videodrome-1

GaGa Says… “Mediekonvergens” a bunch

videodrome-1

Indledning

Konvergens beskrives i ordbøgerne som ”at to ting nærmer sig hinanden mere og mere”, ”at være rettet mod et fælles mål” eller ”at løbe sammen i samme punkt”. Mediekonvergens kan i den tankegang beskrives som det fænomen når to forskellige medier smelter sammen i ét nyt medie, samles og forvandles til et nyt produkt, mens forgængerne langsomt svinder hen. Den debat som florerer gennem tidens medier, er måske forholdsvis ny, men tankegangen er langt fra.

Måden som vi mennesker har fortalt historier, ladet os underholde og formidlet information har forandret sig utallige gange gennem tiderne, men alene i løbet af de sidste 10-15 år virker hastigheden voldsomt forøget og vi befinder os pludselig i midten af en medierevolution, som vil berøre os alle.

Udtrykket ”fra ruinerne af det gamle, opstår det nye” virker passende i denne sammenhæng, men som med alle skelsættende begivenheder så skal man træde varsomt og være beredt på at ændre sig, fuldt bevidst om hvad man lægger bag sig og hvorfor. Hvis man haster hovedløst ind i forvandlingen, risikerer man ikke blot at træde forkert og miste fokus, men også at dø hen som en døgnflue. Det er en farlig balancegang og det er det, jeg vil kigge nærmere på her.

Jeg har prøvet at skrive rapporten som en artikel der kunne være trykt i en avis, i et forsøg på at smelte sammen med emnet og måske give et lille kald tilbage til en gammeldags udtryksform, som vi tilsyneladende mister lidt efter lidt.

 

Problemformulering

  • Hvad er mediekonvergens?
  • Bruddet mellem den gamle og den nye verden (fra ruinerne af det gamle, opstår det nye)
  • Hvad er fordelene ved mediekonvergens, en verden af uendelige muligheder?
  • Hvad er ulemperne ved mediekonvergens, kan det gøres finansielt stabilt?
  • Hvordan har det ændret folks vaner og tilværelse?
  • Har det givet en hel generation en misforstået følelse af berettigelse?
  • Hvordan ser fremtiden ud?

 

Mediekonvergens

Fra ruinerne af det gamle, opstår det nye

Mediernes sammensmeltning rammer bredt, ethvert lille hjørne bliver ramt i forskellig grad. Man har længe snakket om det trykte medies død, hvor oplaget af de forskellige aviser og blade bliver mindre og mindre, mens kunderne finder deres nyheder på internettet i stedet. Folket streamer og lejer film over nettet i stedet for at smutte en tur fordi den lokale Blockbuster, hvilket har resulteret i at videomastodonten lukkede deres døre tidligere i år og solgte deres navn videre til højstbydende.

Tv-serier bruger afstemninger i et desperat forsøg på at holde seerens flygtige opmærksomhed, ikke blot i den gammeldags Melodi Grand Prix stil med telefonopringninger, men med fuld integrering af sociale medier og med reelle ændringer i programmet som resultat. Mindre, uafhængige film har fundet nyt liv og et større publikum, ved at udkomme direkte på Video on Demand tjenester, nogle gange helt uden at bekymre sig om en dyr biografdistribution. Boghylderne eller tegneserie-samlingen droppes til fordel for elektroniske versioner på tablets.

Såkaldte ”cablecutters” klipper ledningen til kabel-tv’et og får kanalerne via internettet, hvor de selv kan vælge hvilke de vil se og hvornår. Podcasts samler blander radio med internettet og giver en mulighed for at høre den information man ønsker, når man ønsker. Folk danner fællesskab rundt om almindelige mennesker som lever af deres videoer på Youtube. Oculus Rift forsøger at forøge brugerens indlevelse i computerspil, med forhåbninger om at udvide til film, uddannelse og andre medier i fremtiden. Nyhedsudsendelser kæmper ihærdigt mod internettets endeløse nyhedsstrøm, i et hårdnakket forsøg på at komme først, ofte på bekostning af den journalistiske integritet.

