bullet_to_the_head_ver3.jpg

The Year is Half Empty – Movie Round-Up Pt.2

Half Empty pt2

Okay, der var ikke meget at hente i komediegenren, så jeg skiftede gear, slugte nogle testerteronpiller, åbnede et par øl og vendte blikket mod actionfilmene. Uheldigvis blev hurtigt tydeligt, at det ikke blev meget bedre af den grund, i hvert fald ikke til at starte med.

bullet_to_the_head_ver3good_day_to_die_hardgi_joe_retaliation_ver25

Det næste skridt i Sylvester Stallones hårdnakkede og påtvungende genopstandelse i Hollywood blev rollen som Jimmy Bobo i Walter Hill’s Bullet to the Head og endnu engang viser det sig at Stallones tid var overstået for længe siden, han burde finde gangstativet frem, gå på pension og ikke mindst holde sig fra filmmediet. Vi har allerede set Schwarzenegger vakle igennem The Last Stand, nu er det Stallones tur og til efteråret kan vi se duoen vakle i kor i Escape Plan (The Tomb). Bullet to the Head er kedelig og klichéfyldt 90’er actionfilm, men filmens største problem er at alle, inklusive Jason Mamoa, spiller bedre end Stallone. Det kunne være rart, hvis man interessere sig en smule for hovedpersonen i løbet af filmens spilletid, men det sker aldrig. Der er dog et par okay actionscener, hist og her.

Det er lettere ironisk, at den første film som specifikt er skrevet som en Die Hard film, er uden tvivl den dårligste i serien. A Good Day to Die Hard er i sig selv en ganske tarvelig actionfilm, men det er en direkte pinlig Die Hard film. John McClane er meget langt fra den karakter, han var engang og er nu blot en psykotisk parodi på en helt. Bruce Willis går i søvne gennem Rusland, mens verden eksploderer omkring, hundredevis af mennesker bliver mejet ned i koldt blod og tåbelige oneliners sætter punktum for alle scener. McClane burde være tvunget på pension for længst og efter dette, så er det muligt at Bruce Willis burde gå samme vej.

Jeg kunne et eller andet sted godt lide den første G.I. Joe, eller i hvert fald den del hvor Joseph Gordon-Levitt overspiller alt hvad han kan i skurkerollen. Desværre er JGL ingen steder at finde i efterfølgeren, G.I. Joe: Retaliation, men denne gang bliver scenerne stjælet af Dwayne Johnson, for i modsætning til Fast & Furious filmene får Johnson lov til at have det sjovt og være charmerende. Jeg finder det komisk, hvor meget min mening om Channing Tatum har ændret sig i tiden mellem de to film. I den første film ønskede man mindre tid med manden, i mellemtiden har Tatum truffet en masse gode karrierevalg og jeg greb mig selv i konstant at han fik mere tid i den nye film. Scenerne mellem Tatum og Johnson fungerer fremragende, men der er alt for få. Filmen uden om de to er mildt underholdende, men lettere uinteressant. Uden at ændre meget ved den grundlæggende film, kunne man efter min mening gøre den bedre ved hjælp af 3 små ting. For det første skal filmen lade være med at bruge så lang tid på sin historie, alle er fucking ligeglade, historien er pænt dårlig og filmen varer 2 timer, klip en halv time ud og filmen vil allerede være meget bedre. For det andet, burde de har stået ved trailerens dub-step og brugt det som soundtrack. Jeg er ligeglad med om folk kan lide dub-step eller ej, filmens nuværende underlægningsmusik er dræbende kedelig og ændringen ville have bedraget med lidt energi. Sidst men ikke mindst, seriøst flere scener med Channing Tatum!

Categories: Movies