Film Review: The Grey

Grey Review

greyFor nogle måneder siden, sagsøgte en utilfreds kvindelige biografgænger FilmDistrict, fordi hun følte at hun var blevet vildledt til at tro, at Drive var en film i stil med The Fast & The Furious. Per normal refleks reagerede jeg med tanker så som at folk er dumme, at hun skulle holde sin kæft og at folk burde sætte sig ind i, hvad det er de går i biografen for at se. Men modsat det typiske mål i den uendelige lange historie af stupide lawsuits, forlangte kvinden ikke flere millioner dollars i erstatning, men derimod ville hun blot have billetprisen tilbage og sikre at der blev lavet regler mod misvisende trailers. Den intension kan jeg sgu godt følge, fordi der er få ting som er mere irriterende end når en trailer sælger et produkt, som intet har at gøre med den endelige film.

Nogle af de værste eksempler på denne form for falsk reklame inkluderer: det romantiske drama Adventureland der blev solgt som en komedie, Tim Burtons musical Sweeney Todd som ikke havde skyggen af sang i traileren og den meditative lejemorder film The American med George Clooney, der blev solgt som en rendyrket actionfilm. Ud fra traileren til Joe Carnahans The Grey får man opfattelsen, at det er Liam Neeson i Wolf Puncher: The Movie og det er slet ikke hvad filmen er. Selvfølgelig passer noget af det, Liam Neeson er med, det samme gælder for ulvene og der bliver også kastet op til flere knytnæver i løbet af filmen, men der er så meget mere end det. Jeg vil hellere kalde det en rå og brutal version af overlevelsesfilmen Alive fra 1993 end at kalde den noget som Taken 2: Wolf Edition.

Ottaway (Liam Neeson) er en mand som balancerer på kanten. Han har lige mistet sit livs kærlighed, han er meget tæt på at give op og bare gøre en ende på det hele. I mellemtiden er han ansat til at sørge for et hold oliearbejderes sikkerhed i de fjerne afkroge af Alaska. På holdets hjemrejse styrter deres fly ned og pludselig får Ottaway lagt lederrollen på hans skuldre. Alaskas iskolde snelandskab er dog ikke deres største problem, holdet er tilsyneladende landet lige midt i ulveterritorium.

Grey Wolf Puncher Movie

Joe Carnahan har allerede i løbet af ganske kort tid i Hollywoods søgelys, vist sig som yderst spændende instruktør, der magter mange af filmmediets forskellige facetter. Han har et godt øje for interessante karakterer, besidder en veludviklet humoristisk sans og kan samtidig levere action på niveau med de bedste. Efter den fremragende politi-thriller Narc, den mentaltforstyrrede actionfilm Smokin’ Aces, en overraskende vellykket filmatisering af The A-Team og nu, The Grey, føler jeg mig tryk ved at lægge mit elskede underholdningsmedie i hans hænder.

The Grey bruger meget tid på at opbygge troværdige og interessante karakterer, hvilket giver afkast når holdet langsomt bliver mindre og mindre, fordi man føler virkelig disse mennesker og deres skæbner. Dette skyldes et velskrevet manuskript og fremragende præstationer fra skuespillerne, Liam Neeson især. Den intense og trykkende stemning bliver også mesterligt opbygget og selv om at jeg ikke er glad for at bruge ordet, så er filmen i sandhed nervepirrende i ordets reneste betydning.

Normalt udkommer årets bedste film ikke i de første kolde måneder, men til alle regler er der undtagelser og The Grey er fuldt ud af den kaliber. Det er dog vigtigt at man går ind til filmen med de rette forventninger, det er ikke en useriøs actionfilm, den er så meget mere.

9 Stars

Karsten Nielsen

Karsten Nielsen

Creator of gagathemovies.com , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Leave a Reply