 

Begyndelsen på en ny æra

En del af den nødvendige research til denne rapport, har bestået i at finde interessante rapporter, artikler eller meninger om emnet på internettet. Der er flere spændende synspunkter, på begge sider af debatten, men én ting faldt i øjnene. Mange af disse skriverier stammer tilbage fra starten af årtusindeskiftet og mens det understreger, at det bestemt ikke er en ny debat, så sætter det samtidig nogle ting i perspektiv. Teknologiens påvirkning af almene menneske har set en eksponentiel stigning og nærmest eksploderet inden for de sidste 10 år.

Mange ting er blevet til hvermandseje og produkter som man bruger flere gange dagligt. Det virker overraskende at tænke på, at sociale medier som vi kender dem i dag, alt sammen er sket inden for denne periode. Facebook blev præsenteret for verden i 2005 og Twitter blev introduceret i 2006, selv om det nok er kortere tid siden end det føltes, så det sikkert endnu kortere da de fleste ikke var med helt fra starten. Den smartphone som virker næsten uundværlig i dagens verden, blev først virkelighed ved lanceringen af Apples iPhone i 2007 og tablets kom senere med præsentationen af iPad i 2010. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at Apples produkter var de første eller de bedste, men de populariserede teknologien og var en vigtig katalysator for mediernes udvikling frem mod i dag.

En verden af uendelige muligheder

En konvergens mellem de trykte medier, internettet, smartphones, film og tv åbner op for hidtil uanede muligheder.

Fra papir til skærm

Sammensmeltingen af de forskellige medier, gør det ofte nemmere og hurtigere for brugeren at finde den information man søger, da de fleste nu til dags altid har en smartphone eller en lignende enhed lige ved hånden. Hvorfor vente på morgendagens avis, når man kan læse nyheden på nettet med det samme, al information er samlet på ét sted som hurtigt kan skimmes og så kan man selv vælge at gå mere i dybden hvis man ønsker. En nyhedshistorie under udvikling, kan eksempelvis opdateres sekund for sekund via ens Twitter-feed, hurtigere end selv de bedste tv-nyhedsudsendelser kan formå.

Tablets som Apples iPad og e-readers som Amazons Kindle giver ikke blot muligheden for at læse bøger og tegneserier hvor end man er, men tillader øjeblikkelig adgang til hele ens samling. Man udnytter de flygtige danske sommerdage og tager en tur til stranden, førhen med en tung bog i slæb, en bog som man kan udnytte i solen. Nu tænder man for sin tablet og den starter selvfølgelig der hvor man er nået til, men ikke nok med det, så kan man ubesværet og hurtigt skifte til en af de hundredevis af andre bøger som man har købt gennem tiderne og hvis man har læst alle sine bøger igennem, så kan man købe en ny ved et enkelt tryk på skærmen, uden man behøver at rejse sig fra sin magelige strandidyl. Ligeledes er der nærmest ingen grund til, at en stor bog- eller tegneserie-samling skal stå og fylde i sit hjem, da det hele jo er lige der, på et apparat på størrelse med et ugeblad.

Second Screen og de sociale medier

hawaii5-0

Der har altid været muligt for seeren, at stemme på ens personlige favoritnummer i Melodi Grand Prix og siden årtusindeskiftet har den altoverdøvende bølge af reality-tv (eksempelvis Big Brother, Vild med Dans og X-Factor) også benyttet sig af folkets valg i forskellig grad, men den amerikanske tv-kanal CBS forsøgte sidste år, at tage idéen skridtet videre. I et afsnit af action serien Hawaii Five-0 blev der fremstillet 3 potentielle gerningsmænd i en mordsag, publikum kunne via Twitter løbende stemme på, hvem de syntes var den skyldige og handlingen ville ændre sig derefter. Hawaii Five-0 er ikke en særlig god serie, specielt ikke på manuskriptplan, men som ren underholdning og forbrugervalg var det et interessant eksperiment.

