MMXi: Best Director

Black Swan Darren Aronofsky
Runners-Up: Terrence Malick (The Tree of Life), Nicolas Winding Refn (Drive), Takeshi Miike (13 Assassins) og Joel & Ethan Coen (True Grit)

Jeg er et meget visuelt anlagt menneske. Jeg kan godt lide, hvis der er noget pænt at se på, mens man fortæller en historie og det er en af de gode grunde til at Darren Aronofsky længe har været en af mine favorit instruktører. Lige fra de tidlige dage med Pi hen over Requiem for a Dream frem til The Fountain, har billedsproget været mindst lige så vigtigt som selve historien og det var måske også derfor at The Wrestler virkede som en atypisk Aronofsky film. I 2011 vendte han tilbage til de flotte billeder, den dystre stemning og de skadet menneskelige sjæle i den sublime Black Swan, en film der efter min mening konkurrerer hårdt med Requiem som hans bedste.

Takeshi Miike er en af filmindustriens mest interessante instruktører. Indenfor de sidste 13 år har han instrueret mere end 50 film og selv om de ikke er mesterværker alle sammen, så er der noget specielt ved hver og en. Han er nok mest kendt for den sindssygt blodige Ichi the Killer eller den modbydelige Audition, men han har også lavet børnefilm, sci-fi, musicals og han har lige lagt sidste hånd på en filmatisering af computerspillet Ace Attorney. Sidste år overraskede han mig (og formentlig også en masse andre) ved at lave 13 Assassins, en samurai-film i klassisk Kurosawa stil og ikke nok med det, han gjorde det perfekt. I direkte modsætning til Miike er Terrence Malick, en instruktør som tager sig god tid og han har kun lavet 5 film på cirka 40 år. Alle filmanmeldere elsker ham, flere af hans film kan da også med rette kaldes klassikere og selv om jeg ikke syntes at The Tree of Life er hans bedste film, så kan jeg ikke undgå at være forundret og imponeret af hans bedrift.

Nicolas Winding Refn har været en af Danmarks store instruktører, lige siden den fremragende Pusher trilogi, men det internationale gennembrud har ladet vente på sig. Det ændrede sig dog i 2011 med Drive, han er nu på filmelskeres radar verden over og det er ganske fortjent. Drive var en stærk bedrift i stil og stemning, jeg venter i spænding på hvad Refn laver i fremtiden. Et par instruktører, der ikke mangler anerkendelse, er Coen brødrene. Næsten alt hvad de har fingrene i bliver til guld og det var også tilfældet sidste år med True Grit. Det var en fantastisk western, der også fik plads til de særprægede karakterer og den skæve humor, som er blevet Joel og Ethan Coen varemærke.

Categories: Movies