Xiii-Stoker_thumb.png

XIII: Best Cinematography

Xiii Stoker

Runners Up: Gravity (Emmanuel Lubezki), The Grandmaster (Phillipe Le Sourd), Life of Pi (Claudio Miranda) og Prisoners (Roger Deakins).

Endnu et år, endnu en film med mesterlig kamerahåndtering af Roger Deakins (Skyfall, True Grit, The Shawshank Redemption), endnu en Oscar-nominering og sikkert endnu et nedlag til den kære Deakins. Det er en skam, for han fortjener anerkendelse, han leverer sjældent andet end et bundsolidt stykke arbejde og han vandt også for Skyfall her på siden sidste år, men denne gang blev han overgået. Gravity og Life of Pi får begge stor hjælp fra computere, men der blev stadig skabt utroligt flotte billeder. Wong Kar Wais film er altid visuelle perler og The Grandmaster er ingen undtagelse, filmens action og drama bliver fantastisk indkapslet i imponerende billeder (også selv om de bruger slow motion teknikken step printing som er afskyelig og jeg hader).

Chung-Hoon Chung (Oldboy, Lady Vengeance, Thirst) følger med Chan-Wook Park til Hollywood og viser den amerikanske filmelite, hvordan de levende billeder kan se ud, hvis man gør det rigtigt. Stoker er en åndeløs smuk film, hvor billederne ikke blot understreger filmens stemning, men også fremhæver historiens lyriske skønhed. Alt hvad jeg lige skrev lyder sygeligt prætentiøst, men sådan fremstår det aldrig i filmen og det er en bedrift i sig selv.

Categories: Movies