Det kræver selvfølgelig at brugeren sidder med en second screen (smartphone, tablet eller computer) under alle tider af en udsende, men det allerede blevet en ganske normal ting. Hvis man er hoppet med på den tendens, så åbner det til gengæld muligheden for interaktivitet.

Ud over de nævnte eksempler giver mange blu-rays muligheden for løbende bonusinformation på den second screen mens man ser en film. Ifølge undersøgelsen The Multi-Screen Marketer lavet af Econsultancy er 77% af folk med fire skærme i hustanden (Tv, computer, tablet eller smartphone) tilbøjelige til at bruge den second screen mens de ser fjernsyn.

Der er stor forskel på den Youtube som blev lanceret i 2005 og den som i dag er blandt de absolut mest besøgte internetsider. I starten blev Youtube ignoreret af mange, mig selv inklusive, for den ringe kvalitet og det ligegyldige indhold. Det var en enorm database for pixelerede videoer med søde dyr og folk som kommer til skade, og selv om den slags stadig findes i store mængder, så er Youtube anno 2014 meget mere end det. I dag er de fleste videoer af langt højere kvalitet, mange af dem i fuld HD og man kan stort set finde videoer om alt hvad hjertet begærer. Alt lige fra en tutorial i at binde et slips til madopskrifter over intellektuelle foredrag og koncerter, i USA fungerer Youtube endda også som VOD tjeneste og gør det muligt at leje de nyeste film.

Youtube er blevet en daglig arbejdsplads tusindevis af mennesker, et sted hvor tjener til brød på bordet mens de gør hvad de elsker og de gør det foran et publikum af en størrelse som aldrig før har været muligt. Mange internet-personligheder og Youtube-kanaler har således begyndt at stjæle kunder fra de skrevne medier og tv-kanaler. Der syntes forsvindende lille grund til at gennemlæse en lang anmeldelse af et computerspil, hvorefter man stadig ikke har fuld forståelse for hvordan det føltes at spille, hvis man i stedet kan se en af de populære ”Let’s Plays”, hvor man ser spillet i bevægelse mens det kommenteres. Eksempelvis har Youtube celebriteten ”PewDiePie” over 26 millioner abonnementer på hans kanal og 4.284.359.431 samlede visninger af hans videoer, det sindssyge antal kan de færreste aviser eller tv-aviser følge med, lige meget hvor populære de er.

Film og tv som aldrig før

Det er aldrig nemt for de små uafhængige film at konkurrere mod den store Hollywood pengemaskine. Kolossale actionbrag med millioner af markedsførings dollars i ryggen, trækker gud og hvermand med sig, fylder biografsæderne og indtjeningskronerne rasler ind, mens indie-filmene kæmper for overhovedet at få opmærksomhed. Men nu har de mindre kendte filmskabere fået et nyt våben i arsenalet, nemlig Video on Demand (VOD) tjenester som iTunes, Amazon og Hulu Plus.

De små film bliver ofte tilgængelige på VOD samtidig eller forholdsvis tæt på deres biograf-premiere og har derved mulighed for at nå et langt større marked, hurtigere og væsentligt billigere. Det har åbnet markedet op og gjort det muligt for nye filmskabere, at tjene penge uden konstant at stå i skyggen af tonstunge 200 millioner dollars Hollywood mastodonter som Transformers. Eksempelvis udgav Joss Whedon, instruktøren bag The Avengers, hans nyeste film In Your Eyes direkte på videotjenesten Vimeo som en 5 dollar udlejning, så kunne man selv vælge om biograf-mørket skulle være i byen eller ens egen stue.

