GaGa Says…Other People Do Stuff Too: Podcasts

GaGa The Movies er langt fra den eneste filmrelateret side på nettet (¤ really?!), der findes masser af intelligente og dygtige mennesker rundt omkring, men af og til kan det være svært at finde guldkornene blandt alle idioterne. Derfor vil jeg lige anbefale nogle af de film-relaterede podcast som jeg lytter til. Podcasts er, for mig, et af de bedste medier til information, holdninger og historier. De sidste par år er der flere og flere der er blevet fast inventar på min computer og mp3-afspiller. Her er nogle af de bedste:

slashfilm /Filmcast
Den, efter min mening, bedste filmside Slashfilm.com har også en bedre halvdel i form af The /Filmcast. Et velinformeret og ærligt filmpodcast med David Chen, Devindra Hardawar og Adam Quigley fra /Film samt gæster fra alle sider af industrien. Gæsterne spænder fra filmanmeldere, som Eric Vespe og C. Robert Cargill fra Ain’t It Cool News, til instruktører som Rian Johnson og Vincenzo Natali.

filmspotting Filmspotting
Et af de første filmpodcasts (de har lige krydset de 300 shows). Intelligente anmeldelser, meninger og tilbageblik fra Chicagos egne: Adam Kempenaar og Matty Robinson. De to værter har også lavet flere filmforelæsninger.

dobbelt d Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast
Et af de få danske filmrelaterede podcasts, byder på velformulerede anmeldelser af både nye og gamle film samt temafokuserede specials om bl.a. James Cameron, David Fincher og Twilight. En afslappet humor og god kemi mellem værterne, David Bjerre og Dennis Rosenfeld, gør hvert show til en behagelig og underholdende affære.

creative screenwriting Creative Screenwriting Magazine
Det anerkendte filmblad Creative Screenwriting Magazine udgiver ofte informative Q & A sessions med nogle af de største navne i industrien for eksempel Charlie Kaufman, Nick Hornby, Peter Jackson og Terry Gilliam.

tobolowsky files The Tobolowsky Files
David Chen, fra /Film, er vært for et podcast hvor karakterskuespiller Stephen Tobolowsky (Glee, Memento, Groundhog Day, The Insider) fortæller gribende anekdoter fra hans liv og de mere end 200 credits på hans CV.

screened Behind the Screened Door
Whiskey Medias (Giant Bomb, Tested, Comic Vine) nystartede filmsite Screened.com tilbyder, udover gode anmeldelser, nyheder og en stor brugergenereret database, også et udmærket podcast med Alex Navarro og Matt Rorie i spidsen.

film-sack Film Sack
Et dyk ned i de enorme arkiver af ældre og ofte knap så fantastiske film som eksempelvis The Lawnmover Man, Howard the Duck og Clash of the Titans, præsenteret med en frisk og letbenet humoristisk sans.

smodcast SModcast
Kevin Smith og Scott Mosiers (Clerks, Dogma, Chasing Amy) podcast om alt mellem himmel og jord. Det er god let underholdning og det er samtidig det sjoveste Kevin Smith har lavet i lang tid.

movies you should see Movies You Should See
Et podcast i stil med Film Sack, bare med langt større fokus på gode film. Hver uge bliver der taget en ny film op, som så bliver kritiseret, kommenteret og lettere analyseret. En god måde at finde film som man måske har overset.

Categories: GaGa Says...