Anti-Hollywood Week: Lebanon

israel_flaglebanonlebanonflagInstrueret af Samuel Maoz

Skrevet af Samuel Maoz

Med Reymond Amsalem, Ashraf Barhom, Oshri Cohen, Yoav Donat, Guy Kapulnik, Michael Moshonov og Zohar Shtrauss

2009 93 min. Lebanon / Israel War / Drama

Krig er helvede, lige meget hvilket side man er på. Selvfølgelig er det marginalt bedre at være på den vindende side, men det er alligevel ikke rigtig en dans på roser. Dette helvede er der lavet rigtig mange film om og selv med Hollywoods tendens til at lave deres film ovenud heroiske og patriotiske, så er der flere af disse film der kan ses som deciderede mesterværker. Full Metal Jacket, Apocalypse Now, The Deer Hunter og sidste års vinder af bedste film-prisen her på siden, Hurt Locker, ligger højt på min og mange andres lister over bedste film nogensinde. Nu har alverdens filmelskere fået en ny krigsfilm, der fortjener at blive nævnt i samme sætning som de ovennævnte og som bringer et anderledes synspunkt på krigens kaos.lebanon-1Det er 1982 under den første libanesiske krig. Fire unge soldater i en gammel slidt tank skal sammen med en lille deling faldskærmssoldater, på en simpel rutinemission, gennemsøge en udbombet by for overlevende fjender. Intet går dog som forventet og med ét er missionen alt andet end rutine. De finder sig fanget i fjendtligt territorium, i en knapt funktionsdygtig tank og i et desperat kapløb med tiden for at komme ud i live.lebanon 2Dem der har fulgt siden og kender denne anmelder, ved at jeg har en stor forkærlighed for film der kun foregår i en enkelt location. Hvis en filmmager begrænser sig selv til et enkelt lokale, kræver det at man får det maksimale ud af sine skuespillere og sine omgivelser. Det er lige hvad instruktør og manuskriptforfatter Samuel Maoz har formået, så eminent, i Lebanon. Det er på alle måder, den mest intense og klaustrofobiske krigsfilm jeg har set i mange år. Maoz får hver eneste lille dråbe af desperation og spænding ud af de trange og beskidte forhold i den næsten ødelagte tank. Kameraet og seerens perspektiv forlader aldrig tanken og følelsen af usikkerhed er fremragende holdt igennem filmens 93 minutter. Frygten og panikken er perfekt understøttet af rørende og skræmte præstationer fra skuespillerne. Lebanon er en af de mest nervepirrende og troværdige krigsfilm i nyere tid og den kan kun på det varmeste anbefales.

Hvad har jeg lært om det pågældende land? Krig er, som sagt, et helvede lige meget hvor man er. At lægge sit liv i hænderne på aflagt og næsten ubrugeligt materiale, er ikke specielt rart. Det er hvad jeg har lært, det er ikke specielt specifikt for et land men man lærer ikke meget om sine omgivelser, når man er fastlåst inde i en tank.

Har filmen ændret mit syn på Hollywood? Film med disse niveauer af intensitet og utryghed er yderst sjælden i filmbyen og de kan lære noget af hvor meget man kan få ud af så lidt.

Se også: Das Boot
9/10 (7)

Categories: Movies