Runners-Up: Sony, Duke Nuke’em Forever, SOPA og Zack Snyder’s Mind
Jeg havde rigeligt at brokke mig over i 2011 og det er ikke bare fordi at jeg er blevet en gammel bitter mand, der skete mange tåbelige ting. Jeg er dog stadig en gammel bitter mand, så get off my lawn!
Playstation Network blev hacket, var nede i flere uger og millioner af brugere havde muligvis mistet deres bankoplysninger, men det sådan set ikke det der var det værste. Sonys håndtering af det hele var forfærdelig, de ignorerede det for længe og da de endelig anerkendte problemet, var de bare ikke gode nok til svare på de urolige brugeres spørgsmål. Jeg har skrevet meget om Duke Nuke’em Forever og hvor ufatteligt dårligt det er, men nu kommer der lige et par ord ekstra. Det er intet mindre end pinligt, det var mere end et årti undervejs og resultatet var et forældet og horribelt spil med noget af det værste humor tænkeligt. Det er ikke blot det dårligste spil, som jeg har spillet i denne generation, det er også et af de dårligste spil nogensinde.
SOPA eller Stop Online Piracy Act er et lovforslag som er blevet fremlagt i USA. Grundidéen er at få stoppet pirater på nettet og det har jeg det fint med, men det er nogle af de ting som kan følge SOPA som jeg har et problem med. Det lukker op for kontrol og censur af internettet og det er der bestemt ingen der kan være tilfreds med. Hvis man får en filmidé som inkluderer frække letpåklædte tøser, gigantisk robotter, samuraier, over-the-top action samt masser af eksplosioner og derefter går ud og laver en kedelig film, så er der noget galt med ens hjerne. Jeg kigger på dig, Zack Snyder!
Jeg ser ikke meget dansk tv og det plejer der at være en rimelig god grund til, men jeg vil da hellere end gerne se flere programmer der omhandler mine interesser. Der har været flere mislykkede forsøg på filmprogrammer og i 2011 forsøgte Zulu med et program om spil. Jeg ville have været lykkelig, hvis det ikke var fordi at Zulu Gamebusters var overfladisk, dumt og helt igennem ubrugeligt. Intet spil fik nok tid, deres information var ofte forkert og vigtig tid blev brugt på en tåbelig dansekonkurrence for semi-kendte folk. Spillet der bliver brugt i konkurrencen er Just Dance 3, et spil som bliver anset som en joke af alle som har den mindste forstand på spil, man kunne i det mindste have brugt Dance Central 2. Desuden er deres fanboy battle, hvor to tilfældige personer kæmper mod hinanden i typisk fanboy maner, noget af det mest latterlige som har fyldt de danske tv-skærme i mange år.
Runners-Up: Sucker Punch, Shark Night, Jensen & Jensen og Yogi Bear
Der var kamp om de fem nomineringer til årets dårligste film, hvilket aldrig er et godt tegn. Film som Zookeeper, Olsen Banden på de bonede gulve, Little Fockers, Almighty Thor, Hall Pass og The Ward var alle “værdige” kandidater, men de fem valgte var dem som truede min lyst til at se film mest. Sucker Punch var lige som at være tvunget til at høre en lang og kedelig historie, fortalt af en lille dreng som spiller for mange computerspil og lige har opdaget soft core porno på nettet, kun tilsat en knivspids mandschauvinisme og en manglende forståelse for filmisk fortælleteknik. Shark Night er det man får, hvis man fjerner de store mængder blod, de nøgne kvinder og den platte humor fra Piranha 3D og så tager skuespillerne fra den lokale skoles amatørteater. Hvem fanden vil se det?
Yogi Bear, ja hvor meget kan man sige om den, det er Dan Aykroyd og Justin Timberlake som computergenererede bjørne, mens Anna Faris siger dyrelyde. Hvis det lyder tiltalende, må man da hellere end gerne beholde filmen, så længe man lover at gå i vinterhi i helvede, så jeg aldrig behøver at høre om den igen.
