GaGa Says…That’s a Score!
Mens jeg sad og udfyldte GaGa The Movies’ infoside tænkte jeg at jeg lige ville bringe dette op på forsiden, da det er en vigtig del af hvordan en anmeldelse forstås.
![]()
Det bliver hurtigt tydeligt når man færdes rundt på nettet, at der tilsyneladende er mange der ikke forstår en simpel 10-skala.
Dette ses især hos diverse spilanmeldere og gamere hvor alt under et syvtal betragtes som dårligt, hvilket på effektiv vis ødelægger skalaen og gør den ubrugelig.
Situationen forværres yderligere af den overdrevne brug af sider som Meta-Critic og Gamerankings der kun viser en karakter baseret på en tvangssammenlægning af karakterene uden at der bliver taget højde for selve anmeldelsen eller anmelderen.
Der er mange der ikke ved hvad de taler om og/eller har forudbestemte holdninger til ting, hvilket man kan se på f.eks. IMDB hvor folk kan stemme uden at have set en film eller giver en film bundkarakter alene på grund af at den måske er instrueret af Uwe Boll, jeg vil hurtigt tilføje at jeg påstår ikke at jeg har ret men jeg påstår derimod at der er mange der tager fejl.
10/10. Mesterværk
Det tætteste man kommer det fuldendte indenfor en given genre
9/10. Superb
Et suverænt produkt der effektivt skiller sig ud fra mængden
8/10. Fantastisk
Et fremragende stykke arbejde måske med små mindre fejl
7/10. God
Velfungerende og habilt, men heller ikke meget mere
6/10. OK
Et acceptabelt forsøg
5/10. Middelmådig
Hverken godt eller dårligt, mere ligegyldigt
4/10. Under Middel
Mangelfuld og/eller lettere ubrugelig
3/10. Skuffende
Eksisterende gode idéer uden evne til at bruge dem
2/10. Dårlig
Makværk med meget få lyspunkter
1/10. Elendig
En total mangel på talent, intelligens og vision
0/10. Spild af Eksistens
En skamplet på menneskeligheden som helhed
Der er mange der ser titallet som et “Perfect 10” eller ikke bruger det da der kunne jo komme noget bedre i fremtiden, hvilket resulterer i at det ikke længere er en tiskala hvis topkarakteren er uopnåelig.
Dette gør 9-tallet til den egentlige topkarakter og hvor længe går der så før den bliver lige så uopnåelig?
Desuden er der intet der er perfekt så den tankegang er ligeledes dødsdømt på forhånd.
Et produkt skal også have en individuel bedømmelse, anmeldes for hvad det er og bør ikke sammenlignes med alt andet.
Det jeg mener med det er, at f.eks. en actionfilm skal bedømmes som en actionfilm og skal ikke sammenlignes med noget der er usammenlignligt.
Man kan ikke uden forbehold sige at et tital er det samme som et andet.
At en film som District 9 eller Evil Dead II: Dead by Dawn får 10 betyder det ikke nødvendigvis at den er lige så god som eksempelvis Pulp Fiction eller Citizen Kane, det betyder bare at det er et mesterværk indenfor hvad det er.
![]()
Der er sikkert også nogen der vil argumentere for at en tiskala ikke indeholder et 0, at den går fra 1-10, men det er min fulde overbevisning at der eksisterer ting der er så elendige at de ikke fortjener ét eneste point som de teoretisk allerede ville have hvis skalaen startede på 1.
Desuden mener jeg også at midterkarakteren er vigtig da der også er ting der hverken er gode eller dårlige, så ligegyldige og middelmådige, at de hører hjemme lige i midten af spekteret.
Tiskalaen er også et af de få karaktersystemer der virker brugbare for mig, da mange de andre er enten for løse eller giver nogen mening.
De danske skolers karaktersystemer (12 og 13) har huller og manglende tal.
4 og 5 stjerne-systemet giver mig for lidt at arbejde med (6 stjerner kan måske lige gå).
Procent- (op til 100%) og kommasystemerne (5 eller 10-skala med decimaler) er alt for løse, hvad gør eksempelvis en ting til en 83’er i stedet for en 84’er?
Til sidst vil jeg sige at det er ikke karakteren der er vigtig men derimod anmeldelsen.
(¤ Hvad f***** i h****** har jeg så skrevet denne lange forklaring for?)
Edit: Ironisk nok kommer denne forklaring på karaktersystemet som indlæg nummer 100, men bedre sent end aldrig som man siger.
