Tag : 2012

Random Knowledge Gained in 2012

random knowledge

Her er en lille samling af de tilfældige ting, som jeg faldt over i løbet af 2012.

Capcom og Paul W.S. Anderson arbejder tilsyneladende mod det samme mål… at alle bliver ligeglade med Resident Evil serien. #ResidentEvil6 #ResidentEvilRetribution

Guy Pearce just can’t catch a break… Pearce var med i 2 science fiction film i 2012, men han fik 5 ligegyldige minutter i gammelmands make-up i Prometheus og alt som ikke havde hans dna i Lockout, var rædselsfuldt.

John Cusack kan lave en udmærket Nicolas Cage impersonation. #TheRaven

After Dark skiftede fra horror til action, men filmene var stadig elendige. Jeg har kun 3 af de 5 film (Stash House, Dragon Eyes og Transit) men det lover ikke godt.

Hvis man sætter instruktør-holdet Neveldine/Taylor fra Crank-filmene sammen med Nicolas Cage, Idris Elba og Christopher Lambert, så burde man lave verdens fedeste actionfilm, men det var ikke tilfældet med Ghost Rider: Spirit of Vengeance. #FailedTeamUp

Netflix fik en udmærket start i Danmark, nu skal de så bare udvide. #GoodStart

Dansk animation videreførte den utroligt lave standart. #RonalBarbaren #GummiT

Det blev endelig bevist, at Tarsem er synonym med style over substance. #MirrorMirror #Immortals

Oliver Stone er blot en skygge af sig selv. #Savages #WorldTradeCenter #WallStreet2

Episodisk gaming kan fungere. #TellTaleGames #WalkingDead

paranorman banner

Stop-motion kan stadig levere filmmagi. #ParaNorman #Pirates #Frankenweenie

Det er dumt, at satse hundredevis af millioner af dollars på en intetsigende skuespiller som Taylor Kitsch. #JohnCarter #Battleship #Savages

James Gunn’s campy humor virkede også i computerspil, bare ærgerligt at spillet var dårligt. Come on Gunn, lav filmen i stedet! #LollipopChainsaw

2012 vendte mit syn på Matthew McConaughey, han var ganske enkelt fremragende. #KillerJoe #MagicMike #Bernie

Det samme var gældende for Channing Tatum. #MagicMike #21JumpStreet #Haywire

Bullettime var stadigvæk en cool effekt. #MaxPayne3

Overdreven fan-service er irriterende. #TheHobbit #Skyfall #Expendables2

Dansk tv og reklamer blev, om noget, endnu værre i 2012. Eksempelvis er der nu 3 reklamer før den rigtige reklameblok på 3+. #Alt #IsærViasat

Trenden med at alt hvad der er elendigt er godt fortsætter, kan vi ikke godt droppe det der kitsch-lort, vi er vel intelligente mennesker. #ComeOn

Humor kan fungere i spil, især hvis man sætter Burch-familien til at skrive. #Borderlands2

Man kan sagtens føle sig som stofmisbruger uden at tage stoffer. #HotlineMiami

Dobbelt D forstår stadig ikke forskellen på en god film og gamle actionstjerner i svøb. #Expendables2

Det var blot et uddrag af de ting man kunne lære af 2012, så er det bare et spørgsmål om man tager det til sig.

Categories: GaGa Says..., Random

Movie Recap: Spiderman, Home with the Kids

Amazing Spiderman review

THE AMAZING SPIDERMAN 7 Stars
Jeg føler mig særdeles splittet, efter at jeg har set den nyeste Spiderman film. På den side, var jeg underholdt hele vejen af humoren, karaktererne og actionscenerne, men på den anden side slap den kvælende følelse af deja vu mig aldrig. Denne reboot / reimagining kommer simpelthen bare for hurtigt efter Sam Raimis Spiderman film, uden at bringe specielt meget nyt med sig. Reklamekampagnens stort opsatte “Untold Story” er ingen steder at finde og det virker som om, at det er klippet ud for at blive brugt i den uundgåelige sequel.