Det er andet år i træk, at en animeret film bliver udnævnt til årets dårligste film. I år er der endda en ekstra nomineret, nemlig den danske computeranimation Jensen & Jensen. Filmen viser præcis hvor slemt det står til for dansk animation og dansk humor generelt. Det er så ubehageligt, at jeg har valgt at skrive en hel artikel om emnet. Den omhandler de to ovennævnte film, Jensen & Jensen og Olsen Banden, samt Orla Frøsnapper og den kommer på siden senere på måneden, hvilket gør at jeg kan inkludere en mulig fremtidig nominering i denne kategori, nemlig Ronal Barbaren.
Så står vi tilbage med Hoodwinked Too: Hood vs. Evil, en efterfølger absolut ingen ønskede. Dette er de computeranimerede films svar på Duke Nukem Forever. Den er lavet med forældet teknologi, besidder omkring den samme intelligens som det man støder hvis man dykker lidt for dybt i en tequila-flaske, er afsindig grim at se på og bruger 5-10 år gamle jokes, som ikke engang var sjove dengang. Men til gengæld, larmer den for meget til at man kan ignorere den, så hu-fucking-rra for det.
Runners-Up: John Carpenter (The Ward), Zack Snyder (Sucker Punch), David R. Ellis (Shark Night) og Christopher Ray (Almighty Thor)
Lad os få det overstået med det samme, Almighty Thor og Shark Night er rædselsfulde film og ingen bør under nogen omstændigheder se dem. Sporet væk fra den kæmpestore udtrådte bunke filmisk lort, som de to film udgør, leder direkte til de to instruktører, henholdsvis Christopher Ray og David R. Ellis. Zack Snyders 12årige drengehjerne oplevede i 2011, en komplet nedsmeltning og det skulle vi filmseere pines med i form af den provokerende og yderst dårlige Sucker Punch.
De sidste par år, har vi mistet nogle af de gode gamle genre-instruktører, ikke fordi de er døde, men man fristes næsten til at ønske at det var tilfældet. Forrige år mistede vi Joe Dante med The Hole in 3D og John Landis med Burke and Hare. I 2011 kunne man så tilføje John Carpenter med The Ward og Wes Craven med My Soul to Take. The Ward er ubegribelig kedelig og amatøragtig. De to ord er dog nogle som ville være gavmild ros, hvis man snakkede om My Soul to Take. Wes Cravens sideprojekt (han lavede også Scream 4 i 2011) er en hån mod filmmediet og man skulle tro at han aldrig havde lavet noget før. Det er et pinligt, latterligt og absurd makværk af en film, som på intet tidspunkt giver mening. Skam jer, I er de erfarne instruktører som burde være i stand til at levere et godt gys.
Runners-Up: Owen Wilson (Hall Pass), Nick Swanson (Just Go with It), Richard Grieco (Almighty Thor) og Dustin Milligan (Shark Night)
Valget af de dårligste skuespillere, forsætter i samme spor og der er flere film, som går igen fra den sidste post. The Asylums kopifilm, Almighty Thor, er fyldt til randen med alt hvad der er dårligt, kun understreget af at ex-wrestleren Kevin Nash indleverer klart den bedste skuespillerpræstation, men det står helt slemt til med Richard Grieco. Den gamle og afdankede ungdomsskuespiller forveksler, at vade rundt med et blankt udtryk i ansigtet og en gang i mellem råbe af kameraet, med noget som man kan kalde skuespil. Dustin Milligan spiller den mindst troværdige nørd nogensinde i Shark Night. Nick Swanson eksisterer i filmverdenen, fordi han er venner med Adam Sandler og han takker med at være en ulidelig idiot. Owen Wilsons rolle i “det er ok at være utro”-komedien Hall Pass, får en til at ønske at han havde gjort alvor af hans selvmordsforsøg.
My Soul to Take er bestemt ikke noget mesterværk, den er blandt årets absolut dårligste film og en af de store grunde til det, er at Max Thieriot fylder den mindst overbevisende hovedrolle i nyere tid. Det er ikke en heldig ting, hvis man ønsker “helten” i en gyserfilm død, allerede fra første sekund.