GaGa Says…It’s X-Mas, Yo!
(¤ Jeg vil gerne beklage på vegne af alle under GaGa The Movies-navnet, sætningen “It’s X-Mas, Yo!” burde aldrig ytres i det offentlige rum og det skal ikke ske igen. Promise.)
Jeg har aldrig været den store fan af jul og de film der følger med.
Det hele er en anelse for sødt til min smag, men jeg alligevel gjort det til en tradition de sidste mange år at se en julefilm den 23. december.
I år var ingen undtagelse men til gengæld var det en rædsom oplevelse…
Instrueret af Seth Gordon, skrevet af Matt Allen og Caleb Wilson
Med Vince Vaughn, Reese Witherspoon, Robert Duvall, Jon Voight, Jon Favreau, Sissy Spacek, Mary Steenburgen, Dwight Yoakam og Tim McGraw
Pinlig og tænderskærende julekomedie med meget få positive elementer og endnu færre sjove.
Det er akavet, unaturligt og dårligt skrevet, hvis det ikke var for hæderlige præstationer fra Jon Favreau, Robert Duvall og Tim McGraw ville filmen være komplet spild af tid.
3/10 (5)
I stedet skulle man hellere se en af de klassiske julefilm og der er en håndfuld rigtig gode.
Film som Henry Selick og Tim Burtons sublime stop-motion mesterværk Nightmare before Christmas, den hysterisk morsomme Bad Santa med Billy Bob Thornton som fordrukken julemand, Muppets version af The Christmas Carol med Michael Caine som Scrooge, den første Die Hard hvis man er til lidt juleaction, den japanske animationsfilm Tokyo Godfathers og den største julefilm af dem alle It’s a Wonderful Life fra ‘46.
Så længe man holder sig fra de mange film på julemandens “naughty”-liste så går det nok.
Arnold Schwarzeneggers elendige Jingle All the Way, den rædsomme lyd af Alvin and The Chipmunks, det gyselige makværk Surviving Christmas med Ben Affleck, Christmas with the Kranks med Tim Allen og The Santa Clause 1-3 ligeledes med Tim Allen bør aldrig komme i nærheden af ens tv i juledagene med mindre man gerne vil have den gode stemning ødelagt.
Go Jul til alle.
GaGa Says…Watch It!
Plan 9 from Outer Space [1959]
Instrueret og skrevet af Edward D. Wood Jr.
Med Bela Lugosi, Vampira, Gregory Walcott, Mona McKinnon, Duke Moore og Tor Johnson
Anerkendt verden over som den dårligste film nogensinde.
Skabt af ”The Master of Trash” Ed Wood med et minimalt budget, talentløse skuespillere og en hårdnakket fokusering på at den første optagelse altid er god nok.
Der er aldrig brug for at tage noget om, ligegyldigt hvad der så end går galt og det kan virkelig ses.
Folk der går ind i væggene på de skrøbelige papkulisser, synlige lynlåse sjuskede gummikostymer og flyvende tallerkner med tydelige snore.
Bela Lugosis død, mens filmen blev optaget, hvilket resulterer i at Ed Woods kones kiropraktor spiller rollen resten af filmen samtidigt med han konstant dækker sit ansigt i et desperat håb om at det ikke bliver opdaget.
Det er dog alt sammen en del af filmens charme og gør det til en oplevelse ulig nogen anden.
At jeg har haft muligheden for at se den i biografen, er lige så vigtigt for mig som resten af de film jeg anbefaler her.
Jeg er af den fulde overbevisning, at det er en film man ikke må gå glip af og at man ikke vil fortryde de 90 minutter i selskab med absolut talentløshed.
0/10
GaGa Says…Insert 4 Coins 2 Furious
Så er det blevet tid til The Royal Rumble… Digital Warfare… The Final Fight… The War to End All Wars… eller hvis det skal beskrives med lidt mindre prætentiøse ord, så er det blevet tid til min konklusion om den digitale markedsplads.
Hvem står tilbage som vinderen, Sony eller Microsoft, og hvem er bedst rustet til fremtiden?
1. Runde: Pris.
Opfattet af mange som et kontroversielt emne og grunden til horder af fanboys uendelige klagen på alverdens fora på nettet.
Da dette marked åbnede, var priserne mindre men det var spillene også og spilfirmaerne var usikre på om der overhovedet var et forbrugergrundlag for servicen.
I takt med størrelsen (og for det meste også kvaliteten, forventningerne og produktionsomkostningerne) på spillene steg, er det kun logisk at prisen fulgte med.