Overordnet set, kan jeg bedre lide The Amazing Spiderman end Raimis version. Karaktererne og skuespillerne er meget bedre, Andrew Garfield er perfekt som Peter Parker og han besidder den fornødne sarkastiske tone til den Spiderman som man kender fra tegneserierne. Emma Stone er dødcharmerende, som altid og hendes kemi med Garfield er mærkbar, hvilket er altafgørende i Marc Webbs Spiderman historie som fokuserer mere på deres forhold. Denis Leary, Martin Sheen, Sally Field og Rhys Ifans skinner også igennem i mindre roller. Actionscenerne og effekterne er gode, men jeg er bare ikke sikker på, at det er grundlag nok til at forstælle den samme historie igen.

fp_ver2jeff_who_lives_at_homefriends_with_kids

THE FP 6 Stars
Det er ikke noget nyt, at film blander forskellige genrer og stilarter sammen, men The FP stopper ikke med noget så simpelt. Den tager grundstrukturen fra film som Bloodsport og ser det igennem et par futuristiske og gadesmarte solbriller fra 80’erne. Det bliver så krydret med et raves narkorus, Dance Dance Revolution kampe til døden og en skovlfuld latterlige slangord, som udført af en kriseramt amatør-teatertrup. Jeg er udmærket klar over, at de fleste vil på filmen og erklære det noget af det dårligste nogensinde, men jeg syntes det var sjovt og jeg er glad for at sådan noget også bliver lavet.

JEFF, WHO LIVES AT HOME 8 Stars
Mumble-core er den lettere irriterende label, der bliver smidt på den undergenre af dramakomedier, som brødrenes Duplass laver. Det dækker egentlig bare over en mere realistisk tone, hvor karakterenes sætninger ofte flyder ind over hinanden, hvilket giver et naturligt flow, idet folk også har den irriterende vane at afbryde i virkeligheden. Efter Humpday, The Puffy Chair, Cyrus og nu Jeff, Who Lives at Home, er det tydeligt at Duplass brødrene er nogle af de bedste til det de laver. Filmen er en gribende og yderst velspillet familiedrama med god humoristisk sans.

FRIENDS WITH KIDS 7 Stars
En voksen romantisk komedie med nogle af de bedste komiske skuespillere for tiden. Adam Scott, Kristen Wiig, Chris O’Dowd, Maya Rudolph og Jennifer Westfeldt er alle rigtig gode og selv om jeg er et godt stykke udenfor målgruppen, var der stadig masser af grine af. Hvis man er i målgruppen, 30’erne med børn, er det et must-see.

Categories: Movies

Movie Recap: Lock out the Gringo Raven

lockout_ver2get the gringoRaven 2

LOCKOUT 4-Stars_thumb4
Guy Pearce er en fremragende og ganske undervurderet skuespiller. Jeg er også stor fan af science fiction, så da jeg så at Guy Pearce skulle være med i hele to sci-fi film i de danske biografer hen over sommeren, blev jeg selvfølgelig spændt. Nu hvor vi træder mod sommerens sidste dage, hvad står man så tilbage med?

Ja, den ene film var Prometheus, hvor Pearce knapt nok var med og var iført gammelmands make-up under hele forstillingen. Den anden film var så Lockout og hvis det ikke havde været for Pearce, havde det været en direkte-til-dvd film og en meget dårlig en af slagsen. Filmen er helt igennem tåbelig og ubrugelig, men Pearces rolle som den tilbagelænede og sarkastiske douchebag af en soldat, fandt jeg hilarious og jeg sad tilbage med ønsket om, at der bare havde været andet at komme efter.

GET THE GRINGO 7-Stars_thumb4
I virkeligheden lever Mel Gibson i en konstant shitstorm af grimme ord og det er efterhånden blevet ganske tydeligt, at han er et ret så ubehageligt menneske. Det er dog en skam, hvis man lader det skræmme én væk fra hans film, fordi han laver stadig nogle interessante nogle af slagsen. Sidst var det Jodie Fosters vellykkede komedie The Beaver og nu er det thrillerdramaet Get the Gringo. Med Get the Gringo (eller How I Spent My Summer Vacation som den også hedder) forsøger Gibson, at komme tilbage til noget i stil med den fremragende Payback. Get the Gringo rammer ikke helt det mål, men det gør den ikke til en mindre spændende film. Det er tydeligt, at Mel Gibson stadig bringer noget til en film og det er synd, hvis man afskriver ham, bare fordi han er en idiot.