I denne uge slås Clint Eastwoods J. Edgar med Leonardo DiCaprio og Disneys 3D-genudgivelse af Lion King om vores biografpenge. Hvis ingen af disse film har interesse, så er der også en håndfuld spændende udgivelser til hjemme-biografen. På det danske marked får vi to gode dokumentar-film, Page One om New York Times og The Greatest Movie Ever Sold om productplacement i film. Derudover får vi et par middelmåddige actionfilm, Killer Elite og Cowboys & Aliens, samt den kedelig Nicolas Cage thriller Trespass. Englænderne udgiver også Killer Elite og The Whistleblower, men man kan i stedet se den fantastiske komedie The Guard og sidste års bedste superheltefilm X-Men: First Class. Amerikanerne har et bredt udbud inklusive den velspillede The Ides of March, den religiøse Courageous, den tamme actionfilm Abduction, den stilede tegnefilm Redline og den dødfødte komedie Bucky Larson. Man kan også finde Thurgood med Laurence Fishburne, Dirty Girl med Milla Jovovich og blu-ray udgivelsen af klassikeren Dead Poets Society.
Tirsdag: (DVD/Blu-Ray)
Danske Udgivelser
Killer Elite [5] Gary McKendry. Jason Statham, Clive Owen, Robert DeNiro
The Greatest Movie Ever Sold [7] Morgan Spurlock. Dokumentar
Flypaper (4) Rob Minkoff. Patrick Dempsey, Ashley Judd, Jeffrey Tambor
Page One: Inside the New York Times [9] Dokumentar
Cowboys and Aliens [4] Jon Favreau. Daniel Craig, Harrison Ford, Olivia Wilde
Salvation Boulevard (4) George Ratliff. Pierce Brosnan, Jennifer Connelly
Trespass [2] Joel Schumacher. Nicolas Cage, Nicole Kidman, Cam Gigandet
Engelske Udgivelser
Killer Elite [5] Gary McKendry. Jason Statham, Clive Owen, Robert DeNiro
The Guard [8] John Michael McDonagh. Brendan Gleeson, Don Cheadle
The Whistleblower [5] Larysa Kondracki. Rachel Weisz, Monica Bellucci, Nikolaj Lie Kaas
X-Men: First Class [8] Matthew Vaughn. James McAvoy, Michael Fassbender
Amerikanske Udgivelser
The Ides of March [8] George Clooney. George Clooney, Ryan Gosling, Paul Giamatti
Courageous (3) Alex Kendrick. Alex Kendrick, Ken Bevel, Ben Davies
Abduction [1] John Singleton. Taylor Lautner, Lynn Collins, Maria Bello
Redline [6] Takeshi Koike. Takuya Kimura, Yu Aoi, Tadanobu Asano
Gantz II: Perfect Answer (5) Shinsuke Sato. Kazunari Ninomiya, Go Ayano
Bucky Larson: Born to Be a Star (1) Tom Brady. Nick Swanson, Christina Ricci
Age of Heroes (2) Adrian Vitoria. Sean Bean, Izabella Miko, Danny Dyer
Thurgood (6) Michael Stevens. Laurence Fishburne
Dirty Girl (5) Abe Sylvia. Juno Temple, Milla Jovovich, Dwight Yoakam
Killing Bono (4) Nick Hamm. Ben Barnes, Robert Sheehan, Pete Postlethwaite
Dead Poet’s Society [Blu-Ray] [8] Peter Weir. Robin Williams, Ethan Hawke
Torsdag: (Biograf)
J. Edgar (7) Clint Eastwood. Leonardo DiCaprio, Naomi Watts, Josh Lucas
The Lion King 3D [10] Rob Minkoff. Matthew Broderick, Jeremy Irons
Fredag: (Games)
-
Alle datoer og udgivelser er med forbehold for ændringer.
