MMXi: Best Supporting Actress

Super 8 Elle Fanning
Runners-Up: Mila Kunis (Black Swan), Cate Blanchett (Hanna), Jessica Chastain (The Tree of Life) og Anne Heche (Cedar Rapids)

Lige som det var tilfældet på den mandelige side, så var der også flere gode skuespillerinder som brugte deres evner i vigtige støtteroller i 2011. En skuespillerinde, der desværre får for lidt opmærksomhed, er Mila Kunis. Jeg har i mange år sagt at hun nok skulle blive til noget og jeg håber at hendes stærke præstation overfor Natalie Portman i Black Swan, åbner andres øjne for hendes talent. En skuespillerinde som til gengæld ikke manglede opmærksomhed i 2011 var Jessica Chastain, hun skiftede fra ukendt til stjerne på næsten ingen tid. Hun var med i hele 7 film sidste år, her i blandt The Debt, The Help, Texas Killing Fields og den roste Take Shelter, som jeg desværre ikke har set endnu, men det var hendes skrøbelige og vedrørende rolle i Terrence Malicks The Tree of Life, der for alvor gjorde hende til en skuespillerinde man skal holde øje med i fremtiden.

Cate Blanchett er en af de skuespillere, som altid spiller godt, så enhver nominering kan næsten ikke komme som en overraskelse. Hendes intense skurkerolle i Hanna var rigtig underholdende at se på, selv om det måske var en af hendes mindre præstationer. Det er ikke meget man har set til Anne Heche de sidste par år og jeg savnede hende egentlig ikke, men hendes rolle i komedien Cedar Rapids kan kun ses som lidt af et comeback, også selv om man ikke rigtig kunne genkende hende i starten. Hun fungerer som hjertet i komedien og det gør hun med en varm og sjov præstation, velkommen tilbage, Anne Heche.

Elle Fannings var dog noget helt for sig selv i Super 8. Hendes søde og charmerende præstation var som en direkte tur tilbage til ens egen barndom og den første kærlighed. Det var en rolle hvor hun forsøgte at blive taget alvorligt som voksen, men stadig kæmpede med usikkerheden og uskylden af et barn. Det var en af den slags præstationer som straks gør én til en stjerne og hun fortjener intet mindre.

Categories: Movies