Nights of Horror II: I’m too old for this shit!

My_Soul_to_Take_movie_posterward

MY SOUL TO TAKE [2010] 0 Stars
Instrueret og skrevet af Wes Craven
Med Max Thieriot, John Magaro, Denzel Whitaker, Zena Grey og Emily Meade

Normalt er det meningen, at man skal blive bedre med tiden, lære af sine erfaringer og lige som en god vin, ældes med ynde. Wes Craven har tilsyneladende igen intentioner om at følge den filosofi. Craven er en del af den gruppe af genredefinerende instruktører, ofte kaldet Masters of Horror, som også inkluderer John Carpenter (Halloween), Tobe Hooper (Texas Chainsaw Massacre), George Romero (Night of the Living Dead), Stuart Gordon (Re-Animator) og Dario Argento (Susperia). Han markerede sig tidligt med film som Nightmare on Elm Street, The Last House on the Left, The Hills Have Eyes og People under the Stairs.

Han satte for alvor sit mærke på den moderne horror-mainstream med Scream serien, som fik film nummer fire tidligere på året. Med My Soul to Take bliver der ikke kun stillet spørgsmål ved Cravens talent, men man sidder også måbende tilbage i forundring over hvordan en så erfaren og betydningsfuld instruktør, kan have skabt en af de dårligste og mest tåbelige gyserfilm i nyere tid. Intet giver mening, hvert eneste sekund er mere idiotisk end det sidste og den tager sig selv så forbandet seriøst, at den ikke bør ses uden for en eller anden Mystery Science Theater 3000-agtig situation. Det er ikke nok til at ødelægge Wes Cravens karriere helt, men det er eddermame tæt på.my soul to take pic
THE WARD [2010] 1 Star
Instrueret af John Carpenter, skrevet af Michael og Shawn Rasmussen
Med Amber Heard, Danielle Panabaker, Jared Harris, Laura-Leigh og Lyndsy Fonseca

Wes Craven er dog ikke den eneste, som er kommet ud på et sidespor, John Carpenter vil også have en del af “hovsa, nu er jeg lige pludselig blevet talentløs”-kagen. Carpenter er manden bag klassikere som Halloween, The Thing, The Fog, Escape from New York og Assault on Presinct 13. I de sidste to årtier har han ikke lavet andet end at tilsvine hans ry som en Master of Horror med elendige film som Vampires, Ghosts of Mars, Village of the Damned, Escape from LA og med The Ward har han virkelig nået bunden.

The Ward er den anden film i år, som formår at besudle det gyldne koncept af et sindssyg-hospital fyldt med lækre damer. Den er dræbende kedelig, tynget af klichéer, elendigt skuespil og den latterlige twist-ending efterlod mig på grænsen til et raserianfald, som mit fjernsyn sikkert ikke havde overlevet. Seriøst, hvad er det med gyserfilm og stupide slutninger? Kan vi ikke godt stoppe det øjeblikligt, det er hverken skræmmende eller sjovt.

Så kender man Nights of Horror igen, to elendige film som ødelægger min tro på to af de største genre-instruktører, men heldigvis har jeg fundet en kur mod alt det dystre mørke. Den er gul, blød og venter på mig for enden af mørket.ward pic

Categories: Movies