Runners-Up: Anna Faris (Yogi Bear), Patricia Velasquez (Almighty Thor), Zena Grey (My Soul to Take) og Sara Paxton (Shark Night)
Årets dårligste skuespillere er næsten altid at finde i tamme komedier og elendige gyserfilm, 2011 ændrede intet ved denne tradition. Det er måske lidt unfair, at inkludere rollelisten fra Almighty Thor i den samme kategori, som de “rigtige” skuespillere. Det er jo ikke ligefrem overraskende, at folk der medvirker i film fra The Asylum, er himmelråbende dårlige, men det er til gengæld en smule overraskende, at Patricia Velasquez var langt fra den værste. Zena Grey og Sara Paxton var begge den kvindelige frontfigur i hver deres afskyelige gyserfilm, henholdsvis My Soul to Take og Shark Night. Det faktum, at de begge var i den bedre ende af hvad de film havde at byde på, sætter kun de films elendighed i perspektiv. Jeg har længe levet med Anna Faris og hendes gummiansigt, hun har komisk timing, men min tålmodighed er opbrugt. Hendes roller i 2011, Yogi Bear og What’s Your Number?, var grænseløst irriterende og jeg syntes, at det ville være passende, hvis hun gik på pension.
En anden som roligt kan stoppe med det samme, allerede inden hendes karriere er gået i gang, er Bailee Madison fra Just Go with It. Mange børneskuespillere understreger de positive elementer ved abort, men Bailee Madison er noget helt specielt. Jeg tvivler på, at selv Bailees egen mor, kan argumentere mod at give møgungen en knytnæve i ansigtet, hver gang hun åbner munden. Det er virkelig slemt og jeg har ikke engang sagt noget om hendes latterlige falske engelske accent.
Som en person, der sætter pris på en god filmplakat, var jeg lykkelig over at der stadig blev lavet sådan nogle i 2011 og dette er efter min mening de bedste af slagsen. Plakaten til Rubber var simpel, cool og så bød den på en fantastisk elendig joke, sammensmeltningen af Ryan Gosling og George Clooneys ansigter på plakaten til The Ides of March gav en facinerende effekt og Saoirse Ronans isblå øjne på plakaten til Hanna skar lige igennem alt. Men jeg har altid været en stor fortaler for udtrykket “less is more” og det var en designidé som blev taget til ekstremer på plakaten til den nye Winnie the Pooh film. Der er ikke et Disney-logo at finde, ej heller filmens titel, det er blot Peter Plys sammen med hans venner på gyldent hav af honning og så datoen for filmens premiere. I love it.
Jeg var selvfølgelig ikke så heldig, at der ikke også var nogle dårlige plakater, dem var der skam masser af. Alt fra photoshop-katastrofer over talentløse designere til Nicolas Cages besynderlige hår. Prøv en gang at kaste et blik på plakaten til Hoodwinked Too og svar mig venligst på, hvad fanden der sker i hovedet på den designer. Det bliver ikke meget bedre på plakaten til wrestleren Triple Hs børnefilm The Chaperone og man har givet helt op på plakaten til The Roommate. Jeg ved godt at de vil skabe noget viralreklame, men hvem vil gå ind og se filmen ud fra den plakat? De værste plakater var dog de første til X-Men: First Class. En sort silhouette af karakteren og skuespillernes ansigter sat sjusket hen over de ædlere dele. Jeg håber at den der fik idéen, er blevet fyret for længst.
Så gik der endnu et filmår og det er blevet tid til en gennemgang, men først her er nogle af de tilfældige ting som jeg lærte i det forgangne år.
Taylor Lautner er ikke den nye actionstjerne #Abduction
Spilfirmaerne er ikke bange for bruge penge på musik og man så flere spil i 2011 med fremragende soundtracks (Bastion, Sword & Sworcery, Skyrim, Portal 2, Deus Ex, Shadows of the Damned, Saints Row osv.)
Dubstep blev lige pludseligt populært, men uden at de fleste af lytterne eller de folk der brugte det, forstod hvad det var.
Amber Heard er tilsyneladende nutidens scream-queen.
En talende bæver var åbentbart nok til at vende mit syn på Mel Gibsons filmkarriere.
Women poops #Bridesmaids
Man kan sagtens finde en McDonalds, kunst og en boreplatform i en verden som befolkes af biler. Det giver jo fint mening. #Cars2
Danskerne kunne godt lave eventyrsfilm, i hvert fald i 2007 #DeFortabteSjælesØ
Hvis Channing Tatum er den sjoveste i din komedie, så burde du holde op med at lave film #Dilemma
Crazy Cage always win #DriveAngry
Prætentiøse filmskabere kan åbentbart magisk gøre alle filmanmeldere blinde #EnterTheVoid #Melancholia
Kirsten Dunst har pæne bryster, men hun er stadig kedelig at se på #Melancholia
ET er en god film.
