MMX: Best Sci-Fi or Adventure

bedste sci-fi adventure 2010
Runners up: Book of Eli, Cold Souls, Timecrimes og Monsters

Fantasifulde eventyr i fremtiden eller fortiden, hvad enten der er om rumvæsener, drager eller noget helt tredje, er altid kærkommende. Filmåret 2010 var atter domineret af science fiction og det er skam ikke fordi at jeg ikke kan lide eventyr og fantasy, men med udgivelser som Clash of the Titans, Percy Jackson and The Olympians: The Lightning Thief og The Sorcerer’s Apprentice er det måske logisk nok at de ikke er at finde på nogen top-liste.

I mangel på nok westerns sidste år til at de kunne få deres egen kategori, sniger der sig en lille en af slagsen ind her. Hughes brødrenes Book of Eli var en post-apokalyptisk western af den bedste slags med Denzel Washington som ørkenvandrenen og Gary Oldman som den onde bandeleder. Den klassiske western-scenografi er også i fuld effekt her. Mængden af science fiction der bliver brugt i Cold Souls er underspillet men det er stadig en yderst vigtig brik i historien om Paul Giamatti der får fjernet sin sjæl i håb om at blive en bedre skuespiller. Det er endnu en stærk præstation fra den altid pålidelige Giamatti og et interessant koncept. Timecrimes er den bedste low-budget tidsrejse film siden Primer, den er helt nede på jorden men det betyder ikke at slipper for at bruge hjernen, heldigvis. Historien bag kameraet på Monsters er mere interessant end de fleste film. Instruktøren og special effects skaberen Gareth Edwards lavede Monsters for omkring 15.000 dollars, stod selv for computereffekterne og skuespillerne improviserede de fleste af deres linjer. Det hjælper selvfølgelig at filmen er blevet en spændende road movie med fremragende skuespil fra de to hovedroller.

Christopher Nolan slog, med Inception, sig fast som en af de bedste mainstream instruktører Hollywood har at byde på. En big budget science fiction film der var intelligent, ambitiøs, kreativ, flot og så var den fyldt med fremragende skuespillere. Kære producere, bare giv Nolan en blank check og så hold jer væk, tak.

Categories: Movies