Game of the Year: Part 1

2012 GOTY

Man kunne selvfølgelig også købe spil på en god gammeldags skive i 2012, så de skulle da også have deres egen liste. Selv om de digitale downloads viste sig at være bedre, så var der stadig masser af gode grunde til at besøge den lokale spilbutik. Dette er måske nok det sidste år, hvor der bliver 2 lister, fordi vi arbejder os hurtigt hen mod en situation hvor alt bliver downloadable, så det virker næsten oldschool at hylde noget så forældet som plastikskiver.

Syndicate goty

10. Syndicate
Electronic Arts og Starbreeze Studios annoncerede det nye Syndicate som et lyn fra en klar himmel og der var ikke mange, som turde at sætte forventningerne meget højere end middel. Starbreeze har lavet fantastiske spil som The Chronicles of Riddick: The Escape from Butcher Bay og The Darkness, men manglen på information var bekymrende og så var der også det faktum, at Syndicate var en elsket strategi-klassiker der nu blev remade som en first person shooter. Starbreeze gjorde dog alle bekymringerne til skamme, da de leverede fremragende sci-fi action med en interessant historie, godt stemmeskuespil (bland andet Brian Cox, Rosario Dawson og Michael Wincott) og vigtigst af alt, velfungerende gameplay. Oven i hatten fik man også en super underholdende 4player co-op del, så der var i det hele taget meget lidt at brokke sig over.

Som en ekstra lille sidenote, så spiller man som agenten Miles Kilo og hans partner hedder Jules Merit… hvor cyper-punk awesome er det?

Borderlands-2 goty

9. Borderlands II
Gearbox forbedre stort set alle elementer af deres overraskelseshit, Borderlands, med denne efterfølger. Det kan godt være, at det “bare” er mere Borderlands, men Borderlands var også rigtig god underholdning, men denne gang er der mere variation, flere psykopatiske badguys og et nærmest uendeligt antal af våben. Bedre endnu, så er det hele skrevet af Anthony og Ashley Burch (fra Hey Ash, What are You Playing) deres humor passer perfekt til verdenen og det er ofte hysterisk morsomt. Borderlands II er stadig “Diablo with Guns” med suveræn 4player co-op, men det er bare en meget bedre pakke denne gang og så bliver det udvidet med kvalitets downloadable content.

Asuras Wrath goty

8. Asura’s Wrath
Hvis nogen havde sagt, at et af årets bedste spil ville bestå næsten udelukkende af quick-time-events, ville jeg have kaldt personen en kæmpe idiot som vidste intet om computerspil. CyberConnect2 og Capcom havde dog et es i ærmet med Asura’s Wrath. Spillet er en flot, velfortalt og underholdende japansk anime med gameplay kreativt sat for at engagere seeren og det virker på den bedst mulige måde. Asura’s Wrath er japansk craziness af bedste skuffe.

Darksiders goty

7. Darksiders II
THQ er i voldsomme problemer og står på randen af konkurs, noget af skylden for dette, var Darksiders II skuffende salgstal. Det er en skam, for Vigil Games tog det solide grundlag, de havde skabt med første Darksiders og bygger fornemt videre på det. Det originale Darksiders var en vidunderlig blanding af Zelda og God of War med elementer af andre spil som Portal, men med denne efterfølger er det ikke bare en samling inspirationer fra andre spil, det har udviklet sig til sit helt eget eventyr.

Mass Effect 3 goty

6. Mass Effect 3
Bioware stor overfor en kæmpe opgave med Mass Effect 3. De skulle ikke blot afslutte deres episke rumsaga på en acceptabel vis, men de skulle også tage højde for den personlige historie som hver enkelt spiller havde skabt gennem valg og gerninger i de to første spil. Selv om denne treer ikke er helt på højde med den eminente toer og det er også muligt, at der var nogle gamere som skuffet over slutningen, men det som Bioware har skabt er intet mindre end en kraftpræstation uden lige og noget som aldrig før har lykkedes i spilindustrien, hvor tit kan man sige det? At spillet så har seriens bedste gameplay og en overraskende sjov multiplayerdel, er bare prikken over i’et.

Categories: Games