At tude over et prisskilt på 10-15 dollars (eller priser mellem 50 og 100 kroner her i Danmark) er håbløst og idéen om helt at undlade at købe et godt spil bare fordi det har den lidt højere prissats er tåbeligt når man tænker på hvor mange af selvsamme mennesker der glædeligt går ud og giver fuld pris i butikkerne for dårligere spil.
Når alt kommer til alt er det nøjagtigt det samme som salgsspil i butikkerne, der er nogle spil der er pengene værd mens andre ikke er, spil der er åbenlyst optrækkeri hvor andre kan betegnes som et røverkøb.
At eksempelvis GTA IV og Night at the Museum 2 udgives til samme pris betyder jo langtfra at de er lige meget værd og sådan er det også online.
Der er som sådan ikke noget galt med prislejet, det er mere et spørgsmål om at de forskellige spilfirmaer skal være bedre til at vurdere deres lortespil og prissætte derefter. (¤ f.eks. var de underholdningsforladte 40 minutter det tog at gennemføre nyudgivelsen af Turtles in Time meget dårlig værdi for de 72 kr. man smed efter det.)
Vinder: Ingen, det må stå som uafgjort.
2. Runde: Kvalitet.
Som nævnt ovenfor er kvaliteten meget svingende hos begge ”købmænd” men nødvendigvis ikke mere end andre steder, om det er spil, film, musik osv. man taler om vil det på ingen måde være rent godt eller rent skidt.
For hvert Geometry Wars vil der altid være et Rocky & Bullwinkle (¤ Jeg ville ikke have noget imod at brænde op i helvede i al evighed hvis det betød at folkene bag det spil tilbragte resten af deres dage på deres blødende knæ, tiggende, for at få råd til at refundere de penge man, i et øjeblik af sindssyge, købte spillet for.)
Heldigvis er der nok kvalitet begge steder til at man godt kan holde ud at rode igennem alt skraldet (¤ og ja det var en reference til Trash Panic på PSN).
Vinder: Uafgjort.
3. Runde: Kreativitet.
I jagten på kvalitet er kreativitet en god følgesvend, det er sikkert at man når målet men i det mindste er rejsen interessant.
PSN er langt foran på denne front, for selvom der er mange opfindsomme spil på XBLA er det intet imod den ufortyndede dose ”mindfuck” der bliver lagt op på visse torsdage.
Spil som The Last Guy, Nobi Nobi Boy, Trash Panic og Linger in Shadows slår PSN fast som en højborg for alternative og innovative produkter, at det ikke altid er lige godt er blot en mindre detalje.
Jeg vil hellere prøve noget nyt i stedet for at få variationer af det samme hele tiden og hvis der ikke var lidt kreativitet i branchen, ville alle firmaer hedde Activision.
Vinder: Playstation Network.
4. Runde: Udvalg.
Der er meget at vælge imellem hos begge parter, men med en lille kant til fordel for XBLA der har været længere kørende.
Det er dog ikke kun eksistens-tiden der står i Microsofts favør, spredningen og blandingen af spiltyper er yderst fordelagtig.
Det burde være muligt at finde mere end en god håndfuld spil der falder i ens smag ligegyldigt hvem man er.
Vinder: Xbox Live Arcade.
5. Runde: Release & Information.
Information er et af de største problemer hos begge parter, ingen af dem er specielt gode til at informere om hvad der kommer og hvornår, men de har i det mindste fundet en dag hvor der for det meste bliver lagt nye spil op (Onsdag på Xbox og torsdag på Playstation).
Microsoft er blevet lidt bedre til det og de fleste spil bliver annonceret om søndagen og udkommer onsdagen efter, hvorimod hos Sony er det sjældent at man får noget at vide før man lukker op for butikken om torsdag og ser hvad der er kommet.
En ting jeg finder irriterende er Sonys regioninddeling af deres butik og der er ingen garanti for, at fordi et produkt ligger på den amerikanske butik, at det kommer op de andre steder den samme uge, samme måned eller for den sags skyld samme halvår.
Det er under alle omstændigheder for løst på alle punkter og man kan kun håbe at de begge bliver bedre til det i fremtiden.
Vinder: Uafgjort.
6. Runde: Design og Brugervenlighed.
Microsofts valg om at introducere et pointsystem, hvor man køber points og derefter bruger disse points på markedspladsen, gør handelen på XBLA mere kompliceret end det behøver at være.
Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt kan jeg godt forstå hvad det er de gerne vil opnå.
Idéen i at points bliver solgt i pakker af 500, 1000, 2000 og 5000 mens spil er prissat efter modellen 400, 800, 1200 og 1600 gør at man konstant har småbeløb stående og man kunne jo derefter blive fristet til at købe andre ting.
Pointsvalutaen virker også vildledende på samme måde som man ser i tilbudsaviser, hvor en vare f.eks. står til 199,95 i stedet for 200,- det ser bare billigere ud, og når man ser 800p. tænker man nødvendigvis ikke 72kr. med det samme.
Det er ikke særligt brugervenligt og ofte ganske irriterende men det åbner samtidig op for at man kan købe billige points på nettet og spare penge på den måde.
Harddisken bliver mere og mere proppet i takt med at man henter flere spil og disse samtidig bliver større, men det er der heldigvis taget højde for fra begge parter.
På Xbox’en kan man frit hente ting igen når man først har købt det, hvilket rart nok giver én friheden til at slette spil hvis man kommer i pladsproblemer vel at mærke med den sikkerhed det giver at man ved at man bare kan hentes igen når man får brug for det.
Playstation har næsten samme mulighed, der er dog sat en grænse på 5 downloads.
Denne begrænsning er umiddelbart ikke noget der vil berøre den almene forbruger men i visse tilfælde kan det godt gå hen og blive et problem.
Hvis maskinen går i stykker, man skifter harddisken, man flytter rundt eller kommer i pladsproblemer kan dette loft måske komme i vejen.
Designmæssigt fungere begge butikker næsten upåklageligt og de er også blevet ret gode til at promovere nyt materiale.
Det er lidt værre hvis man vil finde ældre ting som godt kan gå hen og forsvinde i et hav af menuer, det er dog aldrig værre end man nok skal finde det hvis man giver sig lidt tid.
Desværre er der efter min mening for meget reklame materiale begge steder og ingen af dem gør specielt meget ud af tilbud som ellers ville være en måde at tjene ekstra på.
Men man kan jo håbe at de lærer noget fra Steam på Pc’en og lege lidt mere rundt med priserne.
Vinder: Uafgjort.
Ja, jeg ved godt at det er lidt fesent at lade det ende uafgjort men det er bare nogle rigtig gode digitale markedspladser de har startet.
Hver især med både plusser og minusser.
Det er startet fornemt og det ser ud til kun at blive bedre i fremtiden.
Men hvis jeg skal tildele sejren til en af dem (¤ og det skal jeg, jeg har jo lige sagt at uafgjort er fesent!) så må jeg indrømme at jeg personligt bedst kan lide PSN da den til stadighed bliver ved med at overraske og i en så forsigtig branche er det sku’ forfriskende.
GaGa Says…Insert 2 Coins
Playstation Store kom lidt senere på banen men ved hjælp af gode beslutninger og idéer, er torsdags-updaten blevet et fast ugentligt kig værd.
Spillene er ofte meget anderledes (¤ ikke altid på den gode måde) og interessante, sådan har det været hele vejen og to af de absolut bedste spil er fra tjenestens start.
Super Stardust HD
Udgivet af Sony og lavet af Housemarque
1-4 spiller twinstick shooter (60kr.)
PSN’s første svar på en twinstick shooter bragte fantastisk grafik, intens action og en fokuseret spilflade sammen i en større enhed.
Efter udgivelsen blev tilføjet co-op og andre features og det er med til at holde det i den absolutte topklasse selv flere år senere.
9/10
flOw
Udgivet af Sony og lavet af thatgamecompany
1-2 spiller ”Zen-gaming”? (40kr.)
flOw var også med helt fra begyndelsen og viste en side af PSN som både var overraskende og forfriskende, en side hvor opfindsomhed og stil er i højsæde, to ting som flOw har i hobetal.
flOw brændte sig fast i éns hukommelse og har siden åbnet døren for mange andre specielle spil.
Når man nu siger spil så er det ganske besværligt at kategorisere flOw, da det er mindre et spil og mere interaktiv kunst end noget andet.
Perfekt, efter et par timers vold og ødelæggelse i alskens andre spil, at springe ud i en så smuk, unik og afslappende oplevelse som flOw.
9/10
Flower
Udgivet af Sony og lavet af thatgamecompany
1 spiller ”Zen-gaming”? (60kr.)