THE RAVEN 7-Stars_thumb9
Det er blevet moderne at lege med historiske personer og begivenheder, mest iøjnefaldende er nok den kommende Abraham Lincoln: Vampire Hunter. The Raven gør noget af det samme, dog på et mere stille og roligt niveau. Der bygges et spændende mordmysterium ind i Edgar Allan Poes sidste dage. Filmen er velspillet, interessant og stilfuldt udført af James McTeigue (V for Vendetta). Det er en rigtig god film, men med to små ændringer kunne den måske ha’ skrevet sig ind som en klassiker i min bog.

David Bjerre (ven af siden og den ene af værterne på den glimrende filmpodcast Dobbelt D’s Definitive DVD Podcast) forsikrede mig om, at det af og til kan være tilfredsstillende, at forstille sig at en film havde andre skuespillere i hovedrollen og mit valg til The Raven er selvfølgelig Nicolas Cage. I frygt for at lyde som en broken record, så kunne InsanoCageTM bringe mere kant og sindssyge til rollen som Poe end John Cusack nogensinde kunne drømme om. Filmen skulle forblive den samme, tilføjet Cage fra Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans og slettet de sidste 20 sekunder af filmen, og det kunne have været et mesterværk i min voldsomt farvede optik.

Categories: Movies

Film Review: The Cabin in the Woods

cabin in the woods review

horror genrecabin_in_the_woods_ver4Instrueret af Drew Goddard

Skrevet af Joss Whedon og Drew Goddard

Med Kristen Connolly, Chris Hemsworth, Anna Hutchinson, Fran Kranz, Jesse Williams, Richard Jenkins og Bradley Whitford

En anmelders job, kan til tider være ret kompliceret. Det er ikke fordi, det er specielt svært eller hårdt, men nogen gange støder man på film, som gør en anmeldelse til en næsten umulig udfordring. Drew Goddard og Josh Whedons The Cabin in the Woods er en af den slags film.

Først og fremmest, er det en af den type film som er bedst, hvis man går den i møde med mindst mulig viden om den. Flere af filmens overraskelser kan hurtigt blive ødelagt af bare den mindste viden, så derfor er det generelt en god idé at lave et totalt medie blackout og ikke se nogen trailers eller andet relateret reklamemateriale. Alene derfor kan en anmeldelse være ganske svær at skrive, men man kan være helt rolig, dette er et spoiler-frit område og jeg har endda undladt at skrive en skuespillers navn på rollelisten, for selv det ville være en spoiler.

cabin in the woods pic

Den næste komplikation er nærmest modsat af det ovenstående. The Cabin in the Woods er hvad man roligt kan kalde en anmelder-film eller en filmbuffs drøm, en film hvor viden om genren er på grænsen til påkrævet. En anmelder-film ses ofte som en slags kæledægge for en stor skare af anmeldere og høster sandsynligvis skyhøje karakterer, mens den almene biografgænger trækker på skuldrene og ser uforstående på alt den kærlighed som filmen bader i. Eksempler på dette kunne være film som Quentin Dupiexs Rubber, Nicolas Winding Refns Drive og Terrence Malicks The Tree of Life, men også i mindre grad en mere mainstream film som Gore Verbinskis Rango, som jeg vil påstå kun bliver bedre hvis man nærer en stærk kærlighed for filmmediet. The Cabin in the Woods falder 100 procent i den kategori, men på den anden side, hvis man læser dette, så har man vel også en eller anden form for filminteresse.

