![]()
![]()
![]()
Exiled 8/10
Endnu en visuel tour de force fra Johnnie Tos mesterlige hånd. I en tid hvor John Woo har mistet sin gnist, er det rart at der er nogen der holder den klassiske Hong Kong actionfilm tradition i hævd.
Chaw 3/10
Desperat forsøg på at genskabe blanding af humor og monsterfilm som i The Host. Af respekt for den film, er det første og sidste gang at Chaw får den ære at blive nævnt i samme sætning.
Drumline 5/10
Typisk sportsfilm, bare om marching bands i stedet for atleter, historien og klichéerne er ens. Beviste dog to ting: Zoe Saldana var også hot for fem år siden og Nick Cannon har lavet noget engang.
![]()
![]()
![]()
Nanny Diaries 5/10
Underligt at se Shari Springer Berman og Robert Pulcini gå fra skæv indie-komedie med American Splendor til denne kedelige mainstream komedie, men i det mindste er Scarlett Johansson ok.
Turtles Forever 5/10
Interessant blanding af tre generationer af ninja turtles, det er ikke specielt godt men med nostalgiske briller er det ret sjovt.
Operation: Endgame 1/10
Et ubeskriveligt og ubrugeligt makværk af en film. Fejler på alle mulige planer, det er ganske enkelt en gåde hvordan de har fået folk som Zach Galifianakis, Ving Rhames, Rob Corddry og Jeffrey Tambor til at medvirke. (¤ Desuden har næsten alle på coveret pistoler selvom der ikke bliver brugt nogen i filmen, svindel og humbuk)
Hahahhah! Vidunderligt! Helt enig på Exiled! Holdt 20 min på Chaw og 40 min på Operation Endgame. Sidstnævnte virkede jo nærmest som en joke, der var lavede i frokostpausen på en anden film.
Jeg har desværre pålagt migselv den regel at en film tæller kun hvis jeg har set den færdig, det var dog ret tæt på at blive brudt i denne uge… En uge med overvældende enighed med Hr. David Bjerre, så de der stoffer virker…