Efter flOw følger thatgamecompany op med endnu en drømmelignende zen-oplevelse hvor man flyver let i vinden hen over marker og enge mens man får alverdens farvestrålende flora til at blomstre.
Det lyder mærkeligt men det er en utrolig beroligende, afslappende og sjælfuld vision der bliver blændet op for, alt sammen i gudeskøn HD.
8/10
Shatter
Udgivet og lavet af Sidhe Interactive
1 spiller block-breaker (45kr.)
Veludført modernisering af det klassiske Arkanoid/Breakout koncept, der tager de bedste ting fra de gamle spil og udvider med ekstra kontrol og nye strategier.
Voldsomt vanedannende gameplay, flot grafik og suveræn musik.
8/10
Pixel Junk Eden
Udgivet af Sony og lavet af Q Games
1-4 spiller platform/puzzler (60kr.)
Abstrakt, stilrent og originalt spil.
Som en lille organisme svinger man sit net fra plante til plante for at udvide verdenen og åbne nye, det er let at gå til men tilbyder senere overraskende dybde.
8/10
Echocrome
Udgivet af Sony og lavet af Sony Japan Studio
1 spiller puzzler (75kr.)
Æstetisk simpel puzzler med rene sorte streger på hvid baggrund.
I begyndelsen virker idéen om at vende og dreje perspektivet for at gennemføre banerne simpelt og ligetil, men det vare ikke længe før det bliver afsindigt kompliceret.
8/10
Af spil man lige burde give en chance er det micro-machines-agtige CALLING ALL CARS, det hektiske multiplayer krigsspil WARHAWK, det flotte ”flyt-brikker-spil” CUBOID og det nyankomne FAT PRINCESS.
PSN er også hjem for nogle lettere crazy og mærkværdige japanske titler som f.eks. NOBI NOBI BOY ”spillet” der går ud på at strejke sin karakter til en lang pølse, Google Earth-Pacman mash-up THE LAST GUY, skraldespands puslespillet TRASH PANIC og den underlige men søde rollespil og twinstick shooter-blanding DARK MIST.
Man behøver skam ikke at være japaner for at være sindssyg, bliver bevist med elefant/brobygger spillet ELEPHUNK, det musikbetonede EVERYDAY SHOOTER og den interaktive screensaver LINGER IN SHADOWS som jeg har svært ved at skrive noget om da det på intet tidspunkt giver nogen mening.
Af annoncerede kommende titler er bla. det eminente TRINE, zombieshooteren DEAD NATION, den spændende Eden-opfølger PIXEL JUNK SHOOTER, det forventede ”Warhawk in space” STARHAWK og det sære CRITTER CRUNCH.
GaGa Says…Insert 1 Coin
Xbox Live Arcade startede sløvt ud med få gode spil og en lav størrelse begrænsning men har siden med succes vokset sig stor og stærk.
Der er rig mulighed for at finde noget der passer til ens humør i det store spilarkiv på næsten 200 titler.
Her er 6 titler jeg mener er uundværlige:
Geometry Wars: Retro Evolved 2
Udgivet af Activision og lavet af Bizarre Creations
1-4 spiller Shoot’em Up (72kr.)
Noget nær det tætteste man kommer på et perfekt arcadespil og en eminent opdatering af den allerede fantastiske etter der revolutionerede shoot’em up genren og introducerede den nu mægtigt populære twinstick shooter spillestil.
Grafisk bringer det minder om arcadespillenes spæde start med vector-grafik (¤ mange af de første spil bestod kun af grønne streger) nu i farvestrålende HD.
Den endeløse kamp om high scores, og en leaderboardplads over ens venner, fordelt på de 6 spiltyper plus vs og co-op modes giver næsten uendelige timers underholdning.
10/10
Shadow Complex
Udgivet af Microsoft og lavet af Chair og Epic
1 spiller action-platformer (108kr.)
Chair tager udgangspunkt i to af de mest anerkendte spil fra 16-bit æraen, Super Metroid og Castlevania: Symphony of the Night (¤ deraf kommer genrebetegnelsen ”metroidvania”), og bringer det til den nye generation ved hjælp af Unreal Engine 3.
Resultatet er et utroligt velproduceret 2½D sidescrolling action-adventure med et hav af gode idéer, kreative udfordringer og grunde til at spille det igennem mere end én gang.
Jeg gennemførte spillet på knap 6 timer men startede med det samme et nyt spil for at få det hele med og når man er færdig med de ekstra sværhedsgrader er der adskillige udfordringsrum at fuldføre.
