All Your Christmas… Day 11

All Your Christmas 4

Mens jeg vandrede ud og ind af biograferne i starten af 00’erne, opserverede jeg resten af publikum og det blev hurtigt klokkeklart, at de fleste havde en helt anden indstilling til film end jeg havde. Det er tydeligt, at de fleste unge har et noget anderledes (og forkert) forhold til biografen og går tilsyneladende ikke ind i mørket for at se film, men derimod for at snakke, lege med deres telefon eller på andre måder være ulidelige forkælede møgunger. Jeg skal ikke fortælle folk hvordan de skal opføre sig, men hvis jeg har betalt penge for at se en film, så skal jeg have lov til det og hvis de har andre intentioner, så kan de pænt gå et andet sted hen.

Udover den opførsel, så har jeg også oplevet mange udvandringer. Personligt har jeg aldrig gået fra en film, fordi nu når de har fået mine penge, så skal jeg fan’me også se den færdig. Mange mennesker deler dog ikke den idé med mig. Folk har forladt salen i utide eksempelvis fordi filmen var norsk (Fritt Vilt), fordi den omhandlede en elg på stoffer (Slip Jimmy Fri) eller fordi den var stjerne-sindssyg (Paprika).

De to værste situationer var dog da hele publikum, med undtagelse af mig og min sidekammerat, forlod biografen til premiere-surprise på den Oscar-vindende Fog of War, fordi en dokumentar er jo ikke en film. Det endte i, at jeg ikke fik lov til at se filmen færdig og det er all kinds of bullshit. Den anden situation, var da en familie løb ud af biografen, da de fandt ud af at The Aristocrats, bestemt ikke var en tegnefilm for børn. Man kan selv vurdere om det er sjovt eller bare pinligt, folk burde sætte sig ind i hvad de ser og biograferne burde ikke give penge tilbage, bare fordi folk er idioter.

Paprika

Categories: GaGa Says...