The Week That Was: 3010 Seven Suckers at a Brooklyn Funeral
![]()
![]()
Greenberg 8/10
Noah Baumbach (The Squid and the Whale) instruerer en deprimeret Ben Stiller. Det kan kun være en opskrift på pinlige situationer og akavet grin ad libitum og det er intet mindre end fremragende. Ben Stiller har ikke været bedre i meget lang tid.
Sucker Free City 6/10
Tv-film, lavet af Spike Lee, med gode præstationer men en tom og intetsigende handling. Se The Wire i stedet.
Death at a Funeral 6/10
En meget direkte genindspilning, af den engelske komedie fra 2007, som forsøger at skilde sig ud ved at caste næsten alle sorte komikere/skuespillere i Hollywood. Til min store overraskelse, var den overhovedet ikke så slem som jeg havde troet og endte faktisk med at være ret sjov.
![]()
![]()
![]()
Brooklyn’s Finest 5/10
Da Antoine Fuqua lavede Training Day tilbage i 2001, var jeg hurtig til at rose ham og den film ligger stadig højt på mine lister. Siden dengang har han lavet dårlige actionfilm (King Arthur, Shooter, Tears of the Sun) og nu forsøger han så at gentage hvad der gjorde ham kendt. Brooklyn’s Finest samler en perlerække af gode skuespillere, med Ethan Hawke, Don Cheadle, Wesley Snipes, Richard Gere, Lili Taylor, Will Patton og selv en lille håndfuld fra The Wire, men den bliver aldrig mere end blot en skygge af Training Day…En klog mand afbrød mig engang og spurgte “Har din historie en point? Så kom til den ellers så hold din kæft!”, det vil jeg nu viderestille til Fuqua og håbe på han kan træde ud den næsten 10 år gamle skygge med hans næste film.
Battle in Seattle 4/10
Til trods for omkring et dusin gode skuespillere, så bliver Battle in Seattle aldrig meget mere end en glorificeret og belærende tv-film. Det er et vigtigt emne men det er ret dårligt håndteret.
Seven Pounds 6/10
Will Smith er en god skuespiller, men denne mængde sentimentalitet ville selv den bedste skuespiller have svært ved at klare. Udmærket spil fra Rosario Dawson og Woody Harrelson også.
![]()
![]()
Crackdown 2
At hoppe forvildet rundt som en eller anden superhelt er stadigt sjovt, men det frustrerende og ganske enkelt utilgiveligt at intet nyt er bragt på banen og ingen af de mange fejl fra etteren er blevet rettet.
Hydro Thunder Hurricane
Semi-sequel til det elskede arcade/dreamcast speedbådsræs. God og underholdende oplevelse omend en anelse hul.



