nothing-poster.jpg

Degrees of Insanity: Nothing

Nothing Review BW

Canada_Flagnothing posterInstrueret af Vincenzo Natali

Skrevet af Vincenzo Natali, Andrew Miller, David Hewlett og Andrew Lowery

Med Andrew Miller, David Hewlett, Gordon Pinsent, Andrew Lowery og Soo Garay

2003  Komedie / Sci-Fi  Canada  90 min.

Mange kendte filminstruktøre har små glemte film på deres cv, fra tiden før de slog igennem og mange gange har de overraskende lidt at gøre med hvad de senere er blevet kendte for. Alex Proyas blev kendt for dyster sci-fi i Dark City, Brandon Lees død i The Crow og Apple-robotter i I, Robot men et sted imellem dem lavede han, Garage Days, en fjollet lille ungdomskomedie. Før alt handlede om hobbitter for Peter Jackson lavede han usandsynligt blodige splatterfilm som Braindead og før David Gordon Green blev opslugt af en hashrus af plathumor, lavede han gribende dramaer som George Washington og All the Real Girls. Før Vincenzo Natali skabte teknologiske dødfælder i Cube og genmanipulerede sexsymboler i Splice, lavede han Nothing, en spøgs lille komedie om venskab.

Andrew er bange for mennesker og forlader aldrig sit hus. Dave kan godt lide mennesker, de er dog ikke så glade for ham. Hver især har de svært ved at fungere i samfundet, så de beslutter sig for at flytte sammen og hjælpe hinanden. Det går godt lige indtil Andrew bliver beskyldt for at kysse en pigespejder, Dave bliver anklaget for at stjæle penge fra hans arbejde og for at det ikke skal nok, så skal deres hus rives ned til fordel for en motorvej. Forvirret og bange går de i panik, gemmer sig fra politiet og ønsker at disse mennesker bare ville lade dem være. Pludselig bliver der stille og da de åbner døren, er deres hus omringet af ingenting, et stort hvidt tomrum strækkende uendeligt ud til alle sider. Måske skulle man passe på hvad man ønsker sig…

Nothing pic

Her skulle der være en lille handy skala som forklarede filmens craziness og fungerede som en ekstra del af disse Degrees of Insanity anmeldelser, men så tabte jeg min computer i havnen og da jeg endelig fik fisket den op igen, så var det allerede for sent. Den fræk og klat ål havde set sit snit til at stikke af med mit Photoshop-program, for at skabe sig en karriere i Hollywood, så enhver fancy illustrationsidé må vente til næste gang. I mellemtiden får Vincenzo Natalis film kun 2 ud af 10 på denne omtalte skala, da det blot er en skør idé og ikke meget mere end det. Hvis man vil hjælpe med mine problemer, så må man hjertens gerne give lyd, hvis man støder på den kriminelle ål eller ser den i Entertainment Weekly. Man kan kende den på dens sort-hvide striper, sit fesne overskæg og så bliver den kaldt Walter af sine venner.

Nothing er en hyggelig lille indie-komedie med en interessant grundidé og en håndfuld kreative påfund, men den er desværre også ret uambitiøs og får i den sidste ende, skuffende lidt ud af sit setup. Den er måske ikke så god som den kunne have været, men den er stadig en underholde og anderledes historie. Filmens to hovedpersoner er ofte det eneste på skærmen, men Andrew Miller og David Hewlett klarer presset ganske udmærket. Så hvis man er træt af den sorte skærm på sit tv, så kunne man prøve en i hvid og få et par grin med i købet. Nothing er et kig værd.

Six Stars

Categories: Movies