiennes, David Morse og Evangeline Lily
Runners-up: The Wrestler, Gran Torino, Inglourious Basterds og Frost/Nixon

(Se ovenfor…)

Bedste Ikke-Amerikanske Film: District 9

DIST9_WldPst_27x40_4
Instrueret af Neill Blomkamp og skrevet af Neill Blomkamp og Terri Tatchell

Med Sharlto Copley, Jason Cope, Nathalie Bollt og Sylvaine Strike
Runners-up: JVCD, In the Loop, The Orphanage og The Girl who Leapt Through Time

Den årlige oscar-uddeling inkluderer en pris for bedste udenlandske film både for at anerkende alverdens talenter men også for at det ikke er hjemlandet der trækker alt guldet.
Der er imidlertid absolut ingen risiko for at hjemlandet tager alt guldet hos GaGa The Movies, for det første fordi der ikke er noget guld, for det andet er det yderst sjældent at den danske filmindustri er konkurrencedygtige i nogen af kategorierne og for det tredje er hovedparten af de film der bliver set i løbet af et år amerikanske derfor hedder kategorien bedste ikke-amerikanske film. (¤ og hvis danske film skulle gå hen og gøre sig bemærket på et tidspunkt ville de være til stede her.)
Den japanske anime, The Girl who Leapt Through Time, blander en gribende historie, en stilsikker animation og tankevækkende sci-fi til en film der sætter nyt liv i mit håb om at den traditionelle gammeldags tegnefilmgenre ikke helt er et forladt medie.
England er repræsenteret med In the Loop der fryder med velskreven dialog og masser af bidende britisk humor.
Guillermo Del Toros “lærling”, Juan Antonio Bayona, har taget godt ved lære og har lavet en stemningsfyldt og uhyggelig klassisk gyserfilm i stil med Del Toros egen The Devil’s Backbone.
Og så er der en Jean Claude van Damme-film nomineret i en kategori med positivt fortegn og nej, grise kan stadig ikke flyve.
JCVD var en overraskende og interessant der viste at den gamle Van Damme rent faktisk godt kan spille skuespil (¤ man skal dog ikke forvente at dette bliver en vane da hans umiddelbare næste film er Universal Soldier: Resurrection.)
At det er District 9 der løber med sejren kan snart ikke komme som en overraskelse, det er en fantastisk film hvilket nu er sagt et utal af gange i de mange kategorier den har vundet.
Den eneste måde den kunne have undgået at vinde var hvis jeg havde kaldt kategorien “bedste ikke-engelsksprogede film” og så havde The Girl who Leapt Through Time vundet.

Bedste Sci-Fi/ Adventure: District 9

district9_poster-689x1024
Instrueret af Neill Blomkamp og skrevet af Neill Blomkamp og Terri Tatchell

Med Sharlto Copley, Jason Cope, Nathalie Bollt og Sylvaine Strike
Runners-up: Star Trek, Avatar, Moon og Terminator: Salvation

I løbet af et tilfældigt normalt filmår skal man være heldig hvis man bare får én kvalitets science fiction-film men i 2009 var der næsten nok til at fylde hele denne kategori (¤ kun næsten for man kan med lethed argumentere mod Terminator: Salvations plads på listen).
J. J. Abrams tog kærlig hånd om Star Trek-serien og fik med succes rebootet den til en ny generation.
James Camerons Avatar tog publikum med til en farvestrålende ny verden, en helt speciel oplevelse af den yderst sjældne slags.
David Bowies søn, Duncan Jones, debuterede med den stilrene Moon der blev holdt sammen af en fremragende “solo”-præstation fra Sam Rockwell.
District 9 var, som nu er blevet sagt så mange gange før, bare lige et par lysår bedre end konkurrenterne.
Præsentation, historie, skuespil og effekter kom sammen til en større helhed og var ikke blot årets bedste sci-fi film men også en af årets bedste film generelt.

Bedste Animerede Film: Coraline

coraline-poster
Instrueret af Henry Selick og skrevet af Henry Selick (Neil Gaiman)

Med stemmer af Dakota Fanning, Teri Hatcher, Jennifer Sanders, Ian McShane og Keith David
Runners-up: Cloudy with a Chance of Meatballs, Fantastic Mr. Fox, Up og The Girl who Leapt Through Time

Det er faktisk lidt underligt at sidde og skrive om årets bedste animerede film og den pågældende film så ikke er en Pixar-film, det er bare blevet en vane.
Det er heller ikke fordi der ikke kom en Pixar-film, for det gjorde der, og det er heller ikke fordi at Up ikke er god, for det er den – endnu et lille mesterværk på listen af mange.
2009 var bare det år hvor manden bag Nightmare Before Christmas, Henry Selick, endelig vendte tilbage med en ny stop-motion-film og sikke en film.
Coraline, over Neil Gaimans populære bog, var som jeg skrev i min anmeldelse en magisk filmoplevelse.
Cloudy with a Chance of Meatballs små-sindssyge og lettere pangfarvede galskab og Wes Andersons modige gammeldags dukkefilm Fantastic Mr. Fox fortjener også lidt ekstra opmærksomhed.

Categories: Movies