Film Review: Scream 4

Scream 4 PosterInstrueret af Wes Craven

Skrevet af Kevin Williamson

Med Neve Campbell, Courtney Cox, David Arquette, Emma Roberts, Alison Brie, Hayden Panettiere, Rory Culkin, Anthony Anderson, Adam Brody, Mary McDonnell, Eric Knudsen, Heather Graham, Kristen Bell og Anna Paquin

2011 US 111 min. Horror / Komedie

New Decade. New Rules.
Tilbage i 1996, var horror-genren fanget i en uinspireret og søvndyssende tomgang. De gode og interessante udgivelser i genren var få og langt imellem. Det ændrede Scream på. Wes Cravens postmoderne og humoristiske film pustede nyt liv i horrorgenren og genoplivede den næsten helt uddøde slasher film. Efter Screams succes, blev markedet oversvømmet med mindre heldige kopier og selv de to efterfølgere til Scream, formåede ikke at leve op til originalen.Scream 4 Emma Roberts Med tiden blev serien mere og mere referencefyldt, både til sig selv og til andre film i genren. Den store mængde af in-jokes er som at balancere på en knivsæg. For de indviede, fans af genren, er det som at filmen er lavet til dem og man er en del af fællesskabet, men på den anden side, bliver filmene også mere og mere ugennemtrængelige for det almindelige publikum. Den første Scream kommenterede og satiriserede de velkendte horror-klichéer, Scream 2 angreb efterfølgerne og historien var bygget rundt om en film, Stab, baseret på den første films begivenheder og Scream 3 tog fat i trilogierne og foregik under optagelserne til Stab 3, så man teoretisk havde to af alle karaktererne. Nu skriver vi 2011 og horrorgenren er et meget mere brutalt og kynisk væsen. Har Scream overhovedet en plads, er der brug for en fjerde film og hvor meta kan man blive før filmen knækker?

Scream 4 svarer samtidig på alle disse spørgsmål og ingen af dem, men en ting er sikker, det er en langt bedre oplevelse end man kunne have frygtet.Scream 4 Cast
Der er gået 10 år siden The Ghostface Killer var løs i Woodsboro. Det originale offer, Sidney Prescott, har lagt det hele bag sig og har fundet succes som forfatter. PR-touren for hendes nye bog, tager hende tilbage til hvor det hele startede og der bliver hun genforenet med de andre overlevende fra massakren. Dewey Riley og Gail Weathers er nu gift, Dewey er blevet byens sherif og Gail har lagt journalistikken bag sig. Sidney benytter også muligheden for at besøge hendes kusine Jill og hendes filmfanatiske skolekammerater. Det varer dog ikke længe før at Ghostface slutter sig til den lille genforening og Sidney er atter jaget vildt.

Scream 4 kommer på ingen måde til at bærer den samme betydning som den originale film, den kommer heller ikke til at ændre meget i nutidens genrebillede og det føles hele tiden som om at Wes Craven og Kevin Williamson holder igen og aldrig rigtig udnytter filmens meta-niveau til det fulde potentielle. Det betyder ikke at, det ikke er en underholdende film og den er uden tvivl bedre end de mange andre sequels og remakes der fylder horrorgenren. Scream 4 Cast 2
Uden at afsløre noget, så starter filmen så stærkt ud, at jeg i et kort øjeblik var overbevist om at jeg var vidne til noget ganske unikt. Den obligatoriske introsekvens er velskreven og intelligent. Hvad mere er, så er den overraskende og det er mere end man kan sige om det meste af den resterende spilletid. Efter starten, forfalder filmen til en forholdsvis almindelig slasher film, omend en med masser af referencefyldt dialog. Det er ret sjovt at se på, men det er bare ikke noget specielt.

Rollelisten er, lige som de andre film i serien, fyldt til randen med skuespillere som er mest kendt fra tv. De tilbagevendende karakterer er ikke overvældende interessante. Neve Campbell er præcis så ligegyldig som hun plejer at være, David Arquette forsøger forgæves og Courtney Cox ligner endnu en skuespillerinde, som er faldet i Hollywoods botox-fælde. De ny karakterer er for det meste udmærket med ok præstationer fra Emma Roberts (It’s Kind of a Funny Story), Alison Brie (Community) og Rory Culkin (Mean Creek). Den skuespiller som overraskede mig mest, var Hayden Panettiere (Heroes) som er frisk og sjov gennem hele filmen. Nok til at fjerne “save the cheerleader, save the world” billedet fra min hukommelse og håbe på at man ser mere til hende i fremtiden.

Scream 4 ender med at være en underholdende tur tilbage til Woodsboro, men i modsætning til originalen, er det en film som man ikke kommer til at huske længe efter at man har forladt biografmørket.

Se også: Sorority Row6 Stars

Categories: Movies