Dansk filmindustri lever hovedsagligt i skyggen af resten af norden, kvalitetsmæssigt.
Der bliver lavet rigtig mange elendige computeranimerede film og mange af dem er fra Danmark.
Boring Cage never wins #Trespass
Jo dårligere film Adam Sandler laver, jo flere penge tjener han…
The Smurfs var ikke årets dårligste film.
Det virker stadig som om at dvd-leverandørene og biograferne sover nytårsbranderten af, udgivelserne er endnu engang fyldt med mindre gode film eller værre, men hvis man leder grundigt kan man være heldig. Man kan dog springe biografen over, da de i denne uge byder på fesen sci-fi i form af The Darkest Hour og Sean Penn som afdanket rockstjerne i This Must be the Place. Det danske dvd-marked byder på komedierne Horrible Bosses med Jason Bateman og Zookeeper med Kevin James samt actionfilmen Colombiana med Zoe Saldana og Lucky McKees horrorfilm The Woman. I England bliver der lukket op for en dobbelt dosis Studio Ghibli med Whisper of the Heart og Arrietty. Derudover får de også lov til at se den norke Trolljegeren og den spanske Cell 211. Amerikanerne blander det gode med det dårlige med udgivelserne af Moneyball med Brad Pitt, What’s Your Number? med Anna Faris, Jackie Chans 1911, Scorpion King 3 med Billy Zane og Killer Elite med Jason Statham.
Tirsdag: (DVD/Blu-Ray)
Danske Udgivelser
Horrible Bosses [6] Seth Gordon. Jason Bateman, Colin Farrell, Jennifer Aniston
Zookeeper [1] Frank Coraci. Kevin James, Rosario Dawson, Donnie Wahlberg
Colombiana [3] Olivier Megaton. Zoe Saldana, Lennie James, Michael Vartan
Hostel: Part III (1) Scott Spiegel. Kip Pardue, John Hensley, Skyler Stone
The Woman (6) Lucky McKee. Angela Bettis, Carlee Baker, Sean Bridgers
Engelske Udgivelser
Trolljegeren [8] André Øvredal. Otto Jespersen, Glenn Erland Toserud
Cell 211 (6) Daniel Monzon. Luis Tosar, Alberto Ammann, Carlos Bardem
Whisper of the Heart (7) Yoshifumi Kondô. Youko Honna, Takeshi Tachibana
Arena (3) Jonah Loop. Samuel L. Jackson, Daniel Dae Kim, James Remar
Rio [3] Carlos Saldanha. Jesse Eisenberg, Anne Hathaway, Jamie Foxx
Hævnen [5] Susanne Bier. Mikael Persbrandt, Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm
Colombiana [3] Olivier Megaton. Zoe Saldana, Lennie James, Michael Vartan
Arrietty (6) Hiromasa Yonebayashi. Mirai Shida, Kirin Kiki
Boardwalk Empire: First Season Martin Scorsese. Steve Buscemi, Michael Pitt
Amerikanske Udgivelser
Moneyball [8] Bennett Miller. Brad Pitt, Jonah Hill, Philip Seymour Hoffman
Killer Elite [5] Gary McKendry. Jason Statham, Clive Owen, Robert DeNiro
Higher Ground (6) Vera Farmiga. Vera Farmiga, John Hawkes
What’s Your Number? [2] Mark Mylod. Anna Faris, Chris Evans, Ari Graynor
Scorpion King 3: Battle for Redemption (1) Roel Reiné. Billy Zane
1911 (6) Jackie Chan. Jackie Chan, Bingbing Li, Jaycee Chan
Sinners and Saints (4) William Kaufman. Sean Patrick Flanery, Tom Berenger
There be Dragons (5) Roland Joffé. Dougray Scott, Wes Bentley, Charlie Cox
Torsdag: (Biograf)
The Darkest Hour (2) Chris Gorak. Emile Hirsch, Olivia Thirlby, Joel Kinnaman
This Must be the Place (4) Paolo Sorrentino. Sean Penn, Frances McDormand
Fredag: (Games)
-
Alle datoer og udgivelser er med forbehold for ændringer.
