Movie Recap: Chronicles of the Haywire Contraband

haywire_ver2chronicle-postercontraband-poster

HAYWIRE 6 Stars
Jeg har stor respekt for Steven Soderbergh. Han er ikke bange for at eksperimentere og prøve filmiske virkemidler af, bare fordi han har lyst. Det har skabt nogle interessante og gode film, men de sidste år har det ikke rigtig virket for ham. Ligesom hans sidste film, Contagion, er Haywire også et stjernespækket eksperiment, som desværre ikke lykkedes. Filmen er lidt en blanding af en actionfilm, hvor der ikke er ret meget action og en tribute til 70’ernes spionthrillers, uden de store thrills. Jeg har faktisk følelsen af, og dette gør næsten ondt på mig at sige, at Haywire kunne være en glimrende actionfilm, hvis den bare havde haft en anden instruktør. Men heldigvis får vi da forhåbenlig en ny kvindelig actionstjerne ud af det. Gina Carano er attraktiv og kan samtidig finde ud af at slå et par tænder ud.

CHRONICLE 8 Stars
En god modpart til den store og larmende Avengers film, her er det superkræfter på et meget mere personligt og nede på jorden niveau. Chronicle gør god brug af dens “found footage” stil og de ukendte skuespiller spiller ganske fortrinligt.

CONTRABAND 3 Stars
Contraband kunne have været en tilforladelig, dog ganske middelmådig action-thriller, men den irriterede mig grænseløst. Man er blevet vant til at filmkarakterer ofte træffer dumme beslutninger, men det nøjes de ikke med i Contraband. I stedet for dumme beslutninger, så træffer karaktererne de værst tænkelige valg i alle givne situationer. Det er umuligt at holde med nogen, som påstås at være blandt de bedste indenfor et erhverv og de så klokker i det, hver de får muligheden. Det er synd, at spilde Ben Foster på en sådan film.

Categories: Movies