2012: Best Action

Best Action 2012

Runners-Up: Mission Impossible: Ghost Protocol, Skyfall, The Avengers og The Dark Knight Rises

Actionfilmen burde være blandt de reneste genrer indenfor underholdning, næsten en garanti for den virkelighedsflugt som man betaler for, men lige som med komedier så er størstedelen af Hollywood’s udgivelser indenfor genren enten skuffende eller ligefrem elendige. Det lykkedes dog for nogle af dem. Mission Impossible: Ghost Protocol stod for god underholdning, Skyfall leverede solid agent-action, The Avengers kom tæt på den reneste definition af en sommer blockbuster og The Dark Knight Rises gav en tilfredsstillende afslutning på Christopher Nolans storslåede Batman trilogi, men ingen kom dog i nærheden af den brutale og opfindsomme natur af The Raid.

Gareth Evans og Iko Uwais leverede det moderne svar på en kung-fu film. Den var muligvis simpel, men vægten blev lagt alle de rigtige steder. Den var hårdtslående, nådesløs og dygtigt udført, hver kamp føltes speciel og i modsætning til de fleste Hollywood actionfilm, så blev der ikke klippet væk hver gang der skete noget, hvert eneste kæberaslende slag blev fulgt af den dynamiske og flydende kameraføring. Man kan læse mere om hvor meget jeg elskede The Raid i den fulde anmeldelse her.

Categories: Movies