The Cabin in the Woods’ historie er en af de ældste i horrorgenren. En gruppe unge tager på en forlænget weekend i en afsidesliggende hytte, alene med det formål at feste og pludselig går det alting galt. Det hele er lige der i titlen, der er en hytte i en skov og det er det… eller er det?

cabin-in-the-woods

Instruktøren Drew Goddard og manuskriptforfatteren Joss Whedon har arbejdet sammen mange gange før, mest på tv med serier som Buffy og Angel. Whedon stod, som bekendt, for kæmpesuccesen The Avengers for nylig mens Goddard prøvede det store lærred med manuskriptet til Cloverfield. Vanen tro for de to, så byder The Cabin in the Woods på skarp dialog, god humor, kreativitet og et helt vognlæs af referencer til alverdens popkultur. Filmen er en sand guldgruppe for den observante horror-fan, da den nærmest er en dekonstruktion af den ofte kliché-tyngede genre. Der bliver let og ubesværet leget rundt med éns forventninger, prikket drillesygt til gamle klassikere og gjort kærligt grin med genrens typisk usandsynligt naive karakterer. Som en filmelsker, plantet midt i målgruppen, fik jeg en masse grin og halvanden times god solid underholdning ud af The Cabin in the Woods, men jeg kan kun forstille mig, at man får en del mindre ud af filmen hvis man ikke besidder den samme interesse for film eller genren. En af omkostningerne ved at det hele bliver så meta og referencefyldt, er at The Cabin in the Woods desværre aldrig bliver sådan rigtig uhyggelig, men det er en pris jeg er villig til at betale.

Som en afslutning på denne lettere impotente anmeldelse, giver jeg The Cabin in the Woods den respektable karakter 8 ud af 10, men jeg har en fornemmelse af ved gensyn, vil jeg sikkert syntes endnu bedre om denne specielle oplevelse. Anmeldelsen må nøjes med den knap så gode karakter 5 ud af 10, på grund af forvirrende sprog, håbløse referencer og generel selvhøjtidlighed.

8 Stars

Categories: Movies

Film Review: The Avengers

BLACK WIDOW (Scarlett Johansson)

action genreAvengersInstrueret af Joss Whedon

Skrevet af Joss Whedon og Zak Penn

Med Robert Downey Jr, Chris Evans, Mark Ruffalo, Scarlett Johansson, Chris Hemsworth, Jeremy Renner, Tom Hiddleston, Samuel L. Jackson, Cobie Smulders, Clark Gregg, Stellan Skarsgård, Gwyneth Paltrow, Paul Bettany, Powers Boothe, Jenny Agutter, Harry Dean Stanton og Stan Lee

“Some Assembly Required”
Den har været under forberedelse i mere end fire år, med fem massive kassesucceser som optakt. Der er postet milliarder af dollars i projektet og der har været skyhøj hype på en konstant basis. Den har et rent overflødighedshorn af de største skuespillere i Hollywood og i instruktørstolen sidder en mand, som er elsket af fans over hele verden. The Avengers er en mastodont af en film og hele Marvels univers, måske endda superhelte-genren som helhed, hænger på dens succes. Hvordan kan en film nogensinde leve op til så enorme forventninger? Kan den forholdsvis uprøvede instruktør og manuskriptforfatter, Joss Whedon, magte en af største franchises i nyere tid? Kan en film med så meget baggrundshistorie, tilfredsstille fans og samtidig være seværdig for almindelige mennesker? Kan filmen virkelig bære så mange superhelte-personligheder, uden at spilletiden bliver urimelig?

Det er hårde odds som den er oppe imod og det er også fuldstændigt useriøse krav at stille til en film, men ikke desto mindre opfylder The Avengers næsten hvert og et af dem.

Avengers pic 2The-Avengers-Hulk-Black-Widow

Loki er atter undsluppet Asgaard og han har allieret sig med en mægtig intergalaktisk hær. Loki bryder ind i S.H.I.E.L.D.s hemmelige laboratorier for at stjæle “The Tesseract”, en energikilde af nærmest uendelig styrke og med den i baghånden, udrense jorden for alle de små svage mennesker. Nick Fury og resten af S.H.I.E.L.D. ser magteløse til, i mens et af universets potentielt mest kraftfulde våben falder i de ondes hænder og man indser hurtigt, at menneskeligheden står overfor en altødelæggende katastrofe. Jordens eneste håb er, at samle alle vores egne superkræfter i den desperate tro, at det er nok til at stoppe Lokis plan. Det er et hold bestående af Captain America, Iron Man, Thor, Black Widow, Hawkeye og The Incredible Hulk, bedre kendt som The Avengers.

