Archive for the ‘GaGa Says…’ Category
Runners-Up: Sony, Duke Nuke’em Forever, SOPA og Zack Snyder’s Mind
Jeg havde rigeligt at brokke mig over i 2011 og det er ikke bare fordi at jeg er blevet en gammel bitter mand, der skete mange tåbelige ting. Jeg er dog stadig en gammel bitter mand, så get off my lawn!
Playstation Network blev hacket, var nede i flere uger og millioner af brugere havde muligvis mistet deres bankoplysninger, men det sådan set ikke det der var det værste. Sonys håndtering af det hele var forfærdelig, de ignorerede det for længe og da de endelig anerkendte problemet, var de bare ikke gode nok til svare på de urolige brugeres spørgsmål. Jeg har skrevet meget om Duke Nuke’em Forever og hvor ufatteligt dårligt det er, men nu kommer der lige et par ord ekstra. Det er intet mindre end pinligt, det var mere end et årti undervejs og resultatet var et forældet og horribelt spil med noget af det værste humor tænkeligt. Det er ikke blot det dårligste spil, som jeg har spillet i denne generation, det er også et af de dårligste spil nogensinde.
SOPA eller Stop Online Piracy Act er et lovforslag som er blevet fremlagt i USA. Grundidéen er at få stoppet pirater på nettet og det har jeg det fint med, men det er nogle af de ting som kan følge SOPA som jeg har et problem med. Det lukker op for kontrol og censur af internettet og det er der bestemt ingen der kan være tilfreds med. Hvis man får en filmidé som inkluderer frække letpåklædte tøser, gigantisk robotter, samuraier, over-the-top action samt masser af eksplosioner og derefter går ud og laver en kedelig film, så er der noget galt med ens hjerne. Jeg kigger på dig, Zack Snyder!
Jeg ser ikke meget dansk tv og det plejer der at være en rimelig god grund til, men jeg vil da hellere end gerne se flere programmer der omhandler mine interesser. Der har været flere mislykkede forsøg på filmprogrammer og i 2011 forsøgte Zulu med et program om spil. Jeg ville have været lykkelig, hvis det ikke var fordi at Zulu Gamebusters var overfladisk, dumt og helt igennem ubrugeligt. Intet spil fik nok tid, deres information var ofte forkert og vigtig tid blev brugt på en tåbelig dansekonkurrence for semi-kendte folk. Spillet der bliver brugt i konkurrencen er Just Dance 3, et spil som bliver anset som en joke af alle som har den mindste forstand på spil, man kunne i det mindste have brugt Dance Central 2. Desuden er deres fanboy battle, hvor to tilfældige personer kæmper mod hinanden i typisk fanboy maner, noget af det mest latterlige som har fyldt de danske tv-skærme i mange år.
Sidste år skrev jeg om Alex Navarros skræmmende idé om at fylde en hel måned med film fra bunden af Hollywoods rangliste, der var film fra The Asylum, film med Michael Madsen og alt muligt andet skrammel. Nu har han fået en endnu bedre/værre idé, i det at han har døbt 2012, Year of the Cage. 52 uger med den fremragende/elendige og sindssyge/kedelige skuespiller Nicolas Cage, mindst én film om ugen. Med mit had/kærligheds forhold til hr. Cage, ville jeg ønske at jeg kunne gøre det samme, men min tålmodighed tillader ikke gensyn med flere af mandens elendige film, så jeg overlader det til Alex. Han er allerede startet, med Valley Girl og Fast Times at Ridgemont High, så jeg syntes at man skal hoppe over til screened.com for at følge galskaben.
Min filminteresse er bestemt ikke noget, som jeg har arvet fra mine forældre. Filmverdenen i GaGa The Movies barndom bestod af at jeg sad på gulvet, mens min far dragede alt for stor nydelse ved at se Chuck Norris slå en masse mennesker ihjel eller min mor faldt i søvn til Danielle Steel film. Dog har jeg set nogle film da jeg var lille, men min hukommelse er ikke min styrke. De sidste 20 års tid, har jeg gået rundt med brudstykker af film i hovedet, uden at vide hvad de er fra og det er her hvor jeg håber, at jeg kan få lidt hjælp fra jer læsere.
