bloodshot

A Good News / Bad News Thing: April

THE GOOD

deathnote

Adam Wingard instruerer Death Note
Anime-serien Death Note har altid virket interessant, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at tjekke den ud, nu får jeg dog en ny (og potentielt bedre) mulighed. Adam Wingard har med film som You’re Next, A Horrible Way to Die og The Guest vist han har evnen til at lave stemningsfulde og atypiske genrefilm, så han virker umiddelbart som den rette til at filmatisere historien om en dreng som får hjælp af manden med leen til at slå sine klassekamerater ihjel.

 

bloodshot

Bloodshot iscenesættes af folkene bag John Wick
Jeg har ikke det store kendskab til tegneserien Bloodshot, men når du fortæller mig at instruktørerne bag sidste års fremragende John Wick står bag kameraet, så bliver jeg da nysgerrig. Chad Stahelski og David Leitch udviste et sublimt øje for at sætte en actionscene op og så gjorde de Keanu Reeves badass igen, så jeg er jævnt interesseret i hvad de kunne gøre med en tegneseriefilmatisering.

 

Rush Hour 4 Face Off 2
Det er ikke rigtig en nyhed, men Funny or Dies falske trailer til Rush Hour 4 Face Off 2 er bare dum på den sjove måde. Se den.

 

Masser af gode trailers
Der var også masser af rigtige trailers i løbet af april og flere af dem var overraskende vellykkede (og her der snakker vi selvfølgelig ikke om Terminator: Genisys, lad os aldrig snakke om Terminator: Genisys igen). Selv om jeg ikke falder i svimer, lige som resten af internettet, over den nye Star Wars trailer, så ser det ganske formidabelt ud og mere i stil med de gamle film i stedet for det cgi-helvede der var episode 1, 2 og 3. Ant-Man så også ganske sjov ud, jeg er faktisk spændt på Jurassic World og så er der håb om at Johnny Depp er tilbage i en god film i form af Black Mass. Traileren til Batman v Superman formåede at gøre mig interesseret, men den trailer jeg vil fremhæve, er til det kommende spil Arkham Knight, det ser sgu ganske lovende ud.

 

THE BAD

avengers_age_of_ultron_concept_art-wide

Superhero Overload
Jeg kan faktisk godt lide de fleste af de mange superheltefilm som vi har fået i løbet af de seneste 10 år, men det er sgu svært ikke at føle sig en smule oversvømmet. Man kan ikke åbne en nyhedsside på nettet, uden at størstedelen af indlægene er om en eller anden kommende tegneseriefilmatisering og det er simpelthen blevet for meget. Jeg vil gerne følge med i hvad der sker i filmindustrien, men er da pænt ligeglad med hvem der filmer den nyeste Batman spinoff i 2021 eller om Marvel har annonceret 17 eller 23 kommende film. Jeg skal nok se filmene når de kommer, men lige nu er det ligegyldig viden.

 

annakendrick

Anna Kendrick i den ene musical efter den anden
Jeg kan rigtig godt lide Anna Kendrick. Hun er smuk, sjov og yderst talentfuld, og jeg vil da hellere end gerne se hende i flere film, men efter successen med Pitch Perfect, bliver hun hyret til den ene musical efter den anden. Det er selvfølgelig logisk, hun er alle de ting jeg har nævnt og så kan hun synge, jeg har bare ikke lyst til at se endnu en intetsigende musical. Undtagelsen er dog, at hvis hun kommer forbi og optræder for mig personligt, så må hun synge alt det hun vil.

 

fullhouse

Full House tilbage som ny serie på Netflix
Netflix har leveret masser af godt originalt content, men nu begynder de altså at gribe desperat efter nye idéer. Når man laver en efterfølger til 90’er serien Full House, kalder den Fuller House og den skal de nu voksne karakterer fra den serie (eller nogle af dem, dem som ikke er lige så rige som The Olsen Twins), så har man glemt hvad gode idéer er.

 

avatar

James Cameron har femte Avatar manus klar
Det er lidt det samme som superheltesituationen… Jeg skal nok se James Camerons kommende Avatarfilm, men udmeldingen om at han har manuskriptet klar til den femte film, før film nummer 2 overhovedet er udkommet, hører i mine ører ingen steder hjemme.

 

THE BROKEN

konami

Konami falder sammen indefra
Der er kaos hos det japanske spilfirma Konami. I gennem tiderne har de udgivet spil som Castlevania, Silent Hill, Pro Evolution Soccer, Contra og vigtigst af alt, Metal Gear Solid. Den legende er dog ved at falde sammen nu, de har fyret drivkraften bag Metal Gear, Hideo Kojima, fjernet hans navn fra alt pressemateriale til det kommende Metal Gear Solid V: The Phantom Pain og har droppet Silent Hills, et spil som kunne have været et spændende samarbejde mellem Kojima og Guillermo Del Toro. De siger selvfølgelig, at de arbejder videre på begge serier, men uden Kojima kan det næsten være ligegyldigt. Den vigtige detalje er, at Konami ikke et spilfirma først, men derimod tjener styrtende med penge på enarmet tyveknægte og andre elektroniske maskiner i asien, så de har nødvendigvis ikke brug for balladen. Men i mine øjne sker der én af to ting; enten er Konami på vej ud af spilindustrien eller også er firmaet drevet af idioter.

Categories: News