Avengers Iron Man

Der er utrolig meget at se til, mange egoer og personligheder at holde styr på. Det kunne nemt gå hen og blive lige som udtrykket med de for mange kokke, men det sker heldigvis aldrig og en stor del af æren for det, ligger for fødderne af Joss Whedon. Den 47-årige Whedon er elsket af alverdens fanboys og jeg er da også tilbøjelig til at smide min kærlighed efter ham, han kan bare gøre underholdning til noget helt specielt. Han har udvist en sikker hånd i historier med store ensemble casts i tv-serier som Buffy: The Vampire Slayer, Angel og ikke mindst den fantastiske Firefly, som senere blev til Whedons hidtil eneste spillefilm, Serenity. Han har en sublim evne til at dreje ord og sætninger til delikate, morsomme og uendeligt citerbare replikker. Ja, det er popsmart dialog, men udført på intelligent vis. Det var, for mig, The Avengers største overraskelse, at den ikke blot var sjov, men ofte sjovere end de fleste komedier. Det kan Whedon selvfølgelig ikke tage al æren for, skuespillerne leverer sætningerne med et glimt i øjet, men vigtigst af alt så sidder den komiske timing lige i skabet, hver eneste gang.

Avengers pic 5Avengers pic6

Skuespillerne gør det, som sagt, glimrende og der er faktisk plads til dem alle. Det er afsindigt underholdende at se på Robert Downey, Chris Evans og den nycastede Mark Ruffalo, i veloplagt form, tage et par runder i den verbale boksering. Men man skal bestemt ikke tro at det er en ren komedie, der bliver skam også plads til at personerne får hver deres karakter-forløb igennem filmen. Bedst i blandt dem, er uden tvivl Mark Ruffalo, som har overtaget rollen fra Edward Norton og Eric Bana, i de tidligere Hulk-film. Han spiller Dr. Jekyll og Mr. Hyde aspektet af Hulk-rollen til perfektion, både som den nervøse, hændergnidende Bruce Banner og som arrige, grønne “other guy”. I The Avengers er Hulk, vrede inkarneret, intet mindre end et ustoppeligt monster og jeg elskede hvert eneste sekund. Det fik mig til at ønske, at jeg kunne se en ny Hulk-film lige nu, selvfølgelig med Ruffalo i hovedrollen og lavet af Whedon.

"Marvel's The Avengers" ..Hulk (Mark Ruffalo)..© 2011 MVLFFLLC. TM & © 2011 Marvel.  All Rights Reserved.

Nu kommer man jo til en film som The Avengers og forventer action, det får man skam også, i rigelige mængder endda. De mange actionscener er eminent og kreativt sat op, hjulpet på vej af computereffekter af allerbedste kvalitet. Effekterne er ofte så gode, at det efter min mening, er op til de kommende storfilm at fravriste The Avengers’ greb om næste års Oscar. Det hele bliver løftet et ekstra niveau, på grund af den blændende billedside, som Seamus McGarvey står bag. Han har tidligere filmet Atonement, World Trade Center samt We Need to Talk about Kevin og hans arbejde her er fantastisk. Jeg har ikke mange negative ting at fremhæve i The Avengers og hvis det endelig skulle være, så ville jeg måske trimme en 5-8 minutter af starten, bare for at gøre flowet i filmen endnu bedre. Filmen er selvfølgelig i 3D og selv om filmen er konverteret til 3D efter optagelserne, så fungerer det faktisk ganske udmærket. Jeg vil ikke sidde her og anbefale 3D, men for en gangs skyld vil jeg heller ikke fraråde det.

The Avengers er et stort stykke fremragende superhelte underholdning og det er uden tvivl, Marvels bedste film til dato. Er den så den bedste superhelte-film overhovedet? Nej, det er The Dark Knight stadigvæk, men de to film har vidt forskellige målsætninger.