Alle 3 film, som jeg nævner om lidt, kan jeg kun huske en scene fra og det irriterer mig grænseløst. Billederne er selvsagt ikke fra de rigtige film og fungerer mest som pynt.
Film nummer 1: En ung mand kommer i problemer med sin klan af samuraier, ninjaer eller hvad de nu end er. Han får at vide, at han kun kan være med i klanen, hvis han hugger sine tommelfingre af. Han tager promte et sværd og i en hurtig bevægelse, snurrer han sværdet rundt og tommelfingrene falder til jorden. Mere kan jeg ikke huske…
Film nummer 2: En ung mand bliver ført ind i et bur med en gorilla og bliver på voldsom vis tævet ihjel. Det er dog ikke så simpelt som det, i følge min hukommelse, så er den unge mand søn af gorillaen eller noget crazy i den stil. Resten af filmen er glemt…
Film nummer 3: En mand ligger i en seng, med dynen helt oppe omkring halsen. En anden person kommer hen, river dynen væk og manden har skræmmende nok en fårekrop. Det er alt hvad jeg kan huske fra den film…
Det er ikke meget information at gå efter, men jeg håber alligevel at der er en derude, der tilfældigvis ved hvad jeg snakker om og kan give mig den ro i sjælen, som jeg har ledt efter i knap 20 år.
Jeg har i de sidste par måneder holdt et hashtag, #youaredoingitwrong, kørende på min twitter-profil, så jeg kunne komme af med nogle af de mange små frustrationer, som man støder på til hverdag. Her er et nogle eksempler, hvis man ikke følger mig på twitter (¤ men hvorfor fanden gør man så ikke det?!?).
If you use the first 10 min of a 70 min movie, with a voiceover explaining what the fuck is going on… #youaredoingitwrong
Hey Wayans Brothers, FUCK YOU! Forgot that Scary Movie was this bad and it a trend of horrible spoofs. #youaredoingitwrong
Adam Sandler x2 in Jack & Jill…Please die! #youaredoingitwrong
If you start your animated movie with a bad song, you are dead in the water. #youaredoingitwrong
Dansk humor #youaredoingitwrong
If you let physics destroy your game #youaredoingitwrong
Hey Cole, thanks for saving Mostache City! Hipster Douchebag! #youaredoingitwrong
Wow, Nintendo. You really know what gamers want! #youaredoingitwrong
Hey Hideo Nakata, if you make a movie, where chatrooms are regular rooms #youaredoingitwrong
Nu bliver dette outlet for mine frustrationer udvidet til en artikelserie her på siden, for guderne må vide at der er sgu nok at brokke sig over. Den første #youaredoingitwrong kommer til at handle om tegnefilm og kommer op på siden indenfor de næste par dage.
Så tag godt imod det nye medlem af familien.
Vigitg information til alle der, lige som jeg, sætter pris på en god tegnefilm.
En god ven af siden, Martin Houlind, har efter et venligt lille skub, startet en podcast fokuseret på alverdens tegnefilm. Den hedder “Så er der tegnefilm” og det første afsnit handler om Disney klassikeren Bambi. Det er yderst velproduceret og Martin ved både hvad han snakker om og formår at videregive den information på en interessant måde.
Jeg vil anbefale at alle tager et smut over til “Så er der tegnefilms” hjemmeside og giver Martin en varm velkomst. Samtidig kunne det også give inspiration til at se nogle af de fantastiske tegnefilm som findes derude.
Jeg bliver ofte kaldet en sur, gammel mand der ikke laver andet end at brokke sig over alt og alle. Det er muligvis sandt, at sandsynligheden for at jeg brokker mig over et eller andet, er omtrent lige så stor som at jeg trækker vejret. Dette betyder dog ikke at der ikke eksisterer ting i denne verden som jeg elsker og derfor starter jeg denne serie af små artikler som beskriver nogle af alle de positive ting der findes. I den forbindelse er det kun passende at starte med filmenes opening credits.
