Xiii-Stoker.png

XIII: Best Thriller

Xiii Stoker

Runners Up: Argo, A Single Shot, Prisoners og Drug War

En god thriller er en svær ting at finde, måske fordi at det er lidt en svær genre at definere. Hvis filmen er i den hårde ende af skalaen, kan det virke tættere på en gyserfilm og hvis filmen modsat er i den bløde ende, så begynder det måske nærmest at ligne et drama. Der kunne dog findes 5 rigtig gode af slagsen. Ben Afflecks gidselfortælling Argo var yderst spændende, A Single Shot kom som et lyn fra en klar himmel, Prisoners var særdeles nervepirrende og Drug War var langt mere intens end den normale politithriller.

Ingen kan dog måle sig med Chan-Wook Parks Stoker, der i min mening, er intet mindre end et mesterværk. Det er en stiløvelse i stemning, snigende spænding og fantastiske billeder. Filmen har måske ikke den mest komplicerede historie, men den er så meget stærkere og renere af den grund. Det er en smuk, interessant og uforglemmelig filmoplevelse, en man absolut ikke må forbigå.

Categories: Movies