9 Stars

Categories: Movies

Game Review: The Walking Dead: Episode 1

Walking Dead review

Telltale Games har de sidste mange år været kendt som kongerne af de moderne adventure-games. De har med Monkey Island, Sam & Max, Wallace and Gromit og Back to the Future bevist at de altid leverer spil af høj kvalitet og med masser af humor. Jeg har dog længe følt, at tiden er løbet lidt fra denne type af klassisk gameplay, ellers er det måske bare mig som ikke har tålmodighed til den slags længere. Dette står dog til at ændre sig med Telltales nyeste serie, The Walking Dead.

Walking Dead picWalking Dead pic 2

Telltale Games har med stor succes påtaget sig den populære zombie-serie, kendt fra Robert Kirkmans tegneserie og den fremragende tv-serie som Frank Darabont startede på den amerikanske tv-kanal AMC. I The Walking Dead: Episode 1, som bærer titlen “A New Day”, kombinerer de deres velkendte gammeldags adventure games stil med mere moderne direkte kontrol ala Heavy Rain og et dialog-system som smager lidt af spil som Alpha Protocol og Mass Effect. Det virker måske som en lille ændring, men giver en større indlevelse i begivenhederne og det fungerer fremragende.

Historien og karaktererne er i fokus, med flere svære beslutninger som kan føre til dramatiske ændringer i éns desperate flugt fra de vandrende døde, men det betyder ikke at man bare kan snakke sig igennem dommedagen, du får skam brug for både hurtige reflekser og snarrådighed for at komme igennem strabadserne. Production values er helt i top, med en lækker tegneserie-agtig stil og suverænt stemmeskuespil. Det er holdt i tegneserie-stilen, fordi spillet læner sig mest op af tegneserien, men det betyder ikke at fans af tv-serien behøver at føle sig snydt, da det er en fantastisk udvidelse af universet.

Serien udkommer i episoder til ca. 30 kroner stykket, hvilket er mindre end lejeprisen på en film og med minimum 2-3 timers intelligent historie og intens zombiehorror, er det bestemt prisen værd. Der kommer i alt 6 episoder og de står til at komme med en måneds mellemrum.

8 Stars

Categories: Games

Game Review: Journey

Journey Review

journey_boxartTypisk tænder man spillemaskinen, griber en kontroller, smider sig i sofaen og forventer at blive underholdt. Det er sjovt at udradere halvdelen af en nations befolkning i Call of Duty, rollespille som en mægtig troldmand i Skyrim, score det vindende mål i FiFA eller hoppe på onde svampe i Mario, men spil kan også være meget mere end bare ren underholdning. Dette er ikke et forsøg på at starte diskussionen om hvorvidt computerspil er kunst eller ej fordi, i mit hoved er der slet ikke nogen diskussion. Computerspil er en kunstform på samme fod som film, litteratur og musik. Det er stadig et ungt medie og det bliver hovedsagligt brugt til militære first person shooters og andre drengerøvsfantasier, men det er ikke meget anderledes end at et gammelt medie som film, hovedsagligt bliver brugt til larmende blockbusters eller de tonsvis af intetsigende pop-numre som fylder musikindustrien. Det er sjældent at man finder de store kunstneriske ambitioner i de produkter lavet til det store brede publikum, man må ofte grave lidt dybere for at finde guldkornene og det er også tilfældet i computerspillenes verden. Journey er et ægte kunstværk og det er en af de smukkeste og mest bevægende spiloplevelser, jeg nogensinde har haft.

Jenova Chen og thatgamecompany har udfordret computerspillets rammer lige siden Playstation 3s fødsel. I begyndelsen var det farvestrålende organismer under mikroskopet i flOw, senere var det blomsters fredfyldte svævetur over de frodige enge i flower og nu er det en sjælfuld vandretur gennem det vidtstrakte ørkenlandskab i Journey. Man kan sagtens være kynisk og afskrive Journey som en simpel platformer, men det vil være det samme som at kalde PlayDeads Limbo et simpelt puzzle game og jeg vil samtidig sætte spørgsmålstegn ved, om der er nogen følelse tilbage i den kolde klump, du kalder et hjerte.