Netflix og andre streamingstjenester som HBO Nordic og Viaplay har på ingen tid, opnået voldsom popularitet i Danmark, i en sådan grad at det har været et lammende slag for de fysiske butikker på gaden og for de danske tv-kanaler. En lav månedlig udgift, på cirka 79 kroner, giver brugeren adgang til et rent slaraffenland af film og serier. Den lokale videobutik har umådelig svært ved konkurrere med så lave omkostninger og så bredt et bagkatalog… ja, Blockbuster har måske nyere film på hylderne, men de kan ikke gøre meget mod behageligheden og bekvemligheden ved at bladre gennem Netflixs filmkatalog fra sin egne bløde sofa.

Serier på streamingstjenesterne truer også de danske tv-kanaler, for hvorfor vente til den pågældende serie eventuelt vises på TV2, når man via HBO Nordic kan se det nyeste afsnit sekunder efter det har været vist på de amerikanske kanaler. Netflix har også investeret mange penge i produktionen af egne serier som debutere eksklusivt på tjenesten, serier som David Finchers House of Cards med Kevin Spacey, Orange is the New Black og genoplivelsen af Arrested Development. I modsætning til normale serier, så frigiver Netflix alle afsnit af en sæson på samme tid, på den måde er der slet ingen ventetid og det sætter de normale tv-stationer yderligere under pres.

Alle disse tjenester gør det endda muligt at streame deres indhold, hvor end man er på den bærbare computer, ens tablet og endda på telefonen. Flere tv-kanaler er begyndt at tilbyde samme service, men de har bare være for langsomme i opstarten.

Oculus_Rift_-_Developer_Version_-_Front

Oculus Rift, som Facebook opkøbte for 2 milliarder dollars i marts, er den teknologi som virtual reality drømte om at være tilbage i 90erne. Grundlæggende er det altdækkende headset med en lille skærm for hvert øje som giver illusionen af 3d, mens sensorer oversætter ens bevægelser til bevægelse i den afbillede verden. Det giver en unik og hidtil uopnået indlevelse for brugeren, det er stadig tidligt og produktet er endnu ikke udgivet, men brugsmulighederne er utallige.

Man kan hurtigt miste grebet, hvis man ikke holder fast

Et af de største problemer ved at nyhedsmedierne er blevet så flyvske og det hele er en evig jagt for at komme først ud til forbrugeren, er at hastværk er lastværk. Mange føler sig tvunget til overspringshandlinger, sløser med det journalistiske arbejde og det er forbruger som betaler prisen. For eksempel har TV2 Nyhederne, i løbet af de seneste år, begyndt at bruge Youtube-videoer i deres nyhedshistorier i stedet for selvskabt materiale. Det forringer nyhedskvaliteten, det er overfladisk og med tiden bliver de ansatte journalister dovne.

Hvis man bliver ved med at springe over hvor gærdet er lavest, så går det galt på et tidspunkt. Den 26. februar 2013 bragte TV2 Nyhederne om Syrien, men baggrundsbilledet havde intet med sagen at gøre, det var derimod fra computerspillet Assassin’s Creed. Historien gik verden over, spredte sig som en steppebrand på de sociale medier og TV2 Nyhederne var lige pludselig samtaleemne, af alle de forkerte grunde. TV2 undskyldte selvfølgelig senere, men præsterede igen at skyde forbi målet.

danish-tv (1)

TV2s nyhedschef sagde om sagen: ”Det er desværre rigtigt, det må ikke ske, så det er dybt relevant at der bliver råbt op” og forklarede derefter, at billedet var fundet via en Google-søgning og desværre aldrig blev eftertjekket.

Det er menneskeligt at fejle som det gamle udtryk lyder og ingen af os kan bede os fri fra at træde forkert en gang i mellem, men det er bare noget at andet når det er et nationalt nyhedsmedie, standarterne burde være højere. Først og fremmest, så er Assassin’s Creed et ganske flot spil, men man burde kunne se forskel på spillet og virkeligheden, hvis ikke, så burde man ikke besidde et job hvor man bruger sine øje. Derudover burde billedet slet ikke være fundet ved at søge på Google, der burde være mere til en journalists arbejde hos TV2, hvis ikke, så er vi vel alle journalister.

