Instrueret af Joss Whedon

Skrevet af Joss Whedon og Zak Penn

Med Robert Downey Jr, Chris Evans, Mark Ruffalo, Scarlett Johansson, Chris Hemsworth, Jeremy Renner, Tom Hiddleston, Samuel L. Jackson, Cobie Smulders, Clark Gregg, Stellan Skarsgård, Gwyneth Paltrow, Paul Bettany, Powers Boothe, Jenny Agutter, Harry Dean Stanton og Stan Lee

“Some Assembly Required”
Den har været under forberedelse i mere end fire år, med fem massive kassesucceser som optakt. Der er postet milliarder af dollars i projektet og der har været skyhøj hype på en konstant basis. Den har et rent overflødighedshorn af de største skuespillere i Hollywood og i instruktørstolen sidder en mand, som er elsket af fans over hele verden. The Avengers er en mastodont af en film og hele Marvels univers, måske endda superhelte-genren som helhed, hænger på dens succes. Hvordan kan en film nogensinde leve op til så enorme forventninger? Kan den forholdsvis uprøvede instruktør og manuskriptforfatter, Joss Whedon, magte en af største franchises i nyere tid? Kan en film med så meget baggrundshistorie, tilfredsstille fans og samtidig være seværdig for almindelige mennesker? Kan filmen virkelig bære så mange superhelte-personligheder, uden at spilletiden bliver urimelig?

Det er hårde odds som den er oppe imod og det er også fuldstændigt useriøse krav at stille til en film, men ikke desto mindre opfylder The Avengers næsten hvert og et af dem.

Loki er atter undsluppet Asgaard og han har allieret sig med en mægtig intergalaktisk hær. Loki bryder ind i S.H.I.E.L.D.s hemmelige laboratorier for at stjæle “The Tesseract”, en energikilde af nærmest uendelig styrke og med den i baghånden, udrense jorden for alle de små svage mennesker. Nick Fury og resten af S.H.I.E.L.D. ser magteløse til, i mens et af universets potentielt mest kraftfulde våben falder i de ondes hænder og man indser hurtigt, at menneskeligheden står overfor en altødelæggende katastrofe. Jordens eneste håb er, at samle alle vores egne superkræfter i den desperate tro, at det er nok til at stoppe Lokis plan. Det er et hold bestående af Captain America, Iron Man, Thor, Black Widow, Hawkeye og The Incredible Hulk, bedre kendt som The Avengers.

Der er utrolig meget at se til, mange egoer og personligheder at holde styr på. Det kunne nemt gå hen og blive lige som udtrykket med de for mange kokke, men det sker heldigvis aldrig og en stor del af æren for det, ligger for fødderne af Joss Whedon. Den 47-årige Whedon er elsket af alverdens fanboys og jeg er da også tilbøjelig til at smide min kærlighed efter ham, han kan bare gøre underholdning til noget helt specielt. Han har udvist en sikker hånd i historier med store ensemble casts i tv-serier som Buffy: The Vampire Slayer, Angel og ikke mindst den fantastiske Firefly, som senere blev til Whedons hidtil eneste spillefilm, Serenity. Han har en sublim evne til at dreje ord og sætninger til delikate, morsomme og uendeligt citerbare replikker. Ja, det er popsmart dialog, men udført på intelligent vis. Det var, for mig, The Avengers største overraskelse, at den ikke blot var sjov, men ofte sjovere end de fleste komedier. Det kan Whedon selvfølgelig ikke tage al æren for, skuespillerne leverer sætningerne med et glimt i øjet, men vigtigst af alt så sidder den komiske timing lige i skabet, hver eneste gang.

Skuespillerne gør det, som sagt, glimrende og der er faktisk plads til dem alle. Det er afsindigt underholdende at se på Robert Downey, Chris Evans og den nycastede Mark Ruffalo, i veloplagt form, tage et par runder i den verbale boksering. Men man skal bestemt ikke tro at det er en ren komedie, der bliver skam også plads til at personerne får hver deres karakter-forløb igennem filmen. Bedst i blandt dem, er uden tvivl Mark Ruffalo, som har overtaget rollen fra Edward Norton og Eric Bana, i de tidligere Hulk-film. Han spiller Dr. Jekyll og Mr. Hyde aspektet af Hulk-rollen til perfektion, både som den nervøse, hændergnidende Bruce Banner og som arrige, grønne “other guy”. I The Avengers er Hulk, vrede inkarneret, intet mindre end et ustoppeligt monster og jeg elskede hvert eneste sekund. Det fik mig til at ønske, at jeg kunne se en ny Hulk-film lige nu, selvfølgelig med Ruffalo i hovedrollen og lavet af Whedon.

Nu kommer man jo til en film som The Avengers og forventer action, det får man skam også, i rigelige mængder endda. De mange actionscener er eminent og kreativt sat op, hjulpet på vej af computereffekter af allerbedste kvalitet. Effekterne er ofte så gode, at det efter min mening, er op til de kommende storfilm at fravriste The Avengers’ greb om næste års Oscar. Det hele bliver løftet et ekstra niveau, på grund af den blændende billedside, som Seamus McGarvey står bag. Han har tidligere filmet Atonement, World Trade Center samt We Need to Talk about Kevin og hans arbejde her er fantastisk. Jeg har ikke mange negative ting at fremhæve i The Avengers og hvis det endelig skulle være, så ville jeg måske trimme en 5-8 minutter af starten, bare for at gøre flowet i filmen endnu bedre. Filmen er selvfølgelig i 3D og selv om filmen er konverteret til 3D efter optagelserne, så fungerer det faktisk ganske udmærket. Jeg vil ikke sidde her og anbefale 3D, men for en gangs skyld vil jeg heller ikke fraråde det.

The Avengers er et stort stykke fremragende superhelte underholdning og det er uden tvivl, Marvels bedste film til dato. Er den så den bedste superhelte-film overhovedet? Nej, det er The Dark Knight stadigvæk, men de to film har vidt forskellige målsætninger.