Games of the Year 2010: Best PS3 Game

heavy rain
Runners up: God of War 3, Joe Danger og ModNation Racers

På trods af store og meget ventede udgivelser, virkede 2010 lidt som et pauseår for Sony i forhold til det fantastiske 2009 (Uncharted 2, Killzone 2, inFamous, Ratchet & Clank, Flower osv.) og det tilsyneladende episke 2011 (Killzone 3, Little Big Planet 2, inFamous 2, Uncharted 3, Resistance 3, Socom 4, Ratchet & Clank, Journey, The Last Guardian, Pixeljunk Shooter 2, Twisted Metal, Ico HD, Shadow of the Colossus HD, Motorstorm Apocalypse med flere). Derfor har der dog alligevel været nogle gode oplevelser på Playstation 3 i løbet af det forgangne år.

2010 var året hvor man endelig fik det sidste kapitel i den storslåede saga om krigsguden, Kratos. God of War 3 leverede billedskøn grafik, episke kampe imod guderne og enorme mængder af blod. Det var lige så godt som det altid har været, men det var samtidig også det der var det største problem, det var lige som det altid har været. Joe Danger kom som lidt af en overraskelse. Dette Playstation Network spil blandede Excite Bike, Trials HD og Little Big Planet med store mængder charme og humor. Det samme kan også siges om ModNation Racers, et spil der var lige dele creation tools og go-cart racing. Det er det tætteste man kommer på Mario Kart på Playstation 3 og de mange aktive brugere gjorde det endda muligt at spille som Mario og Luigi hvis man ville. Det sidste store Sony spil der ikke er nævnt på listen, er Gran Turismo 5 og det er ikke kommet med fordi at jeg simpelthen ikke har spillet det nok.

Quantum Dreams opfølger til det fantastiske Fahrenheit, skiller sig allerede fra starten ud fra resten af spilindustrien. Hvis man er kold og kynisk vil man måske afskrive Heavy Rain som en lang serie af quick time events, men det ville ikke være fair. Der er meget mere i det end det. Heavy Rain tager interactive storytelling til helt nye højder. Integreringen af context sensitive controls er tæt på perfekt og resultatet er en indlevelse som computerspil normalt ikke kan levere. Det bliver bakket op af flot realistisk grafik med fantastisk ansigts-animation, en interessant dynamisk historie og spilkarakterer der har både sjæl og følelses-mæssige dybde. De småproblemer jeg har med Heavy Rain, så som et voicecast af engelsk-talende franskmænd og et plottwist som jeg syntes er snyd, er ikke nok til at fratage spillet æren som bedste Playstation 3 spil i 2010. Det er en innovativ og speciel spiloplevelse som ingen anden og en god indikation på hvor mediet kan være på vej hen.

Categories: Games