MMXi: Best Documentary Feature

Page One Best Documentary
Runners-Up: Senna, Waiting for “Superman”, The Greatest Movie Ever Sold og Conan O’Brien Can’t Stop

Jeg er blevet mere og mere glad for at se dokumentarfilm og det er noget, som jeg ikke rigtig selv har forstået. Jeg har aldrig været specielt interesseret i “making of” special features på dvder og jeg ser ikke dokumentarprogrammer i fjernsynet, men eksempelvis The Hamster Factor dokumentaren til Twelve Monkeys og film som de ovennævnte finder jeg spændende. Jeg ved ikke om det er fordi, at jeg ønsker en rød tråd eller en narrativ filmstruktur, når jeg bliver fortalt om virkelige begivenheder, men under alle omstændigheder kunne jeg godt lide disse fem af slagsen.

Page One var en yderst interessant dokumentar om et af verdens bedst kendte tidsskrifter, New York Times, i en tid hvor print media muligvis er et døende format. Et oplysende indblik i hvilken plads en avis holder i en verden, hvor teknologi har fået overtaget. Det er nok en film som er mest interessant for folk, der lige som mig, følger med i de forskellige medier, men jeg syntes det er en film som de fleste burde se. Det er stof til eftertanke. Morgan Spurlock er en af de mest kendte indenfor dokumentargenren, efter Super Size Me og hans tv-serie. I 2011 forsøgte han, med The Greatest Movie Ever Sold, at få bedre indsigt i product placement. De ofte hadet, mere eller mindre skjulte reklamer som man støder på overalt, i film og på tv, er noget man sjældent hører noget konstruktivt om og hans idé om at filmen samtidig skulle fuldt ud finansieres af dem, var et interessant eksperiment.

Senna var en spændende fortælling om en af de mest skelsættende begivenheder i sportshistorien. Perioden i starten af 90’erne, kampen mellem Ayrton Senna og Alain Prost og hvad det betød for Formel 1. Den største information jeg kunne tage med mig, efter at have set filmen var, at hvad der skete dengang åbenbart ikke er almen viden og der er masser af folk som ikke ved hvem Senna var. Det er en skam, fordi det er en interessant historie også selv om man ikke interesserer sig for Formel 1 (hvilket jeg ikke gør). Waiting for “Superman” er en skræmmende fremvisning af USAs elendige skolesystem. Udtrykket “stupid americans” får en noget tungere mening, når man ser hvordan grundlaget ser ud. Efter Conan O’Brien blev fyret fra The Tonight Show, skulle han holde sig fra tv og derfor tog han på en stand up tour og han tog et kamerahold med. Man kunne godt frygte at det bare blev en normal koncertfilm, det er det ikke, man får samtidig indblik i hvor hårdt det er ved ham. Conan O’Brien Can’t Stop har mere til fælles med Jerry Seinfelds Comedian end den har med en koncertfilm.

Categories: Movies