Man glemmer ofte at det er et arcadespil og til den beskedne pris af ca. 100 kroner er det et rent røverkøb.
9/10
’Splosion Man
Udgivet og lavet af Twisted Pixel
1-4 spiller platformer (72kr.)
Hvis Earthworm Jim og Sonic The Hedgehog parrede sig (¤ jeg er udmærket klar over at de begge er handyr…men Sonic har lidt løse håndled) og man derefter sætter ild til barnet så har man Splosion Man.
Klassisk platformspil, med en fantastisk humor, hvor alt man gør er at eksplodere men man skal derfor ikke forvente at det er nemt af den grund.
Når man er færdig med de 50 singleplayer baner venter der 50 nye i multiplayer med op til 4 spillere og det bliver kun mere sindssygt og sjovt.
9/10
N+
Udgivet af Atari og lavet af Klei og Slick Entertainment
1-4 spiller platformer (72kr.)
Vanedannende, hardcore og monokrome platformer der går ”back to basics”, der er ingen visuelle overflødigheder, det er kun dine evner der er vigtige.
Gennem de over 150 baner, races, co-op osv. bliver disse evner sat på en voldsom prøve og jeg må indrømme at jeg må stå af når man kommer op omkring de 50.
8/10
Cloning Clyde
Udgivet og lavet af Ninja Bee
1-4 spiller platformspil (72kr.)
Et af de første arcadespil der desværre blev overset da det udkom men det fortjener så meget mere da det er et ret specielt spil.
Som Clyde kloner du dig med forskellige ting for at løse gåder og gennemføre banerne på diverse kreative måder.
(¤ Ninja Bee har udtalt at de arbejder på en spirituel fortsættelse som forhåbentlig bliver ligeså godt.)
8/10
Uno Rush
Udgivet af Microsoft og lavet af Carbonated Games
1-4 spiller kortspil (72kr.)
Sjovt og lynhurtigt partyopdatering af den gode gamle kending, der tester ens reaktionsevner.
Simpelt at gå til og med 4 venner i sofaen bliver det hurtigt hektisk.
8/10
Nogle spil som er et kig værd er bla. Popcap’s verdensomspændende fænomen PEGGLE, rollespil-puslespilblandingen PUZZLE QUEST og HD-versionen af de kendte flashspil TRIALS HD.
For shooterfans bør nævnes ASSUALT HEROES 1 og 2, det syrede SPACE INVADERS EXTREME og den originale ”bullethell”-shooter IKARUGA.
Det søde THE MAW, Castle Crashers-skabernes ALIEN HOMINID og det absurd voldelige DISHWASHER: DEAD SAMURAI skal også prøve hvis man er til lidt platformspil.
XBLA har også en trio af gode digitale versioner af brætspillene CARCASONNE, CATAN og TICKET TO RIDE som man kan spille online mod vennerne.
Annoncerede kommende spil inkludere HD-versioner af de klassiske BUBBLE BOBBLE NEO og BUST A MOVE, shooteraction i ALIEN BREED, indiespillet DARWINIA+, Popcaps nye fænomen PLANTS VS ZOMBIES og sidst men ikke mindst Castle Crashers-folkenes trejde spil p.t. bare kendt som ”BEHEMOTH GAME #3”.
GaGa Says…Insert Coin
En af de største og vigtigste ting der er kommet med i den nuværende generation af konsoller er uden tvivl inkorporering af den digitale markedsplads i form af Xbox Live Arcade og Playstation Store.
Det startede tøvende og gumpetungt men efterspørgslen og markedet voksede hurtigt og er nu en uundværlig del af spilindustrien og en god indikation på hvad fremtiden indeholder. (¤ Det har også været yderst betydningsfuldt for hvad der nu er en rig spilkultur på iPhone.)
Muligheden for at sidde i ro og mag i sin sofa og købe et af disse mindre og billigere spil som man måske normalt ikke ville få chancen for at prøve er befriende og der er meget at vælge i mellem. (¤ Både på Xbox og PS3 har man også mulighed for at købe fulde almindelige spil men dette er stadig i opstartsfasen og det vare lidt inden man slipper helt for spilbutikker.)
Det begyndte med urørte versioner af gamle arkadespil, så fik man pyntede udgaver med ny HD grafik og senere helt nye selvstændige spil.
Der er masser af kreativitet og underholdning at finde men det er langt fra lige godt alt sammen og nu hvor Xbox Live nærmer sig 200 titler kan det måske virke lidt uoverskueligt:
Derfor vil jeg vælge nogle enkelte ud som jeg mener er ”must have” titler og vil over de næste 4 artikler forhåbentlig fremhæve spiloplevelser man kan have misset.