Journey flight

Det hele ligger i titlen, Journey er en smuk spirituel rejse, et metafor for livet i sig selv. Ud fra et teknisk synspunkt, kan Journey ikke måle sig med de store dyre titler, men fra et kunstnerisk synspunkt, syntes jeg at det er et af de flotteste spil i denne konsolgeneration. Styringen er en drøm, det er legende let at svæve på vinden og glide gennem ørknens sand. Spillet indeholder også online co-op, men selv det bliver taget til nye højder. Man møder andre mennesker i spillets verden, men der er ingen valgmuligheder, ingen måde at identificere sine medspillere på og ingen traditionel kommunikations mulighed. Dette ordløse samarbejde, med undtagelse af karaktererne små lyde, giver et helt specielt bånd mellem spillerne. Jeg fulgtes, gennem hele spillet, med en person som jeg aldrig havde mødt eller snakket med før. I fællesskab løste vi spillets gåder, kæmpede igennem de forskellige prøvelser og trådte samlet ind slutningens lys. Det følte som om et venskab var født og rejsens ende blev uendeligt mere rørende af den grund. Det er en følelse, man sjældent finder i et spil eller i noget andet medie, for den sags skyld.

Journey er ikke et langt spil, det kan gennemføres på 2-3 timer, men det er nogle af de mest uvurderlige timer i mands minde. Spillet koster omtrent de samme som en biografbillet og jeg kan garantere, at det bliver næsten umuligt at finde ligeledes tilfredsstillende timer i biografmørket. Derudover giver prisen mulighed for, at man kan tage på denne fantastiske rejse, hver eneste gang at livet mangler en smule glæde, hvilket i sandhed er noget som er svært at sætte et beløb på.

10 Stars

Categories: Games

Game Review: SSX

SSX Game Review

SSX Cover”Hang back and enjoy the ride!”

Det er nogenlunde hvad jeg ville sige, hvis jeg i en sætning skulle anbefale det nye snowboard-spil, SSX til nogen. Der er ikke noget nyskabende over den idé, der ligger til grund for spillet, men det er vildt underholdende og man kan næsten ikke lægge det fra sig før man har klaret de 9 ”Deadly Descents” ned af de forskellige bjerge, lige fra en tur ned af Mount Slaughter i Antarktis til de store sten på vejen ned af Mont Blanc i Alperne.

Selve spillet er inddelt i 3 dele:

World Tour, der indeholder de førnævnte Deadly Descents, som er overstået inden for omkring 3 timer, hvis man er rimelig inde i denne slags spil. Målet er at man som forskellige medlemmer af Team SSX, skal klare de 9 bjerge, og modstanderen er et tidligere medlem af holdet, Griff. Historien er ikke noget at prale af, og de indlagte tegneserier i løbet af Tour’en var personligt mere en ”kom nu videre”-fornemmelse for mig, da jeg egentlig ikke synes historien er det primære ved spillet, det er for mig udelukkende gameplay det handler om, og om hvorvidt jeg er underholdt.

Anden del er Explore, hvor man kan tage alle de gennemførte baner/pister igen, enten i Race, Survive eller Trick-mode. Det er lavet klassisk med hhv bronze, sølv og guld-mål for hver bane. Det kan være ret svært, jeg har da overhovedet ikke fået guld i særlig mange af de 153(!) forskellige udfordringer og jeg synes det er en god udfordring hver gang. Det kræver nogle gange tålmodighed, men det synes jeg tit er tilfældet i disse ”casual” sports-spil.

Tredje del er Online mode, hvor man kan battle mod andre SSX-spillere fra hele verden, men jeg har desværre ikke fået prøvet det så meget, så jeg føler mig i stand til at bedømme det. Online-elementet er også på sin vis indeholdt i Explore-delen via Geo-tags som man kan placere i banerne, og som så giver SSX-credits (til at købe nye boards, dragter osv. med) i forhold til hvor længe de er på pisten inden en anden spiller samler dem op.

