MMXi: Worst Director

My Soul to Take movie image
Runners-Up: John Carpenter (The Ward), Zack Snyder (Sucker Punch), David R. Ellis (Shark Night) og Christopher Ray (Almighty Thor)

Lad os få det overstået med det samme, Almighty Thor og Shark Night er rædselsfulde film og ingen bør under nogen omstændigheder se dem. Sporet væk fra den kæmpestore udtrådte bunke filmisk lort, som de to film udgør, leder direkte til de to instruktører, henholdsvis Christopher Ray og David R. Ellis. Zack Snyders 12årige drengehjerne oplevede i 2011, en komplet nedsmeltning og det skulle vi filmseere pines med i form af den provokerende og yderst dårlige Sucker Punch.

De sidste par år, har vi mistet nogle af de gode gamle genre-instruktører, ikke fordi de er døde, men man fristes næsten til at ønske at det var tilfældet. Forrige år mistede vi Joe Dante med The Hole in 3D og John Landis med Burke and Hare. I 2011 kunne man så tilføje John Carpenter med The Ward og Wes Craven med My Soul to Take. The Ward er ubegribelig kedelig og amatøragtig. De to ord er dog nogle som ville være gavmild ros, hvis man snakkede om My Soul to Take. Wes Cravens sideprojekt (han lavede også Scream 4 i 2011) er en hån mod filmmediet og man skulle tro at han aldrig havde lavet noget før. Det er et pinligt, latterligt og absurd makværk af en film, som på intet tidspunkt giver mening. Skam jer, I er de erfarne instruktører som burde være i stand til at levere et godt gys.

Categories: Movies