2nd-Day-of-Cage_thumb.png

GaGa The Movies presents The Second Annual Official Intergalactic Day of Crazy-Cage

2nd Day of Cage

Tiden flyver, dagene går og pludselig er det atter blev tid til, at fejre vor tids bedste skuespillertalent (eller værste, alt efter hvad dag i ugen det er og hvilken instruktør han arbejder sammen med). Det er endnu engang blevet The Official Day of Crazy-Cage.

Det forgangne år har forløbet ganske stille og roligt i CageLand (forlystelsesparken som jeg håber at åbne, når jeg engang begynder at tjene all dem moneyz). Nicolas Cage var eksempelvis ikke med i Kick-Ass 2, hvilket resulterede i at biograferne måtte kigge langt efter mine penge. Tidligere på året, fløj rygterne højt om en potentiel skurkerolle til Nicolas Cage i The Expendables 3, disse rygter virker tilsyneladende til at være helt uden grundlag og derfor er jeg lige så ligeglad med den næste Expendables, som jeg var med forgængerne. Samtidig må man stadig vente lidt på David Gordon Green’s Joe samt den religiøse Left Behind og det tredje kapitel af National Treasure, hvis man har sådanne lyster.

Heldigvis var der et par film i 2013 med Nicolas Cage på plakaten, som jeg passende kan sætte tænderne i, nu når det er søndag og officiel Cage-dag. (Man kan selvfølgelig stadig se min samling af billeder og dårlig humor fra sidste års Day of Cage, lige her)

Frozen Ground review

frozen_groundInstrueret og skrevet af Scott Walker

Med Nicolas Cage, John Cusack, Vanessa Hudgens, Radha Mitchell, Dean Norris, Jodi Lynn O’Keefe, Kurt Fuller, Kevin Dunn, Brad William Henke og Curtis “50 Cent” Jackson

2013  Thriller / Drama  US  105 min.

The Frozen Ground genforener Nicolas Cage og John Cusack for første gang siden Con Air, desværre er det filmens eneste lighed med Simon Wests majestætiske mesterværk. The Frozen Ground er en direkte-til-video thriller, bygget over virkelige begivenheder og som kan prale af, ikke blot at have 50 Cent på rollelisten, men endda også som producer. Jeg vil blankt indrømme, at jeg havde meget lave forventninger, men heldigvis var det slet ikke så slemt som jeg havde frygtet.

Frozen Ground Cage Hudgens

Filmen er en ærketypisk katten-efter-musen, politimand-jager-morder thriller og det er muligt, at den er baseret på virkelige begivenheder, men så burde man enten have valgt en mere interessant historie eller i det mindste, have givet forløbet en smule gejst, for det er sgu noget trivielt og kedeligt. Det sideløbende narrativ som følger både politimand og morder, virker i mine øjne ufatteligt sjældent og her tager det størstedelen af den potentielle spænding ud af spillet. Selvom plottet måske ikke er noget råbe hurra for, så spiller castet heldigvis udmærket.

Nicolas Cage er noget mere afdæmpet end han plejer at være (kan være både godt og dårligt, det er ikke Crazy-Cage, men det er heller ikke kedeligt), John Cusack rider fornemt på kanten af sindssyge og den tidligere Disney-tøs Vanessa Hudgens viser talenter, som der desperat var brug for i den skuffende Spring Breakers. Udenom de tre hovedpersoner leveres der også gode præstationer fra karakterskuespillere som Kevin Dunn, Dean Norris, Radha Mitchell og ja, selv Curtis “50 Cent” Jackson giver en acceptabel indsats som en low-life pimp med langt fedtet hår. Ja ja, der findes stadig overraskelser i denne verden.Five Stars

the croods review

croodsInstrueret af Kirk De Micco og Chris Sanders

Skrevet af Chris Sanders, Kirk De Micco og John Cleese

Med stemmer af Nicolas Cage, Emma Stone, Ryan Reynolds, Catherine Keener, Cloris Leachman og Clark Duke

2013  Animated / Adventure  US  98 min.

En gang imellem er der dog også reelt positive overraskelser. Jeg havde fuldt regnet med, at The Croods ville være endnu en af Hollywoods intetsigende animerede film, men heldigvis er det ikke tilfældet. The Croods er nemlig både morsom, kreativ og så er den oven i hatten, ikke afsnit nummer syv af en allerede udpint franchise.

Selve historien, om hulemennesker som pludselig må forandre sig og kæmpe for deres overlevelse, på grund af en forestående katastrofe, er der lavet film om lige siden istiden og det er ikke her man skal lede efter originalitet, for der er ikke meget at komme efter. Til gengæld er filmen et orgie af farvestrålende billeder fyldt med idéer og design som nærmest sprudler af kreativitet. Dertil har filmen også en skør og smittende humor, som var utroligt svær at modstå, eksempelvis så er der alt for få handskedukker i andre computeranimerede film. Der er også en mærkbar sans for eventyr, som har manglet i mange af de kyniske og pengefokuserede efterfølgere de seneste par år. Filmen er måske ikke helt oppe på niveau med How to Train Your Dragon, men den er væsentligt bedre end det vi får fra Pixar for tiden.

the croods pic

Nicolas Cage har, indtil nu, ikke leveret stemme til ret mange film, umiddelbart kun The Ant Bully (som nok ikke var specielt god, da jeg husker intet om den) og A Christmas Carol fra 2003 (som jeg ikke har set, men den ser ganske forfærdelig ud). I The Croods passer hans stemme godt ind, han får lov til at råbe og skabe sig tosset, så må man nøjes med at visualisere hans smukke ansigt i tankerne. Jeg vil med glæde se mere af den slags fra hans side, eventuelt i forlængelse med at hårpragten bliver mindre og mindre, så kunne han måske træde bag mikrofonen noget oftere.
Eight Stars

Categories: Movies