SSX pic 1

Alt i alt, synes jeg at det er et ret gennemført spil, og fortsætter stilen fra de tidligere spil i serien, men man skal ikke forvente sig meget dybde ift. historie og karakterer, hvilket jeg heller ikke tror folk går efter når de køber spillet. Det der trækker lidt ned for mit vedkommende er længden på World Tour-delen, og den manglende local multiplayer, hvilket efterhånden er blevet en dum standard indenfor industrien. Så til spil-udviklerne: Screw you, I have real friends!

7 Stars

Categories: Games

Film Review: The Grey

Grey Review

greyFor nogle måneder siden, sagsøgte en utilfreds kvindelige biografgænger FilmDistrict, fordi hun følte at hun var blevet vildledt til at tro, at Drive var en film i stil med The Fast & The Furious. Per normal refleks reagerede jeg med tanker så som at folk er dumme, at hun skulle holde sin kæft og at folk burde sætte sig ind i, hvad det er de går i biografen for at se. Men modsat det typiske mål i den uendelige lange historie af stupide lawsuits, forlangte kvinden ikke flere millioner dollars i erstatning, men derimod ville hun blot have billetprisen tilbage og sikre at der blev lavet regler mod misvisende trailers. Den intension kan jeg sgu godt følge, fordi der er få ting som er mere irriterende end når en trailer sælger et produkt, som intet har at gøre med den endelige film.

Nogle af de værste eksempler på denne form for falsk reklame inkluderer: det romantiske drama Adventureland der blev solgt som en komedie, Tim Burtons musical Sweeney Todd som ikke havde skyggen af sang i traileren og den meditative lejemorder film The American med George Clooney, der blev solgt som en rendyrket actionfilm. Ud fra traileren til Joe Carnahans The Grey får man opfattelsen, at det er Liam Neeson i Wolf Puncher: The Movie og det er slet ikke hvad filmen er. Selvfølgelig passer noget af det, Liam Neeson er med, det samme gælder for ulvene og der bliver også kastet op til flere knytnæver i løbet af filmen, men der er så meget mere end det. Jeg vil hellere kalde det en rå og brutal version af overlevelsesfilmen Alive fra 1993 end at kalde den noget som Taken 2: Wolf Edition.

Ottaway (Liam Neeson) er en mand som balancerer på kanten. Han har lige mistet sit livs kærlighed, han er meget tæt på at give op og bare gøre en ende på det hele. I mellemtiden er han ansat til at sørge for et hold oliearbejderes sikkerhed i de fjerne afkroge af Alaska. På holdets hjemrejse styrter deres fly ned og pludselig får Ottaway lagt lederrollen på hans skuldre. Alaskas iskolde snelandskab er dog ikke deres største problem, holdet er tilsyneladende landet lige midt i ulveterritorium.

Grey Wolf Puncher Movie

Joe Carnahan har allerede i løbet af ganske kort tid i Hollywoods søgelys, vist sig som yderst spændende instruktør, der magter mange af filmmediets forskellige facetter. Han har et godt øje for interessante karakterer, besidder en veludviklet humoristisk sans og kan samtidig levere action på niveau med de bedste. Efter den fremragende politi-thriller Narc, den mentaltforstyrrede actionfilm Smokin’ Aces, en overraskende vellykket filmatisering af The A-Team og nu, The Grey, føler jeg mig tryk ved at lægge mit elskede underholdningsmedie i hans hænder.

The Grey bruger meget tid på at opbygge troværdige og interessante karakterer, hvilket giver afkast når holdet langsomt bliver mindre og mindre, fordi man føler virkelig disse mennesker og deres skæbner. Dette skyldes et velskrevet manuskript og fremragende præstationer fra skuespillerne, Liam Neeson især. Den intense og trykkende stemning bliver også mesterligt opbygget og selv om at jeg ikke er glad for at bruge ordet, så er filmen i sandhed nervepirrende i ordets reneste betydning.

Normalt udkommer årets bedste film ikke i de første kolde måneder, men til alle regler er der undtagelser og The Grey er fuldt ud af den kaliber. Det er dog vigtigt at man går ind til filmen med de rette forventninger, det er ikke en useriøs actionfilm, den er så meget mere.

9 Stars

Categories: Movies