Archive for the ‘GaGa Says…’ Category
GaGa The Movies er langt fra den eneste filmrelateret side på nettet (¤ really?!), der findes masser af intelligente og dygtige mennesker rundt omkring, men af og til kan det være svært at finde guldkornene blandt alle idioterne. Derfor vil jeg lige anbefale nogle af de film-relaterede podcast som jeg lytter til. Podcasts er, for mig, et af de bedste medier til information, holdninger og historier. De sidste par år er der flere og flere der er blevet fast inventar på min computer og mp3-afspiller. Her er nogle af de bedste:
/Filmcast
Den, efter min mening, bedste filmside Slashfilm.com har også en bedre halvdel i form af The /Filmcast. Et velinformeret og ærligt filmpodcast med David Chen, Devindra Hardawar og Adam Quigley fra /Film samt gæster fra alle sider af industrien. Gæsterne spænder fra filmanmeldere, som Eric Vespe og C. Robert Cargill fra Ain’t It Cool News, til instruktører som Rian Johnson og Vincenzo Natali.
Filmspotting
Et af de første filmpodcasts (de har lige krydset de 300 shows). Intelligente anmeldelser, meninger og tilbageblik fra Chicagos egne: Adam Kempenaar og Matty Robinson. De to værter har også lavet flere filmforelæsninger.
Dobbelt Ds Definitive DVD Podcast
Et af de få danske filmrelaterede podcasts, byder på velformulerede anmeldelser af både nye og gamle film samt temafokuserede specials om bl.a. James Cameron, David Fincher og Twilight. En afslappet humor og god kemi mellem værterne, David Bjerre og Dennis Rosenfeld, gør hvert show til en behagelig og underholdende affære.
Creative Screenwriting Magazine
Det anerkendte filmblad Creative Screenwriting Magazine udgiver ofte informative Q & A sessions med nogle af de største navne i industrien for eksempel Charlie Kaufman, Nick Hornby, Peter Jackson og Terry Gilliam.
The Tobolowsky Files
David Chen, fra /Film, er vært for et podcast hvor karakterskuespiller Stephen Tobolowsky (Glee, Memento, Groundhog Day, The Insider) fortæller gribende anekdoter fra hans liv og de mere end 200 credits på hans CV.
Behind the Screened Door
Whiskey Medias (Giant Bomb, Tested, Comic Vine) nystartede filmsite Screened.com tilbyder, udover gode anmeldelser, nyheder og en stor brugergenereret database, også et udmærket podcast med Alex Navarro og Matt Rorie i spidsen.
Film Sack
Et dyk ned i de enorme arkiver af ældre og ofte knap så fantastiske film som eksempelvis The Lawnmover Man, Howard the Duck og Clash of the Titans, præsenteret med en frisk og letbenet humoristisk sans.
SModcast
Kevin Smith og Scott Mosiers (Clerks, Dogma, Chasing Amy) podcast om alt mellem himmel og jord. Det er god let underholdning og det er samtidig det sjoveste Kevin Smith har lavet i lang tid.
Movies You Should See
Et podcast i stil med Film Sack, bare med langt større fokus på gode film. Hver uge bliver der taget en ny film op, som så bliver kritiseret, kommenteret og lettere analyseret. En god måde at finde film som man måske har overset.
GaGa The Movies kæmper i øjeblikket med modbydelige internetproblemer, da en bitter konkurrent har klippet mine kabler, men siden skulle være good to go i morgen eller overmorgen.
Mens jeg sad og udfyldte GaGa The Movies’ infoside tænkte jeg at jeg lige ville bringe dette op på forsiden, da det er en vigtig del af hvordan en anmeldelse forstås.
Det bliver hurtigt tydeligt når man færdes rundt på nettet, at der tilsyneladende er mange der ikke forstår en simpel 10-skala.
Dette ses især hos diverse spilanmeldere og gamere hvor alt under et syvtal betragtes som dårligt, hvilket på effektiv vis ødelægger skalaen og gør den ubrugelig.
Situationen forværres yderligere af den overdrevne brug af sider som Meta-Critic og Gamerankings der kun viser en karakter baseret på en tvangssammenlægning af karakterene uden at der bliver taget højde for selve anmeldelsen eller anmelderen.
Der er mange der ikke ved hvad de taler om og/eller har forudbestemte holdninger til ting, hvilket man kan se på f.eks. IMDB hvor folk kan stemme uden at have set en film eller giver en film bundkarakter alene på grund af at den måske er instrueret af Uwe Boll, jeg vil hurtigt tilføje at jeg påstår ikke at jeg har ret men jeg påstår derimod at der er mange der tager fejl.
10/10. Mesterværk
Det tætteste man kommer det fuldendte indenfor en given genre
9/10. Superb
Et suverænt produkt der effektivt skiller sig ud fra mængden
8/10. Fantastisk
Et fremragende stykke arbejde måske med små mindre fejl
7/10. God
Velfungerende og habilt, men heller ikke meget mere
6/10. OK
Et acceptabelt forsøg
5/10. Middelmådig
Hverken godt eller dårligt, mere ligegyldigt
4/10. Under Middel
Mangelfuld og/eller lettere ubrugelig
3/10. Skuffende
Eksisterende gode idéer uden evne til at bruge dem
2/10. Dårlig
Makværk med meget få lyspunkter
1/10. Elendig
En total mangel på talent, intelligens og vision
0/10. Spild af Eksistens
En skamplet på menneskeligheden som helhed
Der er mange der ser titallet som et “Perfect 10” eller ikke bruger det da der kunne jo komme noget bedre i fremtiden, hvilket resulterer i at det ikke længere er en tiskala hvis topkarakteren er uopnåelig.