Den fremragende dokumentar, Page One, beskriver The New York Times’ kamp for at følge med tiderne og holde sig på forkant med udviklingen. Man af avisens kunder er, lige som det gør sig gældende for andre aviser, trukket på internettet og abonnementer på den skrevne avis er faldende. Filmen giver et interessant indblik i en kamp som man næsten er dømt til at tabe, men et af de mest slående argumenter er i snakken om hjemmesider som samler nyhedshistorier fra nettet over, såkaldte aggregate news sites. Mange af The Times’ potentielle kunder erstatter avisen med sådanne nyhedssider uden at tænke på, at de sider ikke laver noget journalistisk arbejde selv, de samler det bare og hvis The Times ikke sælger, så må de fyre deres journalister og så har nyhedssiderne pludselig intet indhold at samle.

Digitaliseringen af alting avler en mangel på fysiske, håndgribelige produkter og mens det måske lyder som en mindre ting, så er det ganske vigtigt. Der er bare noget specielt ved at gå ned i en butik, købe en vare og få den stukket i hånden med det samme. Det giver følelsen af at rent faktisk få noget for sine penge, det lyder meget overfladisk, men det er en psykisk reaktion som de færreste kan ignorere. Streaming, Video on Demand og den øgede digitale distribution af computerspil gør det også svært for de fysiske butikker holde sig i live, eksempelvis den netop lukkede Blockbuster-kæde og størstedelen af dedikerede videobutikker landet over. Det er muligt at man ikke skænker det en tanke nu, men ofte savner man først sådanne ting når de er væk.

Folk har også i højere grad svært ved at fokusere på hvad de ser, da man konstant en anden skærm kørende. Man giver slip på den røde tråd i en film, fordi man lige skal tjekke Facebook, scrolle gennem sit Twitter-feed eller søge efter tilfældig information på den anden skærm.

Endnu et problem med Second Screen oplevelsen og idéen om at fravælge fysiske genstande som aviser, bøger og tegneserier, er at bliver fuldstændig afhængig af ting som strøm, telefonsignal og internet. Der er intet som stopper en i at læse en bog på stranden, men hvis man mangler en af de ovennævnte ”småting”, så er ens smarte tablet ikke meget bevendt.

Det store problem ved skabelse af materiale til Oculus Rift og noget som altid har været et generelt problem for spil, film og interaktive medier som giver brugeren et valg, er at det er ikke nok kun at skabe det indhold som man ønsker at brugeren skal se, man skal skabe alt det indhold som brugeren potentielt kan se og det koster mange flere penge.

Man har snakket meget om at optage spillefilm i 360 grader, forestil dig at stå midt i en actionscene i en stor Hollywood med muligheden for at kigge rundt som man har lyst, men budgettet ville skyhøjt og det er ikke engang det vigtigste problem. Når en instruktør filmer en scene, vælger han at indramme begivenhederne for at tvinge publikums øjne på handling, givet en valg kunne man forestille sig at en seer gik glip af et vigtigt plotpunkt, fordi han stod med ryggen til og kiggede på en tilfældig fugl. Det virker som ufatteligt mange penge at smide ud af vinduet, alene for at give folk et valg.

En misforstået følelse af berettigelse

Med al den tilgængelighed er mennesket også langsomt blevet forvent og mange risikerer fuldstændig at miste enhver form for perspektiv. I frygt for at lyde som en gammel bitter mand, så er den befolkningsgruppe med størst sandsynlighed for at falde i gruppe, de unge generationer som ikke har oplevet en tid uden internettet.

Alt bliver serveret på et sølvfad, blot med et par hurtige tryk på tastaturet, men det har gjort folket dovne og de har mistet enhver værdifornemmelse. Spørgsmål som ”hvorfor skulle jeg læse den avis, når denne hjemmeside har samlet alle de nyheder som jeg har brug for?”, ”hvorfor har Netflix ikke alle film og tv-serier, jeg har jo betalt mit abonnement?” og ”hvorfor skal jeg lære de her ting, når jeg nu bare kan søge på Google?” fremkommer oftere og oftere, men hvis man stiller disse spørgsmål, så er det på et eller andet plan allerede for sent og man misforstået hvordan verden er skruet sammen.

