MMX: Biggest Disappointment

p8
Runners Up: OSS 117: Lost in Rio, The Boondock Saints II: All Saints Day, The Last Airbender og The Lovely Bones

2010 bød på mange store skuffelser. Om der var flere end der plejer at være er svært at sige, men det virkede som om at man forlod den ene stort opsatte film efter den anden med ødelagte forventninger. Det var et dårligt år for mange store og hædrede instruktører, hvoraf flere af dem er nød til at bevise deres værd med kommende film.

Efter at have stiftet bekendtskab med den fantastiske agent-parodi OSS 117: Cairo, Nest of Spies (mere om den senere) var forventningerne store til efterfølgeren Lost in Rio og det var derfor et nådeløst slag under bæltestedet, da toeren indeholdte intet af den førstes charme, humor eller energi. Det var næsten som fraklippede jokes fra etteren uden sammenhæng eller timing. Jeg er faktisk en af de folk som godt kunne lide Troy Duffys The Boondock Saints, men efter at have set All Saints Day er jeg begyndt at sætte seriøse spørgsmålstegn ved den holdning. Boondock Saints II er en af den slags efterfølgere der er så dårlige, at den truer med at ødelægge ens meninger om alt hvad der kom før. Selv om M. Night Shyamalan har lavet gode film engang (Sixth Sense, Unbreakable og Signs) er det snart ved at være lang tid siden og de film han har lavet for nylig (Lady in the Water, The Happening) har været grænsende til det elendige. Men med The Last Airbender formår han ikke kun at lave hans dårligste film, men også at ødelægge det fremragende kildemateriale. Peter Jackson har næsten kun lavet gode og kreative film, det er derfor uforståeligt hvad der præcist skete med The Lovely Bones. Det er en kedelig, forvirret og grim film, der indeholder ingen af instruktørens tidligere viste kvaliteter.

Jeg har været stor fan af Tony Jaa lige siden han brød igennem med Ong-Bak tilbage i 2003 og jeg udnævnte Ong-Bak 2 som bedste actionfilm sidste år. Det skal man dog ikke forvente af Ong-Bak 3. Det var store problemer under optagelserne af filmen, Tony Jaa blev lettere sindsforvirret, forsvandt i længere perioder og endte til sidst med at barbere sig skaldet og melde sig som munk på et kloster. Det kan tydeligt ses i filmen. Den er rodet, næsten idiotisk og så er det en kung-fu actionfilm hvor Jaas karakter nægter at slås i mere end en time af filmen. Spild af talent.

Categories: Movies