Film Review: The Cabin in the Woods

cabin in the woods review

horror genrecabin_in_the_woods_ver4Instrueret af Drew Goddard

Skrevet af Joss Whedon og Drew Goddard

Med Kristen Connolly, Chris Hemsworth, Anna Hutchinson, Fran Kranz, Jesse Williams, Richard Jenkins og Bradley Whitford

En anmelders job, kan til tider være ret kompliceret. Det er ikke fordi, det er specielt svært eller hårdt, men nogen gange støder man på film, som gør en anmeldelse til en næsten umulig udfordring. Drew Goddard og Josh Whedons The Cabin in the Woods er en af den slags film.

Først og fremmest, er det en af den type film som er bedst, hvis man går den i møde med mindst mulig viden om den. Flere af filmens overraskelser kan hurtigt blive ødelagt af bare den mindste viden, så derfor er det generelt en god idé at lave et totalt medie blackout og ikke se nogen trailers eller andet relateret reklamemateriale. Alene derfor kan en anmeldelse være ganske svær at skrive, men man kan være helt rolig, dette er et spoiler-frit område og jeg har endda undladt at skrive en skuespillers navn på rollelisten, for selv det ville være en spoiler.

cabin in the woods pic

Den næste komplikation er nærmest modsat af det ovenstående. The Cabin in the Woods er hvad man roligt kan kalde en anmelder-film eller en filmbuffs drøm, en film hvor viden om genren er på grænsen til påkrævet. En anmelder-film ses ofte som en slags kæledægge for en stor skare af anmeldere og høster sandsynligvis skyhøje karakterer, mens den almene biografgænger trækker på skuldrene og ser uforstående på alt den kærlighed som filmen bader i. Eksempler på dette kunne være film som Quentin Dupiexs Rubber, Nicolas Winding Refns Drive og Terrence Malicks The Tree of Life, men også i mindre grad en mere mainstream film som Gore Verbinskis Rango, som jeg vil påstå kun bliver bedre hvis man nærer en stærk kærlighed for filmmediet. The Cabin in the Woods falder 100 procent i den kategori, men på den anden side, hvis man læser dette, så har man vel også en eller anden form for filminteresse.

The Cabin in the Woods’ historie er en af de ældste i horrorgenren. En gruppe unge tager på en forlænget weekend i en afsidesliggende hytte, alene med det formål at feste og pludselig går det alting galt. Det hele er lige der i titlen, der er en hytte i en skov og det er det… eller er det?

cabin-in-the-woods

Instruktøren Drew Goddard og manuskriptforfatteren Joss Whedon har arbejdet sammen mange gange før, mest på tv med serier som Buffy og Angel. Whedon stod, som bekendt, for kæmpesuccesen The Avengers for nylig mens Goddard prøvede det store lærred med manuskriptet til Cloverfield. Vanen tro for de to, så byder The Cabin in the Woods på skarp dialog, god humor, kreativitet og et helt vognlæs af referencer til alverdens popkultur. Filmen er en sand guldgruppe for den observante horror-fan, da den nærmest er en dekonstruktion af den ofte kliché-tyngede genre. Der bliver let og ubesværet leget rundt med éns forventninger, prikket drillesygt til gamle klassikere og gjort kærligt grin med genrens typisk usandsynligt naive karakterer. Som en filmelsker, plantet midt i målgruppen, fik jeg en masse grin og halvanden times god solid underholdning ud af The Cabin in the Woods, men jeg kan kun forstille mig, at man får en del mindre ud af filmen hvis man ikke besidder den samme interesse for film eller genren. En af omkostningerne ved at det hele bliver så meta og referencefyldt, er at The Cabin in the Woods desværre aldrig bliver sådan rigtig uhyggelig, men det er en pris jeg er villig til at betale.

Som en afslutning på denne lettere impotente anmeldelse, giver jeg The Cabin in the Woods den respektable karakter 8 ud af 10, men jeg har en fornemmelse af ved gensyn, vil jeg sikkert syntes endnu bedre om denne specielle oplevelse. Anmeldelsen må nøjes med den knap så gode karakter 5 ud af 10, på grund af forvirrende sprog, håbløse referencer og generel selvhøjtidlighed.

8 Stars

Karsten Nielsen

Karsten Nielsen

Creator of gagathemovies.com , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Leave a Reply