Film Review: Ninja Assassin

ninja_assassin_xlg Instrueret af James McTeigue og skrevet af Matthew Sand og J. Michael Straczynski
Med Rain, Naomie Harris, Ben Miles, Stephen Marcus, Randall Duk Kim og Rick Yune

Langt de fleste ting fra 80’erne vil jeg med overvældende lykke se blive i deres tid, desværre ser mange af disse ting af uforklarlige grunde dagens lys endnu en gang her et godt stykke ind i dette nye årtusinde.
Fesent hår, grimt tøj og lignende bliver atter hevet frem til et yderst uønsket gensyn.
En af de få undtagelser er den gode gammeldags ninja, der i 80’erne og starten af 90’erne medvirkede i et hav af film men så pludselig forsvandt tilbage i det mørke hvor de kom fra.

ninja-assassin3 James McTeigue (V for Vendetta) og Warchowski “brødrene” (The Matrix) har påtaget sig opgaven at brige disse legendariske krigere tilbage i lyset og det lykkedes ganske godt.
I det at det er en 80’er ninja actionfilm opdateret har de desværre også fået alle de negative ting med, historien er triviel, skuespillet er ikke noget at råbe hurra for og filmens mange flashbacks er håndteret lettere akavet, men hvis man går og forventer Shakespeare af en film der hedder Ninja Assassin så er det ikke filmen der er noget galt med.

Ninja Assassin er Hollywoods diametrale modsætning af asiatiske film som eksempelvis sidste års GaGa The Movies’ Bedste Actionfilm, Ong-Bak 2, den film var et råt for usødet portræt af talent, Ninja Assassin er et stiliseret glansbillede drevet af computereffekter.
Al action og vold bliver markeret, på samme måde som i Takeshi Kitanos fremragende Zatoichi, med computerskabt blod og selvom jeg normalt er en stor fortaler for praktiske effekter så bidrager det her til den fuldstændigt over-the-top Manga-inspireret action.
Det er ikke noget filmisk mesterværk men det er uden tvivl et flot og kompetent stykke underholdning.Ninja Assassin Et sidste ord skal lige gå til den koreanske popstjerne Rain i hovedrollen, til trods for at der (¤ måske heldigvis) ikke kræves ret meget af ham på skuespilsfronten lykkedes det ham at være en positiv overraskelse.
Jeg har bestemt ikke noget imod at se flere actionfilm med ham.

Se også: Crying Freeman
7/10 (6)

Categories: Movies