Runners-Up: L.A. Noire, Portal 2, Dead Space 2 og Rayman Origins
2011 var, som sagt tidligere, et fantastisk år for gamere. Når jeg kigger igennem karakter-bogen for det sidste år, så var der to spil som endte med 10 ud af 10, omkring et dusin på 9 og så var der en håndfuld på 8 derunder. Sjældent har der været så mange kvalitetstitler indenfor det samme år. Udover de nominerede, så fik også en værdig efterfølger til Batman: Arkham Asylum, hæsblæsende rally i DiRT 3 og så kom Mortal Kombat tilbage fra de døde med et perfekt reboot af serien. 2011 var også året hvor Duke Nuke’em forsøgte at ødelægge plat humors gode navn, men på falderebet blev det revet op af toilettet af Garcia “fucking” Hotspur og The 3rd Street Saints. Humoren var stadig plat og ofte under bæltestedet i Shadows of the Damned og Saints Row: The Third, men det var udført med talent, timing og det helt rigtige mængde af crazy.
Når man snakker om humor, så er det svært at komme udenom Portal 2. Udover at være noget af det sjoveste indenfor et hvilket som helst medie de sidste mange år, så bød Valves mesterværk også på intelligent gameplay og et fænomenalt soundtrack. Det er ikke noget man ser så tit i spilindustrien og jeg er ovenud lykkelig for at mediet har udviklet sig til noget som kan få spilleren til at tænke. Vi bliver i det intelligente hjørne med den næste nominerede, Rockstar og Team Bondis nyskabende detektiv-thriller L. A. Noire. Team Bondi brugte revolutionerende motioncapture teknologi til at frembringe de mest realistiske ansigtsudtryk nogensinde set i noget spil. Det blev blandet med open world gameplay i typisk Rockstar stil og et tykt lag film noir med det formål at føre det klassiske adventure-spil ind i den moderne spilverden.
Det er svært at opføre sig intelligent, hvis man bliver skræmt fra sans og samling, noget som Dead Space 2 gjorde ofte og effektivt. Vicious Games’ efterfølger til deres succesfulde sci-fi horror serie, øjede action-elementerne betydeligt og det gør sammenligningerne til skiftet fra Alien til Aliens yderst passende, men spillet mister heldigvis ikke sin intense og skræmmende stemning. Der findes ikke ret mange ting som bedre kan få én til at føle sig sikker og glad igen efter en uhyggelig oplevelse end en god gammeldags lys og farve-strålende tegnefilm, hvilket er præcis hvad Rayman Origins byder på, bare i spilbar form. Michel Ancel, det kreative geni bag den originale Rayman-serie og det formidable Beyond Good & Evil, lukker op for en sjældenhed i den moderne grå spilindustri, et regulært slaraffenland af charmerende, sprudlende og billedskøn platformer hygge. Den eneste ting der er galt med dette spil er, at Ubisoft af uforklarlige årsager valgte at udgive det i en tid, hvor folk havde travlt med at købe de mange større, bedre kendte spil og der var desværre ikke mange som skænkede gamle Rayman en tanke.
Der var dog ingen spil der kunne nå Bethesdas episke eventyr, Skyrim, bare så meget som til sokkeholderne. Jeg har aldrig haft den store interesse for The Elder Scrolls-serien og havde derfor ikke forventet, at jeg ville blive fuldstændigt opslugt af dette mesterlige rollespil. Alt fra det forfriskende levelsystem og den overrumplende frihed til de majestætiske drager og de hundredvis af timer fyldt med gode historier, udgør de nøje tilpassede byggesten der samlet bliver til en af de bedste fantasy oplevelser jeg nogensinde har haft. Hvis man vil læse flere pæne ord om Skyrim, kan man give min fulde anmeldelse et kig og det kan vel ikke komme som nogen overraskelse, at spillet fik den ene af årets kun to topkarakterer.