En titelsekvens er kunstart i sig selv. En god titelsekvens kan kickstarte en filmoplevelse. Jeg kan huske da jeg sad i biografen og spændt ventede på at jeg skulle se Zombieland. På det tidspunkt vidste jeg ikke meget om filmen og den kunne sagtens vise sig som endnu en ligegyldig zombiefilm. Mørket sænkede sig over salen og filmrullen begyndte at køre. Allerede ved det første klokkeslag i Metallicas For Whom the Bell Tolls til billederne af et zombieudbrud i super slowmotion, var jeg hooked og det var tydeligt at filmens tone ville falde i god jord. Jeg har tilføjet titelsekvensen herunder.
Bare for at nævne en lille håndfuld titelsekvenser som har brændt sig ind i min hukommelse, så er en af de første jeg kommer i tanke om, David Finchers Panic Room. Den stilede og flotte titelsekvens har nærmest skabt en ny skole og er siden blevet kopieret et utal af gange eksempelvis i tv-serien Fringe. Den ligeledes David Fincher instruerede Seven, slår fra start filmens tone fast med en stemningsfyldt titelsekvens. Steven Spielbergs Catch Me if You Can var en tribute til de klassiske titelsekvenser fra 40erne og 50erne, på samme måde som sidste års Buried fører tankerne tilbage til titelsekvenserne i Alfred Hitchcocks film. Når vi nu alligevel er gået et godt stykke tilbage i tiden, så er der få titelsekvenser som jeg elsker mere end den man ser i Sergio Leones The Good, The Bad and The Ugly.
Dette var jo selvfølgelig blot et lille antal eksempler, men hvis man har lyst til at se mere, så kan jeg kun anbefale Art of the Titel, en hjemmeside dedikeret til fantastiske titelsekvenser. Jeg vender tilbage når jeg har fundet flere ting at elske.
Her på gagathemovies.com er man ikke bange for at anerkende hvis man tager fejl og derefter gøre hvad der kræves for at råde bod på det.
Efter hed debat med en håndfuld venner af siden, er det blevet tydeligt for mig at det var en fejl at inkludere Gran Turismo 5 og Final Fantasy XIII i bedste Playstation 3 spil kategorien, fordi at jeg for det første ikke har spillet spillene nok og for det andet, fordi Final Fantasy XIII ikke længere er en Sony eksklusiv titel. Derfor bliver de nu slettet fra artiklen og jeg beklager postyret.
(¤ Jeg undskylder lynhurtigt at jeg har brudt mit løfte fra sidste år og lover fra nu af at udtrykket “It’s X-Mas, Yo!” højst sandsynligt aldrig vil blive nævnt på siden igen… under alle omstændigheder ikke før næste jul.)
Julefrokosten
Instrueret af Rasmus Heide
Skrevet af Thomas Glud og Rasmus Heide
Med Thomas Voss, Julie Ølgaard, Mick Øgendahl, Dick Kaysø, Anders W. Berthelsen, Søren Malling, Kim Bodnia, Thure Lindhardt, Martin Brygman, Anne-Grethe Bjarup Riis, Kurt Ravn, Ghita Nørby, Helena Christensen, Baard Owe og Camille Rommedahl
2009 Danmark 86 min Komedie
Den evigt tilbagevendende tradition med den årlige julefilm, byder på nogle af de hårdeste timer at komme igennem på et år, historisk set er 9 ud af 10 film ganske rædselsfulde og dette års udvalgte film er ingen undtagelse. Den danske film, Julefrokosten, er simpelthen nok til at dræbe selv den gladeste nisses julehumør.
Instruktøren og manuskriptforfatteren Rasmus Heides forrige film, Blå Mænd, var i sig selv en tænderskærende oplevelse og Julefrokosten fortsætter bare hvor den slap, med deprimerende humorforladte jokes, tarveligt skuespil og masser af idioti fra den stupide nar Mick Øgendahl. Det virker faktisk som om at det sagtens kunne være den samme film, bare iscenesat i juletiden og med bedre skuespillere spildt. Der er bare ikke noget af det der er sjovt, en ellers ret vigtig ingrediens i en komedie.