Dette gør 9-tallet til den egentlige topkarakter og hvor længe går der så før den bliver lige så uopnåelig?
Desuden er der intet der er perfekt så den tankegang er ligeledes dødsdømt på forhånd.
Et produkt skal også have en individuel bedømmelse, anmeldes for hvad det er og bør ikke sammenlignes med alt andet.
Det jeg mener med det er, at f.eks. en actionfilm skal bedømmes som en actionfilm og skal ikke sammenlignes med noget der er usammenlignligt.
Man kan ikke uden forbehold sige at et tital er det samme som et andet.
At en film som District 9 eller Evil Dead II: Dead by Dawn får 10 betyder det ikke nødvendigvis at den er lige så god som eksempelvis Pulp Fiction eller Citizen Kane, det betyder bare at det er et mesterværk indenfor hvad det er.
Der er sikkert også nogen der vil argumentere for at en tiskala ikke indeholder et 0, at den går fra 1-10, men det er min fulde overbevisning at der eksisterer ting der er så elendige at de ikke fortjener ét eneste point som de teoretisk allerede ville have hvis skalaen startede på 1.
Desuden mener jeg også at midterkarakteren er vigtig da der også er ting der hverken er gode eller dårlige, så ligegyldige og middelmådige, at de hører hjemme lige i midten af spekteret.
Tiskalaen er også et af de få karaktersystemer der virker brugbare for mig, da mange de andre er enten for løse eller giver nogen mening.
De danske skolers karaktersystemer (12 og 13) har huller og manglende tal.
4 og 5 stjerne-systemet giver mig for lidt at arbejde med (6 stjerner kan måske lige gå).
Procent- (op til 100%) og kommasystemerne (5 eller 10-skala med decimaler) er alt for løse, hvad gør eksempelvis en ting til en 83’er i stedet for en 84’er?
Til sidst vil jeg sige at det er ikke karakteren der er vigtig men derimod anmeldelsen.
(¤ Hvad f***** i h****** har jeg så skrevet denne lange forklaring for?)
Edit: Ironisk nok kommer denne forklaring på karaktersystemet som indlæg nummer 100, men bedre sent end aldrig som man siger.
(¤ Jeg vil gerne beklage på vegne af alle under GaGa The Movies-navnet, sætningen “It’s X-Mas, Yo!” burde aldrig ytres i det offentlige rum og det skal ikke ske igen. Promise.)
Jeg har aldrig været den store fan af jul og de film der følger med.
Det hele er en anelse for sødt til min smag, men jeg alligevel gjort det til en tradition de sidste mange år at se en julefilm den 23. december.
I år var ingen undtagelse men til gengæld var det en rædsom oplevelse…
Four Christmases [2008]
Instrueret af Seth Gordon, skrevet af Matt Allen og Caleb Wilson
Med Vince Vaughn, Reese Witherspoon, Robert Duvall, Jon Voight, Jon Favreau, Sissy Spacek, Mary Steenburgen, Dwight Yoakam og Tim McGraw
Pinlig og tænderskærende julekomedie med meget få positive elementer og endnu færre sjove.
Det er akavet, unaturligt og dårligt skrevet, hvis det ikke var for hæderlige præstationer fra Jon Favreau, Robert Duvall og Tim McGraw ville filmen være komplet spild af tid.
3/10 (5)
I stedet skulle man hellere se en af de klassiske julefilm og der er en håndfuld rigtig gode.
Film som Henry Selick og Tim Burtons sublime stop-motion mesterværk Nightmare before Christmas, den hysterisk morsomme Bad Santa med Billy Bob Thornton som fordrukken julemand, Muppets version af The Christmas Carol med Michael Caine som Scrooge, den første Die Hard hvis man er til lidt juleaction, den japanske animationsfilm Tokyo Godfathers og den største julefilm af dem alle It’s a Wonderful Life fra ‘46.
Så længe man holder sig fra de mange film på julemandens “naughty”-liste så går det nok.
Arnold Schwarzeneggers elendige Jingle All the Way, den rædsomme lyd af Alvin and The Chipmunks, det gyselige makværk Surviving Christmas med Ben Affleck, Christmas with the Kranks med Tim Allen og The Santa Clause 1-3 ligeledes med Tim Allen bør aldrig komme i nærheden af ens tv i juledagene med mindre man gerne vil have den gode stemning ødelagt.
Go Jul til alle.
Plan 9 from Outer Space [1959]
Instrueret og skrevet af Edward D. Wood Jr.
Med Bela Lugosi, Vampira, Gregory Walcott, Mona McKinnon, Duke Moore og Tor Johnson
Anerkendt verden over som den dårligste film nogensinde.
Skabt af ”The Master of Trash” Ed Wood med et minimalt budget, talentløse skuespillere og en hårdnakket fokusering på at den første optagelse altid er god nok.
Der er aldrig brug for at tage noget om, ligegyldigt hvad der så end går galt og det kan virkelig ses.
Folk der går ind i væggene på de skrøbelige papkulisser, synlige lynlåse sjuskede gummikostymer og flyvende tallerkner med tydelige snore.
Bela Lugosis død, mens filmen blev optaget, hvilket resulterer i at Ed Woods kones kiropraktor spiller rollen resten af filmen samtidigt med han konstant dækker sit ansigt i et desperat håb om at det ikke bliver opdaget.
Det er dog alt sammen en del af filmens charme og gør det til en oplevelse ulig nogen anden.
At jeg har haft muligheden for at se den i biografen, er lige så vigtigt for mig som resten af de film jeg anbefaler her.
Jeg er af den fulde overbevisning, at det er en film man ikke må gå glip af og at man ikke vil fortryde de 90 minutter i selskab med absolut talentløshed.
0/10