Nights of Horror II: The Saw is a Tool

saw_visaw_3d

SAW VI [2009] 2 Stars
Instrueret af Kevin Greutert. Skrevet af Patrick Melton og Marcus Dunstan
Med Tobin Bell, Costas Mandylor, Mark Rolston, Betsy Russell, Tanedra Howard, Shawnee Smith, Peter Outerbridge, Devon Bostick og Shauna MacDonald

Jeg hader Quentin Tarantino. Det virker måske som en underlig sætning, at starte en anmeldelse af en Saw-film med. Jeg elsker hans film, men hvis han ikke havde været venner med Eli Roth, så havde vi aldrig fået den skrækkelige Hostel, derved havde der ikke været noget kaldet “torture porn” og vi havde ikke fået en røvfuld elendige Saw-film. Jeg hader selvfølgelig folk mere, fordi de er skyld i at filmene tjente penge og derfor blev ved med at udkomme.

Lige som de andre film i serien, så er Saw VI tynget af historie, ADHD klipning og konstante flashbacks. Noget af det som ikke giver nogen mening, hvis man tænker over det, er at næsten alle filmene foregår samtidig og Saw IV bruger meget tid på at forklare dette. Det er kedeligt og uinteressant, men det er blot en sekundær ting, i forhold til at det er en film uden stemning, spænding eller fungerende chok. Den er fuldt ud afhængig af sine pinlige gore effekter, da den ikke har andet at byde på. En skræmmende tanke, fordi det er gore for gores skyld og det er ikke specielt effektivt.

Skuespillet er også horribelt, hovedpersonen Costas Mandylor er ganske enkelt talentløs. Storebror Roderick fra Diary of a Wimpy Kid, er nemt det bedste i filmen og det siger en del.
SAW 3D [2010]
1 Star
Instrueret af Kevin Greutert. Skrevet af Patrick Melton og Marcus Dunstan
Med Tobin Bell, Costas Mandylor, Betsy Russell, Cary Elwes, Sean Patrick Flanery, Gina Holden, Lawrence Anthony, Dean Armstrong, Shauna MacDonald og Chester Bennington

Skaberne af Saw-serien, har så stor forståelse for hvad folket vil have, at i dette sidste kapitel er vi så heldige, at vi får elendighederne med 3D krymmel. Det er sygeligt svært at skrive denne anmeldelse, med begge hænder i vejret af ren jubel.

Saw 3D gør noget man aldrig må gøre i en horror-franchise, den bryder sine egne regler. Jeg kan godt forstå at det skal gøre det mere skræmmende og uforudsigeligt, men det gør det blot endnu mere ligegyldigt og irriterende. Det virker også som om, at folkene bag franchisen, aktivt leder efter de dårligste skuespillere i industrien, for i denne film er Sean Patrick Flanery det bedste professionen har at byde på. Young Indiana Jones er bestemt ikke nogen god skuespiller, men i sammenligning med de andre er han fantastisk. Også selvom at man stadig ikke kan genkende ham efter hvad der nu end er sket med hans ansigt.

Jeg ved ikke, om det er på grund af 3D-teknologien eller hvad, men farverne i filmen er særdeles fucked up. Det hele har et underligt pastel look og blodet er nærmest pink.

Instruktøren Kevin Greutert, hovedrollen Costas Mandylor og flere andre fra serien, kan nu uden problemer skrives på “Just Retire, Please!” listen.

Jeg sidder tilbage, nu hvor serien er slut, med det altoverskyggende ønske, at jeg aldrig kommer til at se en Saw-film igen. Et ønske, som jeg egentlig også sad med for seks film siden.saw 3d pic
Det var en hård start på Nights of Horror, men jeg forholder mig stadig positiv, resten af filmene kan da ikke være lige så dårlige, kan de?

Categories: Movies