metallica_through_the_never_ver2.jpg

Poster Post Posted: Comic-con and Stuff

Poster Post Posted

godzillagodzilla_ver2

I den forgangne uge har der været godt gang i Hollywood nørderiet, da det årlige Comic-Con blev afholdt og vanen tro trak det en masse nyheder, plakater og trailere med i kølvandet. Først fik man et smugkig på Gareth Edwards’ (Monsters) kommende reboot af Godzilla og plakaterne er en start på vejen til at slette minderne om Roland Emmerichs rædselsfulde forsøg tilbage i 1998.

edge_of_tomorrowedge_of_tomorrow_ver2

Der er mere science fiction på vej og hurra for det. En af filmene er “Groundhog Day møder fremtidskrig og robotter” i filmatiseringen af tegneserien All You Need is Kill. Filmen har desværre fået den noget mere kedelige og sikre titel, Edge of Tomorrow, men jeg kan godt lide billederne og jeg håber at Doug Liman (Go, Bourne Identity, Mr & Mrs Smith) er tilbage i god form.

i_frankenstein_ver3i_frankenstein

I, Frankenstein er endnu en film i den store bølge af nyfortolkninger af gamle historier og lige som mange af de andre af den slags, så er jeg ikke rigtig overbevist. Plakaterne markerer at filmen kommer fra producerne af Underworld og selv om et par film i den serie er udmærket, så er der også nogle som er jævnt elendige. I, Frankenstein kan sagtens ramme plet, men den kunne også blive en ny Hansel & Gretel, Legion eller Abraham Lincoln: Vampire Hunter.

twelve_years_a_slaveaint_them_bodies_saints

Alle ugens plakater kom dog ikke fra Comic-Con, vi fik også plakaten til Steve McQueens (Hunger, Shame) 12 Years a Slave som har en fantastisk rolleliste (Chiwetel Ejiofor, Michael Fassbender, Benedict Cumberbatch, Paul Giamatti og Brad Pitt) samt en intens trailer. Ain’t Them Bodies Saints fik ligeledes en stilren og stemningsfyldt plakat i ugens forløb.

metallica_through_the_never_ver2getaway_ver3

Jeg fortsætter med at være nysgerrig mod Metallica Through the Never, mest fordi jeg stadig ikke helt ved hvad det er og jeg vil gerne se Dane DeHaan (Chronicle) i flere film. Jeg er også glad for at Ethan Hawke er med i flere film, men jeg kunne godt tænke mig at Selena Gomez stoppede med at lade som om hun er en skuespiller og holdte sig væk. Den måde hvor Getaway kunne vække min interesse, er hvis det er en alternativ version af Drive Angry med Ethan Hawke som Nicolas Cage, men så er Selena Gomez en pænt dårlig erstatning for Amber Heard.

seventh_sonseventh_son_ver8

Jeff Bridges minder mere og mere om en parodi af sig selv. Seventh Son ligner en film lavet i samme ånd som Season of the Witch, Hansel & Gretel og Clash of the Titans, altså irriterende fantasyfilm som ender bundlisterne hvert år.

hunger_games_catching_fire_ver16killing_season_ver2

Det blev også smidt 15 forskellige karakterplakater til The Hunger Games på nettet i løbet af den sidste uge, men jeg nøjes med at vise denne ene, fordi de er alle lige så neutrale og intetsigende som den. Det modsatte af en masse karakterplakater er vel en plakat hvor man dårligt kan se karaktererne, som her på den japanske plakat til Killing Season, hvor det virker som om at de gør hvad de kan for at skjule John Travolta.

Categories: News, Posters