From Hell & Back: The AHW Afterparty 2

America Hell Yeah and Stuff

extraterrestrejuan_de_los_muertoschocolate poster

8 Stars  7 Stars   6 Stars

Nu skal det jo ikke være dystre og modbydelige billeder alle sammen, så de tre næste film havde en noget lettere tone og fælles for dem alle, så havde de et lille atypisk twist på deres grundsetup.

Nacho Vigalando’s Timecrimes var en af mine favoritter fra den første anti-hollywood uge og det var meningen, at Hr. Nacho igen skulle være en vigtig del af den nyste uge. Det lykkedes dog ikke helt, men det betyder ikke at filmen skal helt forbigåes. Vigalando’s nyeste film, Extraterrestrial, sætter en gruppe af naboer imod hinanden og invaderende rumvæsner. Det er ihvertfald hvad der står i beskrivelsen, det er i midlertid ikke den film man får. Extraterrestrial er et romantisk trekantsdrama, der udspiller sig under en invasion fra rummet. Normalt ville sådan et skift skuffe mig fælt, men Vigalando leverer charmerende karakterer, finurlig humor og så er det sat imod en interessant science fiction baggrund, det er win-win for alle parter.

Derefter gik turen til de cubanske slumkvartere, hvor kampen mod fattigdommen tager hårdt på beboerne. Som om det ikke skulle være nok, så bliver den daglige jagt på indtjening kompliceret yderligere da Cuba bliver invaderet af uendelige zombiehorder. Den arbejdsløse Juan øjner muligheden for nogle lettjente penge og starter firmaet Juan of the Dead, som billigt tilbyder at gøre det af med folks familiemedlemer, hvis de bliver forvandlet til zombier. Det er en anderledes tilgangsvinkel på det ellers klichéfyldte zombie-halløj og den cubanske humor giver genren et frisk pust. Filmen får ikke lov til at udvikle sig, så meget som man kunne håbe, men zombieinvasionen er underholdende så længe den står på.

Prachya Pinkaew, instruktøren bag Tony Jaa’s Ong Bak og Tom Yum Goong, forsøger at sprøjte mere karakter og historie i den simple slå-på-tæven genre, med løs succes. Chocolate handler om den autistiske pige, Zen, som forsøger at betale for hendes mors sygehusophold ved, at tæve kriminelle med slevlært kung-fu. Skuespillet er betemt ikke noget at råbe hurra for, men JeeJaa Yanin er fremragende, det skjuler desværre ikke at filmen er blevet maltrakteret af producerne. Oprindeligt var det meningen, at Zen skulle lære kampsportens kunst ved at se film med blandt andre Jackie Chan, Donnie Yen og Tony Jaa, med specifikke slåskampe dedikeret til disse actionstjerner. På grund af lincensproblemer, kunne dette ikke lade sig gøre, filmen måtte klippes om og Chocolate ender som en uimponerende og lettere kedelig fornøjelse. Det er fuldstændigt uforståligt, da det kun ville have været god reklame og en kærlig hyldest til klassiske kung-fu film, men det står bare som endnu et eksempel på rettigheders dræbende magt.

Det var så de film som ikke nåede med til Anti-Hollywood ugen og jeg vender snarligt tilbage med de Hollywood-film, som ikke nåede på siden, mens jeg havde travlt med at snakke om alverdens andre film.

chocolate_006

Categories: Movies