Det er et risikabelt skråplan at bevæge sig ud på og hvis man balancer der på kanten af afgrunden, hvor der er intet tilbage fordi man har fået alting foræret, så er det kun én selv som kan redde sig tilbage på sikker grund, men det kræver at man ser at der er et problem.

Fremtiden er lige om hjørnet

Mens tanken om film på Oculus Rift virker uoverskuelig, kan man nemt forestille sig interessante og innovative eksperimenter med mediet. Idéen om at stå på scenen sammen med sit favoritband, en guidet tour gennem en fjern turistattraktion, at komme tæt på truede dyrearter eller en gengivelse af en koncentrationslejr i en historietime, alt sammen med 360 grader bevægelse- og synsfrihed. Det bliver ikke nemt eller billigt at skabe den slags indhold, men det er potentielt den mest værdifulde konvergens mellem medier som jeg kan forestille mig og det vil formentlig begrænse mængden af elever der falde i søvn i historietimerne betragteligt.

OR_Her_2013_movie_Wallpaper_52397369

Spike Jonzes Oscar-nominerede kærlighedsfabel fra sidste år, Her, fortæller historien om mand som bliver forelsket i den kunstige intelligens som udgør styresystemet på hans computer. Beskrevet på den ene linje, lyder det måske som en letkøbt og lettere tåbelig idé, hvilket sagtens kunne have været resultatet i de forkerte hænder, men Spike Jonze behandler emnet alvorligt og respektfuldt. Filmen trækker paralleller ud fra vores tilknytning og afhængighed af computere og spinder en lille science fiction kærlighedshistorie som på én fascinerer og giver grund til eftertanke.

Samantha, filmens kunstige intelligens, er en hypotetisk videreudvikling af Apples søgemaskine Siri og det virker fuldt ud troværdigt, at en sådan teknologi kunne være lige rundt om hjørnet. Det er ikke blot en konvergens mellem internettet, arbejdscomputeren, fjernsynet og computerspil, men en fuldstædig integrering i et menneskes dagligdag og det mest personlige af alt, ens kærlighedsliv.

Det kunne nemt have været en ligegyldig pladderromance, men instruktør og manuskriptforfatter Spike Jonze samt skuespillerne Joaquin Phoenix og Scarlett Johansson har ikke kun skabt et interessant indblik i en mulig fremtid, men leverer på samme tid et af de mest voksne, intelligente, tankevækkende og gribende kærlighedsdramaer for det nye årtusinde. Filmen kan varmt anbefales.

Konklusion

Mediesammensmeltningen har berørt os alle, hver en time af vores dagligdag og der er ingen vej tilbage, ikke at der er et specielt ønske om at gå tilbage til hvordan ting var engang, men man skal samtidig passe på, at man pludselig er aldeles hjælpeløs uden sin smartphone ved hånden. Afstanden fra et spørgsmål til et svar, er blevet meget kortere. Tilgængeligheden af enhver underholdningsform, ligegyldigt hvor og hvornår, er befriende og har for mange åbnet dørene til en hel ny verden, men nogle gange er det på bekostning af noget man ikke ønsker at miste.

De nye medieformer har givet mulighed for tjene penge på mange forskellige måder, givet en generation en chance for at tjene til livet som de ikke havde før, men mange af de førhen vigtige medier kan og vil møde økonomiske problemer. Det bliver svært for alle, nogle vil forsvinde, men forhåbentlig bliver dem der er tilbage stærkere i fremtiden.

Mediernes konvergens åbner for et enormt potentiale, nye oplevelser, nye måde at indtage information og mere personligt rettet indhold, men ligesom med de fleste andre nyskabelser, skal vi nok vade igennem oceaner af dårlige eller mislykkede forsøg inden vi får noget der i sandhed er det hele værd.

Categories: GaGa Says...