rise_of_the_guardians_ver8_xlg.jpg

Weekend Update: Easter Eggs

Dark Souls 4

nimble-questdark-souls-covermisfits_s1_0

Mange kan nok godt huske dengang hvor det var det nyeste nye, at spille Snake på sin fancy Nokia telefon. Det er lang tid siden, men konceptet lever stadig. Nimblebit, folkene bag Tiny Tower, har taget gameplayet fra Snake og tilføjet et lag 8bit rollespil. Nimble Quest er et hyggeligt lille spil, en god timewaster og så er det ganske gratis på appstoren.

Lige en hurtig Dark Souls update: Det var vel næsten uundgåeligt, men jeg er officielt hooked. Jeg kan åbenbart godt lide at blive straffet gang på gang, muligt at jeg skulle få det undersøgt. Hvis jeg er god nok og gennemfører spillet, så kommer der nok en anmeldelse, men formentlig dør jeg bare, igen og igen… og igen.

Jeg ser ikke meget tv, men så faldt jeg lige over Misfits og var nød til at se mere. Serien kan bedst beskrives som en blanding mellem Attack the Block og Chronicle, en gruppe unge kriminelle får pludselig superkræfter under et tordenvejr og det er så deres kamp med deres evner, deres liv og hinanden. Underholdende tv med humoristisk sans og gode karakterer. Det er også rart at se, at de ikke er bange for at go a little nuts i sæson 2.

the-baytown-outlaws-poster-3rise_of_the_guardians_ver8_xlgthe-day-poster07

Til trods for hvad plakaten måske antyder, så er The Baytown Outlaws ikke en grindhouse film og den prøver faktisk heller ikke rigtig på at være det, i stedet er det en ganske underholdende og lettere over-the-top actionfilm. De tre hovedpersoner er udmærket, men Billy Bob Thornton og Eva Longoria har ikke meget at arbejde med i deres biroller. Filmen har nogle ok visuelle idéer og et par gode actionscener, men debutinstruktøren Barry Battles formår aldrig at kæde det sammen på tilfredsstillende vis.

Rise of the Guardians bliver den seneste forbier i den lange række af animations-eksperimenter, denne gang er det Dreamworks som forsøger. Filmen forsøger desperat at være streetsmart og edgy med alternative versioner af velkendte figurer. Julemanden er en tatoveret russer, The Easter Bunny er en australsk kampkanin og Jack Frost kunne vel bedst beskrives som skater. Det er helt i orden at prøve noget nyt, men det virker simpelthen ikke, historien er en stor kliché, filmen er kedelig og der er ikke meget sjov at hente, men i det mindste er filmen flot.

The Day følger en gruppe teenagere som kæmper for deres overlevelse i en post-apokalyptisk verden. Det er en film uden det store budget (produceret af WWE Films, hvilket ikke giver nogen mening) og det kunne sagtens have fungeret, men det gør det bare ikke. Der er meget lidt drive i filmen, ikke ret godt filmet og skuespillerne spiller alle jævnt dårligt. De har samtidig forsøgt at give filmen et specielt look ved at fjerne stort set alle farver og mens idéen bag det valg er forståeligt, så er udførelsen mangelfuld.

Categories: News