Mini Review: Happy Feet Two

Happy Feet Two Mini

2011 var året, hvor Pixar gav op, solgte ud og leverede deres dårligste film til dato, Cars 2. Efter det enorme fejltrin var det da meget høfligt, af de konkurrerende studier, at de ikke bare stillede sig op på en lang række, pegede og grinte af dem. I stedet for at gnide salt i såret ved at producere den ene overlegne film efter den anden, udgav konkurrenterne kun middelmådige film. Dreamworks Kung Fu Panda 2 og Puss in Boots var begge søde og charmerende, men heller ikke meget mere end det. Motion Capture teknologien skuffede endnu engang med Steven Spielbergs The Adventures of Tintin og fiaskoen Mars Needs Moms. Blue Skys Rio og Starz Animations Gnomeo & Juliet var to store portioner af forfærdelig pangfarvet sødsuppe. Sidst men ikke mindst, så var Hoodwinked Two: Hood vs. Evil en af de dårligste film som jeg har set i meget lang tid. Det eneste studie som let og elegant så igennem fingre med de gode manere, var Industrial Light and Magic og deres debut i genren, Rango, var uden problemer årets bedste animationsfilm.

Warner Brothers fulgte tæt i Pixars fodspor og udgav en efterfølger, som ingen havde bedt om. Jeg var da udmærket underholdt af den første Happy Feet i biograferne, men det var svært at kalde den meget mere end ligegyldig og jeg følte bestemt ingen trang efter flere historier om de dansende pingviner. Derfor gik jeg ind til Happy Feet Two med ret lave forventninger og resultatet var en blandet og underlig filmoplevelse. Happy Feet Two er ikke rigtig en film, men mere en undskyldning for at kæde de mange sange sammen. Historien er fuldstændig ligegyldig og yderst målrettet mod de mindste. Det er så sukkersødt at det hurtigt bliver kvalmende, men alligevel fangede jeg flere gange mig selv i at anbefale filmen efter at jeg havde set den. Det er en ret underlig fornemmelse.

Happy Feet 2

Det er en film bestående af to dele. Den ene halvdel er den tidligere nævnte kvalmende candyfloss til børnene, men den anden halvdel syntes jeg ærlig talt er værd at se. Stemmeskuespillet er godt, en del af sangene er faktisk okay og bedst af alt, så er der lagt vægt på nogle af de mere interessante side-karakterer. Filmens bedste element er side-historien om to dybhavsrejer og deres store eventyr. Den ene reje bliver træt af at være på bunden af fødekæden, han beslutter sig for at han vil sgu meget hellere være et rovdyr og for én gangs skyld, være den der sætter tænderne i de andre dyr. Den anden reje følger modvilligt med, i et desperat forsøg på at hente hans tydligt forvirrede ven med hjem. Brad Pitt og Matt Damon ligger stemmer til de to rejer, dialogen er godt skrevet og disse sekvenser er yderst morsomme.

Happy Feet Two er ikke nogen god film, men jeg var alligevel glad for at se den. Se den sammen med en flok børn og et let sind, så kan det ikke gå helt galt.
5 Stars

Karsten Nielsen

Karsten Nielsen

Creator of gagathemovies.com , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

You may also like...

Leave a Reply