alien-colonial.jpg

Worst Game of the Year

worst game of the year

Inden at jeg for alvor springer ud i gennemgangen af årets bedste spil, så er der stadig lige en enkelt lille ting som skal afklares først, nemlig Worst Game of the Year, som sædvanlig presenteret af Duke Nukem Forever. Det var tydeligt sidste år, at jeg spillede færre og færre i sandhed elendige spil og den tendens kunne jeg heldigvis fortsætte i år. Faktisk har jeg spillet mindre end en håndfuld spil i det forgangne år som bevæger sig ret meget under middel, men selv hvis jeg havde haft den ulidelige oplevelse af det firdobbelte, så har jeg svært ved at forestille mig at nogen skulle true Alien: Colonial Marines som årets absolut dårligste spil.

Gennem året havde jeg formået at undgå dette rædselsfulde spil, men da det kom på tilbud på Playstation Network, overvandt min nysgerrighed al logik og jeg trykkede på købsknappen. Det skal siges, at spillet kun kostede 35 kroner, men det er stadig sådan cirka 540 kroner for meget.

Jeg kan sige dette uden nogen form for overdrivelse; der er absolut intet positivt at sige om Alien: Colonial Marines, intet!. Som udgangspunkt fungerer spillet kun med nød og næppe, animationerne er afskyelige, grafikken er grim, hitdetection er til grin og AI’en er broken i en overraskende grad, men værst af alt så syntes spilskaberne at det er fuldt ud i orden at omskrive historien fra filmene… det ville være grænsende til det provokerende selv hvis man gjorde det godt, men hvis man gør det så elendigt som her, så er det næsten en synd.

aliens_colonial_marines

Alt det lyder slemt, men det bliver faktisk værre endnu. Det er meget tæt på, at Gearbox Games burde trækkes i retten for falsk reklame, ikke fordi de har lavet et dårligt filmspil eller at det som de har skabt er en hån mod Alien serien, men fordi alt hvad de viste før spillet blev udgivet, var falske videoer fyldt med flot grafik, en uhyggelig stemning og intens action, intet af det er til stede i det færdige spil.

Gearbox har givet os Borderlands 1 og 2, to spil som jeg elsker, men deres navn står nu på 2 af generationens dårligste spil (Alien: Colonial Marines og Duke Nukem Forever). Jeg ved ikke om jeg skal elske eller hade dem, men indtil videre hader jeg Colonial Marines et godt stykke ind i det nye år.

Jeg har vedhæftet en god lille gennemgang af forskellighederne mellem demoen og spillet som Videogamer.com har lavet:

Categories: Games