2012: Worst Actress

Worst Actress 2012

Runners-Up: Milla Jovovich (Resident Evil: Retribution), Briana Evigan (Stash House), Twink Caplan (Tim & Eric’s Billion Dollar Movie) og Danielle Panabaker (Piranha 3DD)

Sienna Guillory har været fejlcastet, som Jill Valentine, i Paul W.S. Anderson’s Resident Evil serie 3 gange nu og hun har været særdeles forfærdelig hver eneste gang. Det er endda blevet værre gang for gang og den eneste grund til, at hun med nød og næppe har undgået stemplet som årets dårligste skuespillerinde de andre år, er fordi feltet har været tæt besat af folk som Renee Zellweger, Brooke Shields og dumme små børn. Sådan skulle det ikke være i år, for selv om hun får stærk konkurrence fra Danielle Panabaker i Piranha 3DD, Briana Evigan i Stash House og endda hendes arbejdskollega Milla Jovovich, så er Guillorys talentløse niveau det mest skræmmende element af Resident Evil: Retribution. For en film fyldt med zombier, blod og monstre er det ikke specielt heldigt. I filmen er hun under påvirkning af et mindcontrol-device, det er ærgerligt at det ikke kunne overbevise hendes hjerne til bare, at læse dialogen som den står skreven og ikke som en tungnem tegneseriefigur, så havde hun måske endnu engang undgået titlen som årets dårligste skuespillerinde.

Categories: Movies