Minor Detours: Denmark

Sidste Rejse AHW

Danmark1Den Sidste Rejse coverInstrueret og skrevet af Lasse Spang Olsen

Med Finn Nørbygård, Jacob Haugaard, Dorte Daugberg og Gerard Bidstrup

2011  Drama / Komedie  86 min.

Tilbage i 1999 var Lasse Spang Olsen med til at sparke gang i den nye generation af danske film med I Kina spiser de hunde. Her 13 år efter, er det åbenlyst at han ikke skal have meget kredit for den film, det er blevet helt tydeligt at det var Anders Thomas Jensens manuskript og de gode skuespillere som fik filmen til at virke. Med Den Sidste Rejse slår han fast, med syvtommer søm, at han ikke skal have lov til at komme inden 13 kilometers afstand af et filmset. Manden er 100% talentløs, han kan ikke instruere og han kan bestemt ikke skrive dialoger. Det hjælper heller ikke at han har sat Finn og Jacob i hovedrollerne, et makkerpar hvis humor for længst har overskredet sin udløbsdato, hvis de altså overhovedet har været sjove på noget tidspunkt. Det er ikke fordi, at jeg glemt at sætte stjerner på denne anmeldelse, der er bare ikke nogen at give og filmen bliver med garanti omtalt igen, når vi begynder at gøre worst of the year listen op. Undgå under alle omstændigheder, med mindre at du har lyst til, at se Finn og Jacob nøgen i et badekar.

0 Stars

Klovn the movie copy

Danmark1Klovn plakatInstrueret af Mikkel Nørgaard

Skrevet af Casper Christensen, Frank Hvam og Mikkel Nørgaard

Med Casper Christensen, Frank Hvam, Marcuz Jess Petersen, Iben Hjejle, Mia Lyhne, Michael Carøe, Jørgen Leth, Mads Brügger og Bent Fabricius-Bjerre

2010  Komedie / Drama  90 min.

Jeg har i tidens løb sat mange ord på min mening om tv-serien Klovn og nu når jeg har set filmen er det vel på sin plads med nogle flere. At Casper Christensen og Frank Hvam har tyvstjålet konceptet fra Larry Davids Curb Your Enthusiasm, er i princippet ligegyldigt, for de har med god effekt gjort konceptet deres eget. Deres humor, karakterer og generelle danske mentalitet skinner igennem. Det er også tydeligt, at der er lagt ekstra omhu i filmen, det hele virker bedre skrevet, spillet og udført. Alle disse positive ord, ændre dog ikke ved det faktum, at jeg overhovedet ikke syntes at det er sjovt og det er ikke fordi, at jeg ikke kan grine af den slags pinlig humor, for jeg sidder i næsten evig latter over Curb Your Enthusiasm. Min mening om Klovn er dog ændret en smule efter at jeg har set filmen, jeg kan godt se hvordan nogle mennesker kan lide humoren, jeg er bare ikke en af dem.

6 Stars

Undskyld jeg forstyrrer copy

Danmark1Undskyld jeg forstyrrer plakatInstrueret af Henrik Ruben Genz

Skrevet af Maja Jul Larsen og Henrik Ruben Genz over Erling Jepsens forlag

Med Sara Hjort Ditlevsen, Nicolas Bro, Søren Østergaard, Lotte Andersen, Stine Steengade, Peter Gantzler og Eddie

2012  Komedie / Drama  90 min.

Henrik Ruben Genz stod bag en af de få danske film som er blevet positivt anmeldt her på siden, nemlig Frygtelig Lykkelig. Nu er han tilbage og endda med endnu en filmatisering af en Erling Jepsen historie. Undskyld jeg forstyrrer er ikke helt på niveau med Frygtelig Lykkelig, men den er ganske underholdende og morsom. Skuespillerne gør det rigtig godt, især Sara Hjort Ditlevsen og jeg er forholdsvis sikker på, at det er første gang at jeg har tænkt positive ting om Søren Østergaard. En kaotisk teaterforestilling, der uden tvivl er værd at indløse billet til.

7 Stars

Hvad kan man lære om det pågældende land?
Politiet er urealistisk tålmodige, alle andre ville have tævet Finn Nørbygård med bats.
Personer som besidder altoverskyggende og altødelæggende idioti, kan tilsyneladende godt fungere i den virkelige verden.
I Danmark spiser kineserne også hunde.

Hvad kan Hollywood lære?
Stuntmænd skal holde sig til at få slag i hovedet.
Åbentbart ingenting, for nu laver de en remake af Klovn som teoretisk er en remake af Curb.
En tøs, i stramtsiddende tøj, der leger hund er frækt, på en eller anden måde.

Categories: Movies