Det er en skam af forholdsvis respektable danske skuespillere som Kim Bodnia, Anders W. Berthelsen, Kurt Ravn, Martin Brygmann og Thure Lindhardt skal trækkes med igennem sølet af dette pinlige makværk og så endda her i den glade juletid. Så spis nogle pebernødder, hyg dig med din familie eller se en af de få gode julefilm der dog stadig er derude.
Se i stedet: Evt. den danske film jeg anmeldte i går, Frygtelig Lykkelig eller Bad Santa, hvis det skal være jul.
2/10 (3)
Redaktionen her på GaGa The Movies er ikke de største tilhængere af det lalleglade juleræs, det er længe siden at de fik deres tro på julemanden ødelagt og de har altid kaldt mirakler for et lettere desperat forsøg på at forklare det uforklarlige.
Men så skete det, et sandt julemirakel.
Den store overraskelse kom den anden dag, da vi her på GaGa The Movies så en god film, hvilket i sig selv ikke er noget ekstraordinært, det der gjorde oplevelsen speciel var at filmen var dansk. Uden at træde nogen over tæerne, så er der altså adskillige hektar snedækket land mellem hjemlandets kvalitets produktioner. Derfor bragte det glæde at der endelig var en dansk film man kan være stolt af. Filmen der er tale om, er Henrik Ruben Genzs Frygtelig Lykkelig og det er en sjælden lille perle.
Frygtelig Lykkelig [Terribly Happy]
Instrueret af Henrik Ruben Genz
Skrevet af Henrik Ruben Genz og Dunja Gry Jensen over Erling Jepsens Bog
Med Jakob Cedergren, Lene Maria Christensen, Kim Bodnia, Lars Brygmann, Anders Hove, Jens Jørn Spottag, Bodil Jørgensen, Henrik Lykkegaard og Niels Skousen
2008 Danmark 90 min. Komedie / Thriller
Ude omkring i den vide verden har Frygtelig Lykkelig høstet mange roser og er blevet sammenlignet med værker fra instruktører som David Lynch og Coen Brødrene. Den har fået mange venlige ord med på vejen for den syrede humor og den moderne noir æstetik. Det er nogle flotte anmeldelser den har fået og det sætter unægteligt nogle høje forventninger, som jeg ikke helt syntes den lever op til. Dermed ikke sagt at jeg ikke kunne lide filmen, som tidligere nævnt er dette jo netop en af de få danske film jeg kan lide, jeg føler bare at den skæve danske humor og det mørke sønderjyske landbymiljø der gjorde den så unik for de udenlandske anmeldere, er en smule mindre speciel for os danskere.
Frygtelig Lykkelig er den klassiske historie om en outsider fra storbyen kommer til den indspiste lille landsby. Beboerne har deres egne regler og de er ikke alle lige imøde-kommende overfor tilflyttere. Der sker underlige ting og alle virker som at have skjulte motiver. Frygtelig Lykkelig minder mest af alt om en moderne provinsiel western, komplet med en duel mellem den nye sherif (Jakob Cedergren) og landsbyens frygtede bølle (Kim Bodnia) dog er pistolerne skiftet ud med alkohol i baren. En ret fantastisk scene i sig selv og den passer perfekt til filmen. 
Det skæve persongalleri er fyldt ud med skuespillere der alle giver gode præstationer. Især Jakob Cedergren og Kim Bodnia som sprudler af intensitet i deres indbyrdes opgør. Humoren er dyster og god. Den lille landsby er flot filmet som en stemningsfyldt og næsten forladt spøgelsesby. Det er sku’ rart at stadig en gang i mellem kommer en film under det danske flag, som rent faktisk er værd at se. Det er lige før at det genskaber lidt af troen på at der endnu findes talentfulde folk i dette lille land.
Se også: Fargo
8/10 (6)