Del 1 og 2 vil henholdsvis være om eksklusive Xbox og PS3 titler, del 3 om titler der er på begge og i del 4 vil der være en konklusion af spillene, markedet og fremtiden.
(¤ Jeg er godt klar over at Nintendo Wii også har en markedsplads men for det første har jeg ikke en Wii da den ikke fanger min interesse.
For det andet er Wii’en et stykke legetøj rettet mod familier og børn bevist af størstedelen af de spil der findes til den, ikke fordi jeg har noget imod det der er mange timers sjov at hente og der er også enkelte gode spil til den, men Nintendo påstår hårdnakket af det ikke er legetøj og den også er til gamere som efter min mening er løgn.
For det tredje har jeg ikke lyst til at fægte med armene for at spille et spil især ikke når det næsten kun er Nintendo selv der har forstået hvordan det skal bruges, de fleste spil fra andre udgivere gør kun et halvhjertet forsøg på at bruge kontrolleren ordentligt. Styremåden er efter min mening også langt fra præcis nok, det har hjulpet med Motion-Plus opdateringen men det er stadig ikke noget for mig.
For det fjerde og langt vigtigst for denne artikel, så er Nintendo’s butik ikke meget mere end glorificeret ”backwards-compatibility”, en mulighed for at spille gamle NES, SNES o. lign. spil, hvilket også er godt nok men det ville være det samme hvis man støvede en gammel maskine af og spillede spillene der, intet er tilføjet eller forbedret og tæller på samme måde som Playstation 1 titler på PSN ikke med i denne sammenhæng.)
Det var introduktionen (¤ og et rant om Wii), første del kommer snarest.
GaGa Says…I Quit!
Engang imellem støder man på nogle spil som ligegyldigt hvor billige de er så er den tid man spilder på dem for dyr, hvad enten det så er fordi udviklerne har misforstået betydningen af ordet gamedesign, en fejl der låser spilleren fast og er ude af stand til at forsætte eller man ganske enkelt bare mister interessen.
I modsætning til andensteds på nettet hvor en anmelder, uden at nævne nogle navne eller sider, føler sig sikker nok i sin sag til at skrive en anmeldelse uden at have gennemført spillet, så skal disse næste oplæg ikke betragtes som anmeldelser.
De er en beskrivelse af hvad jeg fandt godt og dårligt i de timer der blev investeret i spillet inden at det forlod diskdrevet. (Og det skal være timer, et spil jeg har prøvet i fem minutter kan måske godt have givet mig et indblik i om det er noget jeg vil videreføre men det er ikke nok til at skrive om det.)
Sidst men ikke mindst så skal karakteren heller ikke betragtes som en endelig vurdering men derimod en formodet karakter baseret på hvad jeg har spillet.
Her er de første tre (ja, der kommer flere for der tilsyneladende mange der ikke kan finde ud af at lave spil):
Infernal: Hell’s Vengance
Udgivet af Playlogic og lavet af Metropolis Soft.
1 player 3persons shooter
Et flere år gammelt lavbudget pc-spil er nu blevet et nyt, men stadig flere år gammelt på alle punkter, Xbox 360-spil uden at der er lagt nogen form af arbejde i at finpudse eller forbedre noget som helst.
Det vil sige at styrer som om man bruger mus og tastatur, bortset fra man bruger en controller, med andre ord man styrer af helvede til.
Dertil skal ligges at spillet er enormt grimt, stemmeskuespillet er under b-films niveau og der er et cover-system der selv bestemmer hvornår man skal i cover (¤ og det er meget sjældent når du vil det.)
Grunde til at spille videre:
øh…man skyder folk…
Grunde til at stoppe:
Spillet indeholder ingen form for autosave eller checkpoints, man skal selv ud i menuen og save manuelt (¤ og det for man ikke at vide på noget tidspunkt så da jeg efter halvanden time døde for første gang skulle jeg starte helt forfra.)
Spilletid: ca. 3 timer
Formodet karakter: 2/10
Afro Samurai
Udgivet og lavet af Namco Bandai
1 player 3persons hack and slash
Hamrende flot og blodigt hack and slack-actionspil baseret på Cartoon Networks succesfulde tegnefilmserie.
