Destroy My Memories: Transformers

transformersautobotsInstrueret af Michael Bay

Skrevet af Roberto Orci og Alex Kurtzman

Med Shia LaBeouf, Megan Fox, John Turturro, Josh Duhamel, Tyrese Gibson, Anthony Anderson, Rachael Taylor, Jon Voight, Kevin Dunn, Zack Ward, Julie White, Bernie Mac og med stemmer af Peter Cullen, Robert Fozworth og Hugo Weaving

2007 US 154 min. Action / Science Fiction

Tilbage i sommeren 2007, gik jeg skeptisk ind i biografmørket for at se en film baseret på en legetøjsserie fra 80erne. Næsten 3 timer senere forlod jeg salen, overrasket og super-underholdt. Michael Bay og Steven Spielbergs stort opsatte Transformers-filmatisering var en succes og en blockbuster af højeste kaliber.

Som det er med alle succeser, så skal de jo malkes for alt hvad de har i sig og det varede ikke længe før at der var nye film i støbeskeen. Men efter at have været vidne til 2009s Revenge of the Fallen og 2011s Dark of the Moon, er jeg nu langsomt begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om denne gigantiske franchise på noget tidspunkt har budt på kvalitet  eller om man bare lod sig rive med af spektaklet, den første gang. Derfor er et gensyn på sin plads, for en gang for alle at afklare om disse store robotter er og bliver livløse legetøjs-figurer eller om der, på et tidspunkt, var bare den mindste antydning af barnlig charme.Transformers i mangel på eksplosioner
En ting bliver hurtigt åbenlyst ved gensynet, ligesom de to efterfølgere, så er den første Transformers-film stadig alt for lang. Ikke nok med at en actionfilm om store robotter aldrig burde have en spilletid på 154 minutter, men filmen er også ufokuseret og fyldt til randen med ligegyldige karakterer.

Filmens kerne er, uden tvivl, historien om en dreng og hans robotbil fra rummet. Den historie er den vigtigste, det er den der fungerer bedst og det er også den som føltes mest som Steven Spielbergs del af samarbejdet. Filmens sekundære historie, er den om den lille hærenhed ledet af Josh Duhamel og Tyrese Gibson, føltes som typisk Michael Bay. Den del kan jeg også godt acceptere, fordi at man ved at Bay får en massiv stådreng på, hver eneste gang han ser bare det mindste militærlogo, men også fordi den viser det større perspektiv af robotkrigen, et perspektiv som man aldrig ville få i den mere intime historie om Shia LaBeouf og Bumblebee. Filmens tredje og helt igennem ligegyldige historie, følger en lille gruppe hackere som forsøger at afkode Decepticons signal. Den del af filmen, er komplet spild af tid og bliver på intet tidspunkt interessant. Det er tydeligt at man har forsøgt at skabe flere karakterer, blandt andre Rachael Taylor og Anthony Anderson, som kunne videreføres til de næste film i franchisen, men det fungerer bare ikke. Hvis den sektion havde været klippet ud, så havde det gavnet filmens flow og det havde også fået den ned på en mere acceptabel spilletid.
transformers-1-optimus-freeway-fight-scene
Overordnet er den første Transformers-film, en velfungerende og underholdende sommer blockbuster. Actionscenerne er, i typisk Michael Bay stil, skruet rigtig godt sammen og computereffekterne er farverige og flotte. Når man taler om effekterne, efter at der er gået fire år og man har set den tredje film i serien, så holder de ikke helt den samme høje standart. Det er jo selvfølgelig også lidt snyd, men når man ser tilbage, så er de store robotter stadig godt lavet, men det virker aldrig rigtig som om at de er en del af billedet. Omgivelserne reagerer ikke passende på dem og ligeledes den anden vej rundt, men det er ikke noget som ødelagde min oplevelse.
TRANSFORMERS
Skuespillerne gør det klart bedst i dette første kapitel, men der er også markant kvalitets forskel i det materiale som de får stukket i hånden her og hvad de får i senere film. Shia LaBeouf er charmerende, hans forældre er endnu ikke blevet sindssyge og så er Megan Fox, i retrospekt, udmærket. Ja, du læste rigtigt. Jeg har, ved gensynet, ikke noget specielt imod Megan Fox. Derfor ikke at sige at hun er en god skuespiller, men hun udfylder den rolle som hun har fået i filmen. John Turturro er meget nedtonet end den hysteriske galning, som han er i to’eren og så er Bernie Mac hilarious som brugtvognshandleren, Bobby Bolivia, i starten af filmen.

Efter gensynet, kan jeg konstatere, at Transformers startede ud som kvalitets underholdning inden at det kammede over i en eksplosion af dårlig humor og livløs idioti. Så smid de to efterfølgere i glemmebogen og nyd denne, som det popcornsfrådende stykke underholdning som den nu engang er.

Karakter 2007: 8/10
Karakter 2011
:7 Stars

Categories: Movies