Tegnestilen fra serien er perfekt afbildet og det combobaserede gameplay er sjovt indtil det stille og roligt bliver kedeligt og der bliver smidt flere og flere dårligt udførte platformsektioner ind.
Grunde til at spille videre:
Det er til tider virkelig smukt at se på og Samuel L. Jackson’s kommentarer er sjove.
Grunde til at stoppe:
Platformsektionerne er desideret broken og spillet lider af “Ninja Gaiden-syndromet” at man næsten konstant bliver ramt af noget man ikke kan se.
Spilletid: 5-6 timer
Formodet karakter: 6/10
Blazing Angels 2: Secret Missions of WWII
Udgivet og lavet af Ubisoft
1-16 player arcade flyspil
Arcade-flyspil med et alternativt synspunkt på anden verdenskrig (¤ man får en laser på et tidspunkt) med underholdende gameplay og rigelig mulighed for intense dogfights.
Grunde til at spille videre:
God “Top Gun”-følelse når man tager fjenderne ned en efter en.
Grunde til at stoppe:
En mission er definitionen af dårligt gamedesign, hvor man kun har få meter udenfor projektørenes søgelys at skyde fjenderne ned og udviklerne har glemt at et fly logisk set har pænt flydende kontrol.
Spilletid: 2-3 timer
Formodet karakter: 6/10
GaGa Says…Watch It!
Denne nye kategori er ment som en platform hvorfra jeg kan udtrykke forskellige meninger om alt muligt ud fra hvilken undertitel der kommer på:
Watch it! vil være anbefalinger af film, serier o.lign. ,uden at være de åbenlyse kandidater såsom Alien eller The Godfather der ikke burde være nødventig at anbefale, det gælder mere om de ting man kan have misset.
Denne gang er det tv-serier det gælder:
The Wire [2002 - 2008] 5 sæsoner
Skabt af David Simon
Med Dominic West, Wendell Pierce, Lance Reddick, Sonja Sohn, Idris Elba og Aidan Gillen
Fantastisk spillet og velskrevet karakterdreven drama om begge sider af kriminaliteten i Baltimore, utraditionelt bygget op og gribende fortalt.
Anerkendt af mange som “den bedste tv-serie nogensinde”, det er deres ord ikke mine…dette er mine: “Bedste tv-serie nogensinde”.
Over There [2005 - 2005] 1 sæson
Skabt af Steven Bochco og Chris Gerolmo
Med Frank Macfarlane, Erik Palladino, Keith Robinson, Nicki Aycox og Sticky Fingaz
Dramatisk og spændende action-drama serie om krigen i Irak der desværre kun fik en sæson inden den blev cancelled (¤ om det så var fordi at den fortalte om nogle ting den ikke skulle eller om der bare ikke var nok seere, er ikke til at vide ,men det er sket før)
The Unit [2006 - 2009] 4 sæsoner
Skabt af David Mamet
Med Dennis Haysbert, Robert Patrick, Max Martini, Regina Taylor, Scott Foley og Abby Brammell
Mesterinstruktøren David Mamet startede denne action-drama serie om en hemmelig eliteenhed i det amerikanske militær, der fokuser ligeligt på missionerne og hemmelighedskræmmeriet der finder sted mellem familierne tilbage på basen.
(¤ Serien er lige blevet cancelled i år og værst af det hele er at det var ikke fordi der ikke var nok seere, serien ligger fast i toppen af seerhitlisterne, men fordi målgruppen ikke basere deres indkøb på reklamer, så det var færre penge til de griske folk hos Fox.)
Rescue Me [2004 - ] Kører på 5. sæson
Skabt af Denis Leary og Peter Tolan
Med Denis Leary, Mike Lombardi, Steven Pascale, Daniel Sunjata, Callie Thorne og Andrea Roth
Dramaserie om et brandmands-hold, der alle er tynget af 9/11-katastrofen på hver deres måde som eksempelvis Tommy Gavin (Denis Leary) der, udover et ødelagt familieliv og alkoholisme, kæmper med syner af de tabte sjæle han kan have svigtet.
Weeds [2005 - ] Kører på 5. sæson
Skabt af Jenji Kohan
Med Mary-Louise Parker, Hunter Parrish, Kevin Nealon, Justin Kirk og Elizabeth Perkins
I den lettere ende af det hele anbefaler jeg Weeds, drama-komedie serien om den enlige mor (spillet charmerende og stærkt af Mary-Louise Parker) der bliver drug-dealer for at tjene penge til sin familie.
Fuldt med en herlig skæv humor og interessante karaktere.




